4-stjernet badeferie ved Sanurstranden
Det dejlige og børnevenlige Sanur Beach Hotel er et ideelt udgangspunkt for afslapning og eksotiske oplevelser på vidunderlige Bali. Hotellet ligger helt ned til en af Balis bedste badestrande, og både bylivet i Kuta og højlandets gamle templer og frodige landskaber er blot en kort køretur væk. Resortet består af 428 førsteklasses-værelser, der er smukt spredt ud i en syv hektar stor tropisk have. Aktivitetsmulighederne er utallige, og Sanur har masser af restauranter at vælge imellem. Men I er naturligvis også velkomne til bare at slappe af i palmernes skygge ved de to store swimmingpools, mens I planlægger de næste eventyr rundt på Gudernes ø.
Perfekt til familieferie | Lige ned til stranden | 4-stjernet hotel | Stor tropisk have
Også når sulten melder sig, er I i de bedste hænder. Med hele 4 restauranter og 2 barer at vælge imellem, er der noget for enhver smag. Ned til poolen frister den åbne restaurant Tirta med et bredt udvalg af asiatiske og vestlige retter. På Basilico ned til stranden dominerer det italienske køkken og tropiske drinks menukortet, mens Tirta Seafood Grill er berømt for sine grillede fisk og andet godt fra havet ud for Sanur. Trækker det latinamerikanske køkken eller en god bøf mere, er Peppers Latino Grill & Bar det perfekte sted at nyde en hyggelig, lun tropeaften.
Se alle vores rejser til Bali her
Perfekt til familieferie | Lige ned til stranden | 4-stjernet hotel | Stor tropisk have
Sanur Beach Hotel
Sanur Beach Hotel har 428 værelser fordelt i bygninger på henholdsvis to og fire etager, men på trods af sin størrelse formår hotellet at kombinere moderne førsteklasses-faciliteter med en hyggelig og afslappet balinesisk stemning. Beliggenheden helt ned til Sanurs badevenlige strand er perfekt, og den store tropiske have med de to pool-områder ned mod stranden er meget indbydende. Resortet har fem forskellige værelseskategorier: Superior-værelse med plads til to samt Deluxe Garden view-værelser, Deluxe Sea view-værelser og suiter, der alle har plads til maksimalt tre gæster. Desuden byder hotellet på to poolvillaer med direkte adgang til stranden.Forskellige værelsestyper
Rejsen inkluderer ophold i et Superior-værelse. Med sine 28,6 kvadratmeter har disse lyse og indbydende værelser god plads til to personer. Indretningen er moderne, og den vellykkede brug af farver og mørke trægulve giver værelserne en hyggelig og rar atmosfære. En privat balkon hører til hvert værelse, så I kan nyde den lette brise fra havet eller duften fra de tropiske planter. Blandt de mange faciliteter er også et godt badeværelse, aircondition, køleskab med minibar, satellit-TV, sikkerhedsboks, kaffe- og te-faciliteter, hårtørrer og meget, meget mere. Ønsker I mere komfort, kunne I overveje et Deluxe Garden view-værelse. Her får I betydeligt mere plads, og værelset er indrettet med flere smukke dekorative detaljer. Den ekstra plads giver mulighed for, at op til tre personer kan bo på værelset.Swimmingpool og restauranter
De to dejlige pool-områder udgør hjertet af resortet, og herfra kan I gå direkte ned på Sanur-stranden, der er blandt de bedste og mest børnevenlige badestrande på Bali. Liggestole er opstillet langs poolen, hvor høje, slanke palmer vajer let i brisen fra havet. Ved siden af den store pool findes børnepoolen, hvor familiens yngste kan boltre sig.Også når sulten melder sig, er I i de bedste hænder. Med hele 4 restauranter og 2 barer at vælge imellem, er der noget for enhver smag. Ned til poolen frister den åbne restaurant Tirta med et bredt udvalg af asiatiske og vestlige retter. På Basilico ned til stranden dominerer det italienske køkken og tropiske drinks menukortet, mens Tirta Seafood Grill er berømt for sine grillede fisk og andet godt fra havet ud for Sanur. Trækker det latinamerikanske køkken eller en god bøf mere, er Peppers Latino Grill & Bar det perfekte sted at nyde en hyggelig, lun tropeaften.
For børnene
Børnene kan godt begynde at glæde sig! For Sanur Beach Hotel har masser af aktiviteter for de mindste. De 4-11-årige kan møde nye legekammerater i hotellets Kids Club, eller de kan hygge sig i børnepoolen samt på legepladsen. Stranden i Sanur er blandt de mest børnevenlige på Bali, og beliggenheden helt ned til stranden gør det let at gå frem og tilbage mellem vandkanten og værelserne. Desuden byder byen Sanur på et væld af aktiviteter for både store og små.Internet
Der er gratis trådløst internet i lobbyen samt i Tirta Restaurant ved poolen.Spa og motion
Sanur Beach Resort har både fitnesscenter samt tennis- og badmintonbane, så her er alle muligheder for at holde formen ved lige. Aktive vandhunde kan (mod et ekstra beløb) også prøve kræfter med en bred vifte af vandsportsaktiviteter såsom para-sailing, vindsurfing, kite-surfing, jetski, havkajak, dykning mm. Lyder alt dette lige lovlig aktivt, indbyder Odiseus Spa til fuldstændig afslapning og velvære. Spa’en ligger i et fredfuldt hjørne af den store have, der er perfekt til afslappende massage, body scrubs, manicure og meget, meget mere.Udflugter og oplevelser
Der udbydes utallige ture og oplevelser fra de lokale bureauer i Sanur, og personalet i receptionen står naturligvis klar med råd og vejledning. Naboøen Nusa Penida er et godt bud på en dagstur. Øen ligger en kort sejltur fra Sanur, og her findes noget af Balis bedste dykning og snorkling. Helt andre oplevelser venter i kulturbyen Ubud, der ligger fantastisk smukt mellem bølgende, grønne rismarker. Ubud er Balis kulturelle hjerte, og øens traditionelle kultur kan her opleves i fuldt flor. Lej evt. cykler og udforsk højlandet på egen hånd eller med en guide. På den måde kommer I tæt på den storslåede natur og de mange små landsbyer, hvor livet går sin vante gang. Fra Sanur er der heller ikke langt til den eksklusive bydel Seminyak samt Balis førende surferby, Kuta, der byder på masser af butikker og restauranter. Snyd heller ikke jer selv for at opleve den traditionelle kecak-dans ved solnedgang i templet Ulu Watu, der ligger spektakulært på en klippetop højt over havet på Balis sydspids.Sanur
Sanur er mange rejsendes yndlingsbadeby på Bali. Byens lange, gyldne sandstrand er betydeligt mere børnevenlig end strandene på vestsiden af Sydbali, og selvom Sanur i dag er en velvoksen turistby, er atmosfæren mere afslappet end i eksempelvis Kuta. I Sanur trækker fiskerne stadig deres farverige fiskerbåde ind på stranden, og det er muligt at nyde stemningen i fred og ro på en af de mange små restauranter ud til havet. Alligevel er I tæt på det hele, og det bedste af Bali kan let nås i bil.Hvor på Bali er det?
Sanur Beach Hotel ligger helt ned til Sanur-stranden på Balis sydøstkyst. Fra Danmark vil I typisk flyve via Bangkok eller Singapore til Bali, hvor I bliver hentet i lufthavnen og kørt det sidste lille stykke til resortet. Ligeledes sørger hotellet for, at I bliver kørt til lufthavnen på hjemrejsedagen.Hvilken årstid er den bedste?
Bali ligger i troperne, så øen er velsignet med et varmt og fugtigt klima året rundt, men klimamæssigt er den tørre periode fra april til september som regel den bedste. Regnbyger kan dog forekomme selv i højsæsonen. Vinterhalvåret kan også være glimrende. Det vil typisk regne mere, og luftfugtigheden vil være højere, men priserne er lavere, og det regner bestemt ikke hele tiden. Heller ikke i regntiden.Se alle vores rejser til Bali her



