Rejser man til Peru, så rejser man til det tredjestørste land i Sydamerika. Det betyder blandt andet, at man møder en særdeles varieret natur, der favner lige fra ørken i vest til høje Andesbjerge i midten af landet og Amazonregnskov mod øst. Overalt hvor man rejser i Peru, bliver man mindet om de rige indianerkulturer, der engang regerede her. Det var her en af verdens ældste civilisationer, Norte Chico-civilisationen, og den legendariske Inka-kultur herskede, inden Columbus kom til kontinentet. Og der er stadig rige historiske spor af disse enestående civilisationer, med deres ofte for europæerne ukendte skatte af litteratur, madtraditioner og musik, blandet med den latinske kultur, som europæerne bragte med sig. Denne cocktail er særdeles spændende, og alene en rejse til Peru værd. Du kan herunder se, hvilke rejser vi aktuelt tilbyder til Peru. I øjeblikket har vi både rejser til Peru med dansk rejseleder og rejser til Peru på egen hånd. Når du tager på en rejse på egen hånd betyder det ikke, at du selv skal til at organisere rejsen. Vi udstyrer dig med et udførligt dagsprogram, sørger for fly og hotel, og ofte er der også tranport og måltider inkluderet i rejsen. For at se, hvad der er inkluderet på den enkelte rejse, kan du se under priser og afrejse på den enkelte rejse. Du kan også vælge at tage på en rejse til Peru med dansk rejseleder, hvor du under hele rejsen vil have en kyndig og kompetent rejseleder ved din side, og hvor der ud over hotel, fly og dansk rejseleder er inkluderet transport, måltider, udlfugter og entreer i henhold til dagsprogrammet for den enkelte rejse. Hvis du er interesseret i en rejse med dansk rejseleder, kan du også her under priser og afrejse se, præcist hvad der er inkluderet på rejsen. Hvis du har spørgsmål til vores rejser til Peru, er du meget velkommen til at kontakte os.

En rejse til Peru er virkeliggørelsen af barndommens drøm om et sydamerikansk eventyr med inkaer, indianske mumier, guldskatte, spanske conquistadorer og glemte ruinbyer. Peru er Sydamerikas kulturelle skatkammer med stemningsfulde byer fra den spanske kolonitid, livlige markeder med indianere i farverige klæder og storslåede naturscenerier...

15 dage fra kr. 25.900 pr. pers. ved 2 voksne