Florida - Miami og Fort Myers
På denne 14 dages rejse til Florida, får I storby, sol og strand. Først tilbringer I fire dage i magiske Miami, der uden tvivl er en af de mest eksotiske storbyer i USA. Siden følger otte dage i Fort Myers, hvor I bor på et hotel, der ligger helt ud til en af de allerbedste strande i USA.
I Miami indlogeres I for fire nætter på The Dorchester Hotel i det verdensberømte art deco-distrikt, South Beach. Et kvarter præget af smukke, pastelfarvede bygninger, hyggelige restauranter, caféer og et væld af spændende butikker. Her er der virkelig liv og stemning om aftenen. Fra hotellet er der kun en kort spadseretur til Ocean Drive og de kilometerlange sandstrande, hvor I kan slappe af under de duvende palmer eller tage en dukkert i Atlanterhavet. Fra Miami fortsætter I tværs over Florida i lejet bil. I kan gøre stop i nationalparken Everglades og udforske det fantastiske sumpområde i en af de særprægede propelbåde. Senere på dagen ankommer I til den stemningsfulde kystby, Fort Myers, der ligger i strandkanten ved Den Mexicanske Golf. Strandene på Floridas vestkyst er flere gange kåret som de bedste i USA. Sandet er pulverhvidt, og havet er blåt og krystalklart. Her indlogeres I for seks nætter på Outrigger Beach Resort, der ligger direkte ned til stranden og havet. I har bilen til rådighed resten af ferien og har mulighed for at tage på spændende ture op og ned langs kysten.
Sådan er rejsen sat sammen
Ved ankomst til Miami tager I en taxa til hotellet i South Beach. De første fire nætter tilbringer I på The Dorchester Hotel. Derefter afhenter I bilen hos Hertz på deres kontor i South Beach. Herfra kører I tværs over Florida til Fort Myers på vestkysten. En køretur på godt og vel 2,5 time. I Fort Myers indlogeres I for otte nætter på The Outrigger Beach Resort. Hjemrejsen er fra Miami, og bilen afleveres i lufthavnen. Hjemrejsen er typisk om aftenen, så overvej at gøre stop i The Everglades på vejen. I kan også vælge at besøge nationalparken på vejen til Fort Myers.
The Dorchester Hotel i South Beach, Miami
The Dorchester Hotel er et godt 3-stjernet boutique hotel med en sublim beliggenhed i et af de smukkeste og mest stemningsfulde kvarterer i Miami, South Beach. Hotellet er opført i klassisk art deco-stil og har netop gennemført en omfattende renovering, så de 96 værelser i dag fremstår nye og indbydende. Alle værelser har naturligvis eget bad og toilet. Hotellet har bar og café – og en dejlig swimmingpool, der ligger omgivet af palmer og grønne træer. Et stenkast fra hotellet ligger stranden og den berømte gade Ocean Drive med de mange restauranter, caféer og butikker På hotellet er der desuden mulighed for at leje cykler.
Oplevelser i Miami
I bor som sagt midt i et af de mest feterede og stemningsfulde områder i Miami. South Beach er kendt for sin farverige art deco-arkitektur og store udbud af restauranter og caféer på den livlige Ocean Drive. South Beach kan I udforske til fods, mens resten af byens seværdigheder og shoppingdistrikter kan nås enten med taxa, med højbanetoget Metromover eller med bybusserne Metrobus. Vi kan anbefale en tur til det cubanske kvarter, Little Havanna, eller en udflugt til Coral Gables, der er byplanlæggeren George Merricks idealby fra 1920’erne. En bydel præget af italiensk og spansk arkitektur. Hvis I har lyst til at shoppe, så er der masser af spændende muligheder i Bayside Marketplace, der er et enormt indkøbscenter med flere end 100 forskellige forretninger samt et væld af restauranter og caféer. I tilknytning til centeret er der en marina, hvorfra der arrangeres forskellige bådture. Og ikke langt herfra ligger American Airlines Arena, der er hjemmebane for byens populære basketballhold, Miami Heat. Ellers er der gode shoppingmuligheder i det gamle hippiedistrikt, Coconut Grove, og på Miamis to hovedstrøg, Flagler Street og Lincoln Road.
Rejser I med børn kan vi anbefale et besøg i Monkey Jungle, hvor I kan opleve hele 300 forskellige abearter og overvære et af de mange shows. Miami Seaquarium er kendt for sine fantastiske shows med søløver, delfiner og spækhuggere. Og her kan I også opleve hajer, krokodiller og et mylder af farverige fisk. Endelig er der Metrozoo, der er en af verdens største zoologiske haver. Denne udmærker sig ved, at størstedelen af dyrene går frit omkring – kun adskilt fra publikum af voldgrave og barrierer. Metrozoo er desuden nabo til Gold Coast Rail Road Museum, der huser gamle lokomotiver og togvogne.
The Outrigger Beach Resort i Fort Myers
The Outrigger Beach Resort er et 3-stjernet resort, der ligger helt ned den pulverhvide sandstrand og det klare blå vand i Den Mexicanske Golf. Strandene på Floridas vestkyst er gang på gang blevet kåret som USA’s bedste strande. Standarden på hotellet er turistklasse, og rejsen inkluderer overnatning i værelseskategorien ”Effeciency”. Værelserne er på 30 m2. De er relativt enkelt indrettede med to store dobbeltsenge, et veludstyret te-køkken, spisekrog med plads til fire og et badeværelse med brusebad. Værelserne er naturligvis udstyret med Aircondition, kabel-TV, telefon og andre tekniske bekvemmeligheder. Ligesom køkkenet har komfur, ovn, mikrobølgeovn og køleskab.
Hotellet har en dejlig swimmingpool omgivet af palmer, solsenge og parasoller. Der er direkte adgang til stranden, hvor I om aften kan nyde solnedgangen og til tider lytte til live musik på Tiki Bar. Maden kan indtages på Deckside Café eller på Charley’s Boathouse Grill, hvor I kan få alt fra store amerikanske steaks til friskfanget seafood. I dagtimerne arrangeres der forskellige aktiviteter, og så er der mulighed for at dyrke vandsport og leje cykler. Bilen kan I parkere gratis på hotellets område.
Fort Myers og omegn
Fort Myers er en hyggelig by med en afslappet feriestemning. Her havde blandt andre opfinderen Thomas Edison sin sommerresidens, og hans hjem og laboratorium er bestemt et besøg værd. Byens centrum ligger fem minutter i bil eller ti minutter på cykel fra hotellet. Her er der masser af restauranter og forretninger, som I kan gå på opdagelse i. I kan tage på udflugter og sejlture, prøve dybhavsfiskeri eller tage børnene med på delfinsafari, samle muslingeskaller og konkylier på Sanibel og Captiva Island, udforske The Everglades i en af de traditionelle propelbåde eller bare nyde livet og stemning i Fort Myers.