Rejsens rute følger en af de mest spektakulære kyststrækninger i verden, Californiens Highway 1. Efter tre dage i stemningsfulde San Francisco kører I sydover med kurs mod Los Angeles. Kystvejen bugter sig gennem et dramatisk landskab, og når man rejser fra nord mod syd er der fri udsigt til Stillehavet og bølgerne, der brager ind mod kysten. Undervejs kan I gøre stop i de små, hyggelige kystbyer og besøge berømte seværdigheder som Hearst Castle og Big Sur. De sidste tre dage tilbringes i Los Angeles, der byder på kilometerlange sandstrande, gode shoppingmuligheder og fantastiske forlystelser som Disney, Universal Studios og Magic Mountains.
Rejsen kort:
Dag 1: Afrejse fra Danmark
Dag 2-3: San Francisco
Dag 4: Monterey
Dag 5 Carmel og San Luis Obispo
Dag 6: Solvang og Santa Barbara
Dag 7-9: Los Angeles
Dag 10: Afrejse fra Los Angeles til Danmark
Dag 11: Ankomst til Danmark