Hvad der for få år siden var forbeholdt de få, der fik en tilladelse, er nu blevet åbnet op for alle. En rejse til Burma er et overflødighedshorn af fantastiske oplevelser, der længe er blevet længselsfuldt iagttaget på behørig afstand. Nu er ventetiden slut for den nysgerrige og tålmodige rejsende, der søger den perfekte blanding af store kulturoplevelser, smuk natur og en i særklasse venligsindet befolkning. Med en geografi, der strækker sig fra Himalayas østlige tinder mod nord til drømmestrande langs den Bengalske bugt og Andamanerhavet i syd, er det næsten kun fantasien, der sætter grænser. Himmelstræbende pagoder, livlige templer og overdådige buddhastatuer ligger spredt ud over landskabet, så man bestemt ikke kan anklage burmeserne for at være sparsomme med deres kulturarv. Landets kludetæppe af etniske folk møder man på farverige lokale markeder og i bjergegnenes hyggelige landsbyer, hvor der gerne bydes på traditionel underholdning og historiefortælling. Burmas vandveje er en rejseoplevelse i sig selv, så hvad enten man tager et flodkrydstogt på den mægtige Ayeyarwaddy-flod eller besøger de flydende marker og landsbyer på Inle søen, venter der mange interessante oplevelser. Med tiden er også de uendelige strandområder blevet udviklet, således at det nu er muligt at nyde en afslappende badeferie i høj komfort, eventuelt kombineret med et udvalg af de største kulturelle seværdigheder. Check Point Travel vil gerne opfordre til at prøve nye grænser af, og derfor tilbyder vi i første omgang en god klassisk rundrejse med dansk rejseleder. Er du mere til egne eventyr, skal du dog ikke fortvivle. Ud over egne rejseerfaringer fra Burma, har vi allieret os med en af Burmas mest velrenommerede agenter, således vi i fællesskab kan sammensætte lige netop den rejse du/I drømmer om.

Burma må være Østens bedst bevarede hemmelighed. Til trods for at landet rummer en række af Asiens allerstørste kulturskatte, som f.eks. Schwedagon-pagoden og den gamle kongeby Bagan, så ser landet kun ganske få turister. Men de, der vælger at rejse til Burma, får en rejseoplevelse af de helt store. For Burma er som en rejse tilbage i tiden...

 
 

Bestil online

Spørg rejsekonsulenten
Spørg rejsekonsulenten