En rejse til Peru er virkeliggørelsen af barndommens drøm om et sydamerikansk eventyr med inkaer, indianske mumier, guldskatte, spanske conquistadorer og glemte ruinbyer. Peru er Sydamerikas kulturelle skatkammer med stemningsfulde byer fra den spanske kolonitid, livlige markeder med indianere i farverige klæder og storslåede naturscenerier. Og lad det være sagt med det samme:
Peru er en oplevelse for livet!

På opdagelse i Limas historie

På denne store rundrejse i Peru skal vi have det hele med. Alle de store klassikere – og så et par af de oversete perler. Vi begynder vores eventyrlige rejse med at gå på opdagelse i den historiske bydel i Lima, der rummer vidunderlige katedraler og klostre og gange, der leder ned under jorden til byens katakomber.

Inkamumier og spansk kolonitid

Fra Lima flyver vi ind i Andesbjergene til den hvide by, Arequipa. Byen er en perle fra den spanske kolonitid med brolagte gader, hyggelige torvepladser og gamle, smukke kirker. Her besøger vi Santa Catalina-klosteret og møder inkapigen, Juanita, der for 500 år siden blev ofret til guderne på en af de store vulkaner, der tårner sig op over Arequipas røde tage.

Hos indianere på Titicaca-søen

Herfra rejser vi gennem et vildt bjerglandskab med sirligt anlagte dyrkningsterrasser og små landsbyer til Colca Canyon, hvor de mægtige andeskondorer cirkler rundt over verdens dybeste kløft. Vi fortsætter op til Titicaca-søen og sejler ud over det dybblå vand for at besøge uros-indianerne, der i århundreder har levet på menneskeskabte sivøer ude midt i søen.

Togrejse over højsletten til Cuzco

Vi rejser med tog over højsletten til Cuzco. Det er en af Sydamerikas mest spektakulære togrejser. Udsigten veksler mellem fjerne, snedækkede tinder, vilde lamaer og et malerisk virvar af indianere, der faldbyder alskens varer på stationerne. Vi står af i Cuzco og udforsker inkaernes gamle hovedstad.

Den Hellige Dal og Machu Picchu

Siden drager vi ind i Den Hellige Dal, hvor vi besøger indianske landsbyer og lader os imponere af inkaernes avancerede byggeteknik ved den mægtige borg Sacsayhuamán. Vi færdes blandt bønder og indianere på markedet i Pisac og ser solen stå op over den sagnomspundne ruinby Machu Picchu, der ligger indhyldet i en let tågedis på toppen af en klippe. En passende finale på en fantastisk rejse.

Rejsen kort

Dag 1: Afrejse fra Danmark og ankomst til Lima
Dag 2: På opdagelse i Limas historiske bydel (M+A)
Dag 3: Med fly ind i Andesbjergene til den hvide by Arequipa (M) 
Dag 4: Spansk kolonitid i Arequipas gamle bydel, inkamumier og Santa Catalina-klosteret (M+A)
Dag 5: Bjerge, dyrkningsterrasser, bønder i marken, landsbyer og lamaer på vej til Colca Canyon (M+A) 
Dag 6: Andeskondorer svæver over den afgrundsdybe Colca Canyon (M+A)
Dag 7: Bjergsøer, begravelsestårnene i Silustani og Titicaca-søen (M+F+A)
Dag 8: Sejltur på Titicaca og besøg hos indianerne på øen Taquile (M+F)
Dag 9: Spektakulær togrejse over højsletten til inkaernes gamle hovedstad Cuzco (M+F)
Dag 10: Byrundtur i Cuzco og inkafæstningen Sacsayhuamán (M)
Dag 11: Indianerlandsbyen Chinchero, saltminen i Maras og tog til Agua Calientes (M+A)
Dag 12: Solopgang over Machu Picchu og overnatning i inkabyen Ollantaytambo (M+A)
Dag 13: Byvandring i Ollantaytambo, marked i Pisac og Cuzco (M+A)
Dag 14: Afrejse fra Cuzco (M)
Dag 15: Hjemkomst til Danmark

(M = morgenmad, F = frokost, A = aftensmad)


Vis Perus store klassikere på et større kort

 

Se det detaljerede rejseprogram og print eller download det her

Læs om alle vores rejser til Peru

Bestil online

Spørg rejsekonsulenten
Spørg rejsekonsulenten