• Skønne strande ved Great Barrier Reef.
  • DAG 11: ALICE SPRINGS - Australsk landmand foran sin traktor
  • DAG 8: Ayers Rock - En utrolig udsigt over den store klippe i Den røde Ørken
  • DAG 11: ALICE SPRINGS - Vi besøger aboriginere, der fortæller om deres kultur.
  • DAG 12: Aboriginer-maleri
  • DAG 5: BLUE MOUNTAINS - Vi ser imponerende klippelandskaber uden for Sydney.
  • DAG 14: GREAT BARRIER REEF - Vi ser de farverige koraller og stimer af fisk på tæt hold.
  • DAG 4: SYDNEY - Vi slapper af på Bondi Beach.
  • DAG 16: UNDARA - Vi sover i gamle, restaurerede togvogne ved Undara Lava Tubes.
  • DAG 14: GREAT BARRIER REEF - Anemonefisk og koraller.
  • DAG 10: KINGS CANYON - På vandretur i de utrolige landskaber.
  • Aftensstemning i Australien
  • De allestedsnærværende røde kænguruer får vi sikkert at se.
Følg med Down Under og oplev Australiens største ikoner. Dette er en rejse, hvor det ene højdepunkt følger det andet. En rejse, der fører os fra Sydneys kultur- og storbyliv over de imponerende naturscenerier i Australiens røde ørken til frodiggrønne regnskove, koralrev oghvide strande i det subtropiske Queensland. Det er en rejse, der har det hele!

Sydney, Utzon og Blue Mountains

Efter en spændende dag i Singapore og en god nats søvn, ankommer vi veludhvilede til Australien. Sydney er en af verdens smukkeste storbyer, og de kommende dage skal vi opleve byens størsteseværdigheder, besøge Utzons berømte operahus, og se Sydney fra søsiden, når vi tager på frokostcruise i Sydney Harbour. Vi går på opdagelse i den historiske bydel Paddington, nyder en øl med de lokale i det stemningsfulde havnekvarter, The Rocks, og tager til Bondi Beach for at se de unge vovehalse tæmme de store bølger med deres surfbræt. Der bliver også tid til at udforske Sydney på egen hånd og nyde de enestående bjerglandskaber på vores heldagstur til Blue Mountains.

Når solen står op over Ayers Rock

Fra Sydney flyver vi ind i Australiens kobberrøde ørken til Ayers Rock og The Olgas, også kendt som Uluru og Kata Tjuta. Når man som vi oplever solen stå op og gå ned over de enorme lippeformationer, så forstår man, hvorfor de indfødte australiere i årtusinder har tillagt klipperne magiske kræfter. Det er et fantastisk syn! I Kings Canyon venter os endnu en stor naturoplevelse, inden vi fortsætter til Alice Springs. Her besøger vi The Flying Doctors, School of Air og møder de lokale aboriginere, der fortæller om livet i den australske outback. Har man lyst, kan man også tage med på en uforglemmelig flyvetur i varmluftballon og se solen stå op over det røde ørkenlandskab.

Fra regnskov til koralrev

Vi flyver fra Alice Springs til Cairns i det tropiske Queensland. Her kan vi slappe af på en af de smukke strande og lade de mange indtryk fra den første del af rejsen bundfælde sig, før vi tager hul på de kommende dages eventyr. I kan også vælge at tage med på en spektakulær togrejse, der fører over broer og forbi vandfald ind i regnskoven ved Kuranda. Næste dag sejler vi ud på Great Barrier Reef. Her snorkler vi i det glasklare vand og betragter det farverige dyreliv på verdens største koralrev eller tager med de naturkyndige guider i glasbundsbåd.

Kænguruer og lavarør i Undara

Til sidst skal vi på et outback-eventyr og tager på en spændende 2-dages tur ind i bushen for at opleve Undara Lava Tubes. Vi udforsker de gigantiske lavarør, der blev skabt under et vulkanudbrud for 190.000 år siden, overnatter i restaurerede togvogne og spiser morgenmad idet fri i selskab med kænguruer og fugle.

Rejsen kort

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2: Ankomst til Singapore
Dag 3: Byrundtur i Singapore og afrejse til Sydney
Dag 4: Sydney, Bondi Beach, Paddington, frokostcruise I Sydney Harbour og pubtur I The Rocks
Dag 5: Heldagstur til Blue Mountains
Dag 6: Byrundtur i Sydney med besøg i Operahuset
Dag 7: Tid til egne eventyr i Sydney
Dag 8: Ayers Rock og The Olgas
Dag 9: Solopgang over Ayers Rock og videre til Kings Canyon
Dag 10: På vandretur i Kings Canyon og Alice Springs
Dag 11: Flying Doctors, School of Air og aboriginere i Alice Springs
Dag 12: Ballonflyvning i ørkenen (tilkøb) og fly til Cairns
Dag 13: Afslapning på stranden eller togtur ind i regnskoven ved Kuranda (tilkøb)
Dag 14: Sejltur på Great Barrier Reef
Dag 15: Tid på egen hånd i Cairns
Dag 16: Vi ser Undara Lava Tubes, de gigantiske lavarør, og spiser middag under åben himmel
Dag 17: Vandretur i bushen ved Undara og afskedsmiddag i Cairns
Dag 18: Afrejse fra Cairns mod Singapore
Dag 19: Hjemkomst til Danmark

(M = morgenmad, F = frokost, A = aftensmad)


Vis Australiens store ikoner på et større kort

Se, print eller download det detaljerede dagsprogram her

Se alle rejser til Australien

Bestil online

Spørg rejsekonsulenten
Spørg rejsekonsulenten