Helt ned til stranden | 4-stjernet | Store værelser
Det prisbelønnede, 4-stjernede og smukt designede La Flora Resort og Spa ligger helt ned til en af Thailands bedste strande med udsigt til Andamanhavets azurblå vand. Her får I formidabel service, god mad og dejlige værelser i en atmosfære af tilbagelænet luksus. La Flora Resort & Spa er en hoteloplevelse ud over det sædvanlige og vandt i 2010 ”World Luxury Hotel Awards”. Nu tilbyder vi 13 dages luksusbadeferie på La Flora Resort & Spa til en uhørt lav pris.
   

Perfekt til familier | Helt ned til stranden | 4-stjernet | Store værelser

La Flora Resort & Spa

La Flora Resort & Spa i Khao Lak er et af de bedste resorts i Sydthailand. I 2010 vandt La Flora Resort & Spa ”World Luxury Hotel Awards”. I 2009 og 2011 blev det til en plads i finalen. Hotellet ligger direkte ned til den gyldne sandstrand Bang Niang, der kantes af svajende palmer og Andamanhavets krystalklare vand. Det er et strandparadis og den perfekte ramme om en ferie, hvor man bare har lyst til at slappe af og lade sig forkæle i smukke omgivelser. Resortet består af 125 luksuriøse værelser og 13 eksklusive villaer opført i moderne, stilrent asiatisk design.

Værelser og villaer

Rejsen inkluderer ophold i Deluxe Room. Værelserne er fordelt ud på mindre bygninger, der ligger spredt ud over den store tropiske have. Det er store, rummelige værelser på hele 45 m2. De er smagfuldt indrettede med kvalitetsmøbler i moderne asiatisk stil. Alle værelser har et stort badeværelse med toilet, bruser og badekar. Derudover har værelserne telefon, satellit-tv, DVD-afspiller, køleskab med minibar, badekåber, hårtørrer, aircondition, gratis trådløs internetforbindelse, værdiboks og faciliteter til at brygge kaffe og te. Endelig har alle værelser en dejlig altan/terrasse med elegante havemøbler i træ. I La Flora’s Deluxe Rooms er der plads til to voksne og op til to børn i ekstra opredning.

Derudover er der mulighed for at opgradere til Studio Room (48 m2) eller Pool Access Room (45 m2), der har pool for enden af terrassen. Garden Villa (55 m2) eller Beach Front Villa (55 m2) med udsigt til stranden og havet. Og endelig er der muligheden for at opgradere til Jacuzzi Villa (150 m2).

Swimmingpool og strand:

La Flora Resort & Spa råder over to dejlige pool-områder. Den ene pool ligger helt ned til strandkanten og er opført på en måde, så det ser ud som om, at den flyder ud i havet. Den anden swimmingpool bugter sig gennem resort-området og skaber hyggelige områder med små vige, hvor man kan sole sig eller ligge i skyggen af træer og palmer. Denne pool har også et vandfald og en børnepool. Hotellet ligger som nævnt helt ned til stranden. Og her er der - som ved hotellets to swimmingpools – både liggestole og parasoller.

Aktiviteter & vandsport:

La Flora Beach Club tilbyder en række aktiviteter og vandsportsfaciliteter som: windsurfing, havkajak, beach volley, sejlads med katamaran, fisketure, snorkling, dart, badminton og meget mere. La Flora Beach Club åbner kl. 08.00 og lukker for dagen kl. 17.00. Der tilbydes lektioner i sejlads, windsurfing, aerobic, thailandsk madlavning og arrangeres udflugter på cykel (gode mountainbikes) med lokal engelsktalende guide. Derudover råder hotellet over et veludstyret fitness center, tennisbaner og en cykeludlejning. Aktivitetsprogrammet kan variere en anelse alt efter årstiden.

Restaurant:

På La Flora er god mad en del af oplevelsen. De dygtige kokke på restaurant ”View 59” tilbereder fantastiske retter fra Thailand, Asien og Europa. Og så kan I hver dag forvente nye spændende retter med friskfangede fisk og skaldyr. Maden kan indtages i restaurantens svale air condition eller på terrassen med et glas kølig hvidvin og udsigt til havet. Udover et omfattende og meget varieret menukort arrangerer restauranten temaaftner, hvor kokkene stiller skarp på det italienske, det thailandske eller et helt tredje køkken.

Spa La Flora:

La Flora Resort & Spa har vundet international anerkendelse for sin spa, der i 2011 var blandt finalisterne, da World Luxury Spa Awards skulle uddeles. I skønne, afslappende omgivelser giver det dygtige og erfarne personale spa-behandlinger, der gør underværker for både krop og sjæl.

Udflugter og oplevelser:

La Flora Resort & Spa tilbyder en lang række spændende udflugter med engelsktalende lokalguide. Hotellet arrangerer snorkel- og dykkertur til Similan-øerne og Surin, der er et af de allerbedste steder i verden, hvis man vil opleve det farverige liv på et koralrev (sæsonen for snorkling og dykning i dette område er fra november til og med april). I kan tage med på tur til Thailands fineste nationalpark Khao Sok og ride på elefant gennem junglen. De eventyrlystne kan overnatte i nationalparken i fine stationære telte og vågne op til lyden af de syngende gibbonaber. Der er mulighed for at komme på kursus i thailandsk madlavning, udforske de klippehulerne i Phang Nga, tage på romantisk speedbådtur i solnedgangen eller tage med på river rafting. Kort sagt: Der er masser af udflugtsmuligheder!

Byen Khao Lak

Hotellet har en god central beliggenhed, og derfor er der kun kort vej til byens butikker og forretninger. Khao Lak er en lille by med omkring 5.000 indbyggere. Men til trods for byens beskedne størrelse, så har Khao Lak i dag et ganske rigt udbud af restauranter og forretninger. Byen har formået at bevare en god portion af den oprindelige, landlige charme, og man skal ikke mange kilometer uden for bygrænsen for at føle sig langt væk fra den slagne turistrute. Rundt omkring Khao Lak ligger små hyggelige landsbyer, hvor indbyggerne lever af at fiske og dyrke jorden. Så ud over at nyde livet på de fantastiske strande i Khao Lak, så har I mulighed for både at opleve landsbyliv og få naturoplevelser i topklasse på koralrevene ved Similan og Surin og i nationalparken Khao Sok.

Hvor i Thailand er det?

Khao Lak ligger på vestkysten i Sydthailand – kun en times kørsel fra det populære turistmål Phuket. Rejsen til Thailand foregår typisk direkte fra København til Bangkok. Her skifter I fly og fortsætter til Phuket Lufthavn, hvorfra der kun er en times kørsel til La Flora Resort & Spa i Khao Lak. Transporten til og fra Phuket Lufthavn sørger vi naturligvis for.

Se alle vores rejser til Thailand

Send os en rejseforespørgsel, så får du et uforpligtende tilbud på netop din rejse, der er tilpasset afrejsedatoer og den længde, du ønsker.