Udgangspunktet for denne kør-selv-ferie er multikulturelle Vancouver, der ligger perfekt placeret ud til Stillehavet. Brug et par dage på byens spændende museer, tag på en intens hvalsafari eller en afslappende sejltur i den canadiske skærgård. Skisportsstedet Whistler byder om sommeren på glimrende vandreture og er i det hele taget et sports- og aktivitetsmekka. Fra Whistler går turen mod Okanagan Valley, hvor der ligeledes er mulighed for at tage på vandreture eller besøge canadiske vingårde og frugtplantager. Når I når Rocky Mountains kommer de berømte nationalparker som perler på en snor: Banff, Jasper, Yoho og Kootenay med fremragende muligheder for at tage på vandreture og opleve dyrelivet på nærmeste hold. Kør ad den spektakulære Icefield Parkway – 230 kilometer med forrevne bjerge, gletsjere, vandfald, elsdyr og bjørne, der krydser vejen. Turen ender ved den smaragdgrønne sø, Lake Louise og den mindre kendte, men endnu flottere Lake Moraine. Turen afsluttes i Calgary, der er kendt for sine cowboys, rodeoer og dinosaurer.
 

Bestil online

Spørg rejsekonsulenten
Spørg rejsekonsulenten