Koh Chang Paradise Resort
Familievenligt | 4-stjernet hotel | Traditionel thai-stil
Koh Chang Paradise Resort helt ned til den gode Klong Prao-strand på nordvestkysten af øen. Det dejlige førsteklasses resort består af 78 bungalows og villaer spredt ud i en stor tropisk have, der strækker sig mere end 250 meter langs havet. Værelserne er moderne indrettede, mens bygningerne udefra er inspireret af Thailands traditionelle arkitektur. Resultatet er meget vellykket, og Koh Chang Paradise Resort er et rigtig godt valg for alle, der drømmer om en komfortabel badeferie fyldt med eksotiske oplevelser lidt væk fra de mere berømte thailandske tropeøer.
Koh Chang Paradise Resort
Koh Chang Paradise Resort tilbyder de perfekte rammer for en vellykket badeferie. Beliggenheden er superb, og udsigten over havet og solnedgangene bliver ganske enkelt ikke bedre. Poolområdet er stort og indbydende, og de dejlige bungalows og villaer er både komfortable og hyggelige.Forskellige værelsestyper
Rejsen inkluderer ophold i Superior Bungalow, der har plads til maksimalt to voksne og et barn. Disse bungalows er indbydende indrettede med smukke, mørke trægulve og private terrasse med udsigt til haven. Blandt faciliteterne er et godt badeværelse, individuel justerbar air condition, køleskab med minibar, kaffe/the-faciliteter, satellit-tv, sikkerhedsboks og meget mere. Ønsker I en beliggenhed ud til havet, er det muligt mod et tillæg at opgradere til Superior Beach Front Bungalows. Disse er stort set magen til Superior, men ligger bedre. Større familier kan overveje en Deluxe Bungalow med plads til maks. tre voksne og to børn. Derudover tilbyder resortet en række forskellige villaer med egen pool, hvoraf nogle ligger ned til stranden.Swimmingpool og restauranterne
Fra det store, flotte poolområde har I en fantastisk udsigt over havet. Liggestole er opstillet langs poolen, hvor høje, slanke palmer vajer let i brisen fra havet. Ved siden af den store pool findes en overdækket jacuzzi samt børnepoolen, hvor familiens yngste kan boltre sig.Med tre forskellige restauranter at vælge imellem, er I i de bedste hænder, når sulten melder sig. Ved stranden serverer den lille Beach Bar kølige drinks og lette snacks i dagens løb. Eller I kan sætte jer til rette på den hyggelige Paradise Restaurant, hvor veltilberedte thairetter og internationale favoritter serveres med udsigt over stranden og havet. Særlig romantisk er Paradise Barbeque Restaurant, der kun har åbent om aftenen. Når mørket falder på, tænder kokkene op i grillen og serverer friskfangede fisk og skaldyr samt grillede bøffer og andet godt under åben himmel til lyden af bølgernes sagte brusen.
For børnene
Børn er meget velkomne på Koh Chang Paradise Resort. Resortet har en god børnepool, og beliggenheden ned til stranden gør det let at gå frem og tilbage mellem vandkanten og værelserne. Desuden har resortet babysenge til rådighed, og skulle forældrene ønske en stille aften i stearinlyset skær, kan babysitterservice arrangeres af receptionen.Internet
Det er muligt at tjekke mails og de seneste nyheder fra Danmark ved de computere, der er opstillet nær receptionen. Hvis man vælger at opgradere til poolvillaerne, har disse gratis trådløst internet.Spa
Forkæl jer selv med en luksuriøs spabehandling i resortets stemningsfulde spaafdeling. Her tilbyder det dygtige personale alt fra traditionel thaimassage til komplekse ayurvediske behandlinger med urter og olier.Udflugter og oplevelser
Nær receptionen finder I resortets ’Tour Desk”, hvor personalet er behjælpelig med råd og vejledning om de mange muligheder på Koh Chang. Særligt populære er sejlture til de små naboøer samt snorkelture til koralrevene ud for kysten, der bugner af fisk i alle tænkelige farver og faconer. En anden mulighed er at snøre vandreskoene og udforske Ko Changs junglefyldte indre. Fiskerlandsbyen Bang Bao er også et besøg værd. Sæt jer på en af de små fiskerestauranter på pæle ude i vandet og nyd en god middag, mens solen langsomt bevæger sig ned mod horisonten. I kan også kaste jer ud i det thailandske køkken på et sjovt og lærerigt kokkekursus, sejle i havkajak eller få en ridetur på en elefant. Mulighederne er mange.Koh Chang
Koh Chang er Thailands næststørste ø og en af landets hotteste destinationer. Selvom turismen har fået godt fat på Ko Chang i løbet af de sidste 10 år, virker øen betydelig mindre turistet end eksempelvis Phuket og Koh Samui. Byerne her er mindre, og størstedelen af øen er stadig dækket af jungleklædte bjerge med brusende vandfald og et rigt dyreliv. Med andre ord synes Koh Chang netop nu at have nået den magiske balance, hvor øen ikke føles overrendt, men samtidig er i stand til at tilbyde sine besøgende gode faciliteter samt et væld af spændende aktiviteter.Hvor i Thailand er det?
Koh Chang Paradise Resort ligger på nordvestsiden af øen Koh Chang i den østligste del af Thailand nær grænsen til Cambodja. Rejsen fra Danmark til Koh Chang vil typisk foregå med fly via Bangkok til Trat. Her bliver I hentet i lufthavnen og kørt til molen, hvor båden mod Koh Chang venter. Overfarten tager ca. en time. Vel ankommet til Koh Chang bliver I kørt det sidste stykke til hotellet. Ligeledes vil I blive transporteret tilbage til lufthavnen på hjemrejsedagen.Hvilken årstid er den bedste?
Koh Chang er værd at besøge hele året, men perioden fra november til maj er klimamæssigt det bedste tidspunkt. Resten af året regner det hyppigere, men det vil stadig være varmt.Se alle vores rejser til Thailand.
Ser jeres drømmerejse anderledes ud end den skitserede, så send os en rejseforespørgsel, så får I et uforpligtende tilbud fra en af vore rejsekonsulenter.





