Det vestlige Canada kan fremvise det ene storslåede natursceneri efter det andet. Naturen tager simpelthen pusten fra én, når man rejser rundt i denne del af Canada. Og en af de bedste måder at opleve landet og den canadiske natur på er ved at rejse i motorhome. Det går tilpas langsomt til, at man virkelig fornemmer naturens storhed ...
Rejser til Canada
Canada! Alene navnet sætter gang fantasien og fremmaner billeder af Rocky Mountains majestætiske bjerglandskaber, gletsjere, turkisfarvede bjergsøer og vidtstrakte skove, der gennemskæres af brusende floder, hvor laksene springer og forsøger at undslippe bjørnenes labber. Man ser sig selv på dækket af en færge, mens en flok spækhuggere pløjer sig gennem den canadiske skærgård og en af de store havørne kredser rundt højt oppe på den blå himmel. Lad det være sagt med det samme. Virkeligheden overgår fantasien. Først når man er i Canada, forstår man, hvor stor naturen er i dette enorme og smukke land.Hos Check Point Travel arrangerer vi rejser til Canada, hvor I kommer tæt på naturen. Vi har specialiseret os i rejser til Canada, hvor I enten rejser rundt i bil eller i motorhome. Denne rejseform giver jer en stor grad af frihed til selv at planlægge ruten og rejsens længde. Og det er en rejseform, der giver mulighed for, at I kan overnatte på campingpladser, der ligger tæt på eller helt inde i de berømte nationalparker. Og det er blot med til at forstærke følelsen af, at I er tæt på naturen. For her har i dyrelivet og vandrestierne lige uden for døren.Vore rejser til Canada er blot et forslag til, hvordan rejsen kunne se ud. Ruten og rejsens længde kan I som sagt selv bestemme. Og får I brug for råd og vejledning til at planlægge rejsen til Canada, så er I meget velkomne til at kontakte vore rejsekonsulenter.
18 dage fra kr. 12.995 pr. pers. ved 2v+2b
18 dage fra kr. 14.995 pr. pers. ved 2 voksne








