Malaysia • Kuala Lumpur • Langkawi & Pangkor Island • Penang & Cameron Highland • Perhentian Island, Redang Island & Tioman Island • Borneo: Sabah & Sarawak • Kota Kinabalu & Sandakan • Kuching • Praktiske oplysninger
"To know Malaysia is to love Malaysia"! Her lever folk i harmoni på tværs af racer og religioner. Denne gode og venlige atmosfære vil I mærke under jeres ophold i det naturskønne Malaysia.
Landet med meget at byde på..
Det er ikke kun befolkningen, der er meget blandet, også naturen er utrolig varieret og byder på stort set alt.. Bounty-øer, højland og regnskov.
Geografisk er Malaysia delt i to - 11 stater i Vestmalaysia samt 2 stater i det nordlige Borneo.
En af Malaysias hovedattraktioner er landets ekstreme kontraster med skyskrabere klods op ad træhuse på pæle, og 5-stjernede hoteller beliggende få meter fra et koralrev.
Mulighederne er mange - det er kun fantasien, der sætter grænser for den fuldendte ferie.
Malaysias kultur og historie
Malaysia er i sandhed et land med helt utrolige kontraster. Et charmerende land med en hjertelig og venlig befolkning. Der er et stærkt link mellem landets multikulturelle tilblivelse og landets historie.
De interessante kulturelle forskelligheder skyldes i høj grad landets lange og gensidige forbindelser til omverden samt den portugisiske, hollandske og engelske kolonisering af Malaysia.
Malaysia blev uafhængig d. 31. august 1957 under navnet The Federation of Malaya, og i 1965, da Sabah og Sarawak på Borneo var kommet til og Singapore gået ud, fandt Malaysaia sin endelige form. Malaysias multietniske kultur kommer ikke kun til udtryk i et gastronomisk paradis, men også i de mange farverige festivaler.
Den officielle religion er Islam, som ca. 60% af befolkningen tilhører. Derudover er ca. 19% buddhister, 9% kristne, 6% hinduer og ca. 2,5% praktiserer traditionelle kinesiske religioner. Der er religionsfrihed i Malaysia, men ikke-islamitiske religioner kan opleve restriktioner m.h.t. opførelse af religiøse bygninger.
Regnskove, tropeøer…
Malaysias fantastiske natur giver en bred vifte af forskellige aktiviteter, som bl.a. dykning og snorkling i det klare azurblå vand med smukke koraller og farverige fisk, white water rafting i Borneos floder, trekking i Malaysias frodige regnskove og det kølige højland, bestigning af Sydøstasiens højeste bjerg, Mt. Kinabalu, og flodture i Borneos regnskov med unikt og rigt dyreliv.
I daglig tale kaldes Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur, blot for KL. Denne multietniske storby er bestemt et besøg værd og bør på ingen måde betragtes kun som gateway på din rejse til Malaysia.
Her finder du en farverig og spændende by med et betagende miks af nyt og gammelt. Side om side ligger gamle bygninger i kolonistil og moderne højhuse - bl.a. Petronas Twin Towers, som er verdens højeste tvillingetårne.
Denne frodige og stolte by kan ikke sammenlignes med nogen anden hovedstad i Asien - den er helt sin egen. Kuala Lumpur er i dag en international shoppingdestination med et stort udvalg af shoppingcentre og butikker, der sælger kendte mærkevarer samt lokale varer.
Udover de mange shoppingcentre findes der mange markeder i byen, hvor der handles med alt fra tøj til malerier. Et af markederne er på Petaling Street, tæt ved China town. Det bør I lægge vejen forbi og duften af karry og urter fortæller hurtigt, at du er nået til den etniske bydel.
Sæt ekstra krydderi på din rundrejse i Malaysia med et ophold i denne interessante og anderledes storby.
Highlights:
Petronas Twin Towers
Merdeka Square
Sultan Abdul Samad Building
China Town
Railway Station
Jamek Mosque
National Museum
Lake Gardens
Craft Cultural Complex
Øgruppen Langkawi må siges at være Malaysias øparadis! Øgruppen ligger ud for den nordligste del af den malaysiske vestkyst, og består af 99 øer (ved lavvande 104), hvoraf kun 4 er beboede.
Langkawi
Hovedøen Langkawi der er en af Malaysias mest uspolerede tropiske øer, byder på en fascinerende natur med jungleklædte klippesider, solfyldte badestrande, blåt badevand, skjulte bugter, kalkstenshuler og nogle af verdens mest luksuriøse hoteller.
Selv om øen primært er kendt som badegæsternes og dykkernes paradis, byder Langkawi også på mange andre oplevelser.
Spændende sagnfortællinger knytter sig til en række af øens attraktioner, bl.a. Eagle Square, hvor I finder en imponerende marmorstatue af en 18 meter høj ørn. I Underwater World, et af Asiens største akvarier, kan I opleve mere end 5.000 marine arter, og i Craft Cultural Complex finder I et stort sortiment af typisk malaysisk håndværk, alt fra hånddekoreret batik til graveret sølvarbejde.
Pangkor Island
Ud for kysten ved staten Perak ligger en række fabelagtige øer, med nogle af de bedste strande på den Malaysiske vestkyst. Blandt disse dominerer to øer, Pangkor Island og søsterøen Pangkor Laut.
Fra byen Lumut, der ligger ved Malacca strædet, sejler man ud til de to Pangkor øer (sejltid ca. 40 minutter). Besøgende kan glæde sig til gyldne sandstrande, krystalklart vand og en kølig brise fra havet omkring øerne.
Den største af øerne er 8 m² og dækket af uberørt jungle. Befolkningen består typisk af lokale fiskere, der bor i spredte hytter langs den østlige side af øen. Moderne faciliteter i tillæg til naturens skønhed gør Pangkor til et dejligt sted, og her er rig mulighed for at dykke, snorkle, vindsurfe og fiske.
Dejlige strande og charmerende atmosfære fra kolonitiden er det Penang er kendt for. Cameron Highlands svalende klima og smukke landskab indbyder til afslapning inden turen går videre rundt i resten af Malaysia.
Penang
Øen kaldes populært for "Orientens Perle" og er en af Malaysias store turistattraktioner.
Penang har virkelig mange spændende seværdigheder, som eksempelvis Fort Cornwallis, botanisk have, Penang Hill, sommerfuglefarm, templer og det specielle madvaremarked.
Hovedbyen på øen er den spændende og historisk interessante by Georgetown. Den må betegnes som verdens mindste storby med alt, hvad en storby skal have af diverse markeder og særegne bydele.
Her vil man, som andre steder i landet, møde kontrasten mellem nyt og gammelt - fra skyskrabere til en af Sydøstasiens største samlinger af uberørte bygninger fra før krigen.
Indenfor få minutters gåafstand finder man i Georgetown en flere århundrede gammel kirke, et kinesisk tempel, et indisk tempel og en muslimsk moske. Og høje moderne bygninger ligger side om side med de røde tegltage i Chinatown og "Little India" på den anden side af gaden.
I udkanten af George Town ligger desuden en række malaysiske landsbyer. På Penang arrangeres flere gange årligt store begivenheder og festivaler med mange forskellige temaer.
Det er imidlertid ikke det, Penang er mest kendt for, men derimod den fremragende madkultur.
Cameron Highlands
I den indre del af den malaysiske halvø ligger det scenariske højland Cameron Highlands, som er et plateau beliggende 1524 meter over havets overflade.
Området blev opdaget af den engelske landmåler William Cameron, og blev hurtigt et attraktivt tilholdssted for engelske kolonister, der søgte et svalt alternativ til Kuala Lumpurs fugtige hede.
I dag er plateauet rigt på plantager, hvor der dyrkes forskellige grønsager, frugter og te, hvilket er med til at gøre landskabet utrolig smukt og billedskønt.
I vil få en uforglemmelig oplevelse i Cameron Highlands, hvor I kan gå på eventyr i junglen og opleve den unikke fauna og flora. Måske bliver I nogen af de få, der får lov at se den hvide tiger i dens naturlige omgivelser.
I må heller ikke snyde jer selv for at nyde en kop eftermiddagste i en gyngestol på hotellets veranda, omgivet af dette landskab.
Søger du den perfekte Bounty ferie, så er et besøg på én af øerne på den Malaysiske østkyst stedet for dig. Hvide sandstrande, krystalklart vand og frodig regnskov.
Perhentian
Perhentian Islands ligger ved Malaysias nordøstlige kyst, og er nogle af de mest vidunderlige Bounty-øer i Malaysia. Perhentian består af 2 øer - Perhentian Kecil (den lille ø) og Perhentian Besar (den store ø).
Redang Island
Redang Island ligger syd for Perhentian og har ligesom Perhentian de bedste muligheder for en uforglemmelig badeferie med fantastisk snorkling, dykning og afslapning.
Tioman Island
Tioman Island, østkystens største ø, tilbyder lækre resorts, snorkling og dykning samt flot natur, som især er kendt for de mange vandfald. Bemærk, at der er monsun sæson fra november til marts, hvorfor de fleste hoteller lukker.
Getting there
Perhentian Islands ligger nærmest byen Kota Bharu, hvorfra man kan flyve til Kuala Lumpur med enten Air Asia eller Malaysia Airlines. Derfra køres man i bil til Kuala Besut, og hvorfra sejler man til Perhentian Island.
Redang Island ligger lige syd for Perhentian Islands, hvortil der kan flyves med Berjaya Air fra Subang Airport, Kuala Lumpur direkte til Redang Island. Man kan også flyve til Kuala Terengganu med Air Asia eller Malaysia Airlines, og herfra med båd til Redang Island.
Til den sydligste af øerne, Tioman Island, er der direkte forbindelse fra Subang lufthavn ved Kuala Lumpur til Tioman Island med Berjaya Air. Man kan også vælge at køre fra Kuala Lumpur til Mersing og sejle derfra. Køreturen tager ca. 5-6 timer afhængig af trafikken.
Borneo er verdens 3. største ø, delt mellem Malaysia, Brunei og Indonesien. Malaysias del af Borneo består af staterne Sarawak og Sabah, der ligger på den nord- og nordvestlige del af øen.
Borneo har længe inspireret eventyrere og opdagelsesrejsende verden over. Med øens mange etniske grupper (ca. 60 forskellige stammer og folkefærd), smuk natur, rigt dyreliv og interessant historie med sultaner og hvide fyrster er Borneo virkelig en fængslende oplevelse.
Øen er hjem for orangutangen, som kun lever vildt på Borneo og Sumatra i Indonesien. Et besøg hos disse fantastiske skabninger er en helt speciel oplevelse, I ikke må gå glip af, når I besøger øen.
Tager I på tur i junglen, som er en af verdens flotteste og ældste, vil I sikkert også støde ind i næseaben, som I ikke finder nogen andre steder i verden.
Sabah
Malaysias nordligste stat Sabah hed tidligere Britisk Nord Borneo, og fik først sit nuværende navn da staten blev en del af Malaysia i 1963.
I Sabah finder I nationalparker med højlandsjungle, grotter, et rigt dyre- og planteliv (ca. 1200 forskellige orkidearter) og Sydøstasiens højeste bjerg, Mt. Kinabalu. Sabah har desuden nogle fantastiske strande og små koraløer, hvor I finder nogle af verdens bedste dykkesteder.
Der bor ca. 2 mio. mennesker i Sabah, og blandt dem finder I stammefolket i Langhusene. I disse bor mange familier samlet, helt op mod 120 mennesker i hver. Der er kun få stammefolk tilbage, og denne betragtes som en af de meget sjældne.
Sarawak
Sarawak er den største af Malaysias 13 stater. Der bor ca. 1,7 millioner mennesker i Sarawak, og staten er ligesom Sabah multikulturel med mange forskellige etniske grupper. Sarawak har meget at tilbyde den eventyrlystne.
Her er et væld af nationalparker med dampende jungle og et rigt dyreliv, floder, stammefolk og grotter. I Sarawak ligger Mulu grotterne, som er de absolut flotteste, I finder på Borneo og samtidig de største i verden. Sarawak huser mere end 25 forskellige etniske grupper, deriblandt stammefolk, som bor i langhuse. Disse vil der være mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med, hvis I lægger vejen forbi Sarawak.
Kota Kinabalu
Kota Kinabalu er hovedstaden i den malaysiske delstat, Sabah. Kota Kinabalu er en spraglet by, præget af at der i Sabah er mere end 30 forskellige etniske grupper, med deres egen kultur, traditioner og festivaler.
Kota Kinabalu ligger på vestkysten af Sabah ved Det Sydkinesiske Hav med udsigt over de tropiske øer i Tunku Abdul Rahman Park. På den anden side af byen rejser sydøstasiens højeste bjerg, Mt. Kinabalu sig.
Byen er relativ ny, da det oprindelige Kota Kinabalu blev fuldstændig ødelagt under Anden Verdenskrig, og man finder desværre ingen gamle charmerende bygninger i Kota Kinabalu.
Fra byens moderne havnepromenade kan I nyde den smukke udsigt sammen med et herligt måltid mad. Der er god mulighed for shopping i en af byens indkøbscentre.
Sandakan
Sandakan er den største by på østkysten af Sabah. Den bruges mest til transitby på vej til Borneos unikke dyreliv.
Lidt uden for byen finder man det interessante Sepilok Orangutang Rehabilitationscenter, som er verdens største og absolut et besøg værd. Med båd fra
Sandakan kan man nå skildpaddeøen, Seligan, hvor man kan opleve skildpadder lægge æg, der indsamles af en ranger og beskyttes i udklækningsreservatet.
Ved floden, Kinabatangan, finder man den lille landsby, Sukau, i Borneos frodige regnskov. Her vil man bl.a. kunne møde den unikke Proboscis Monkey (næseaber) og med lidt heldvilde orangutanger. Alt dette vil gøre dit besøg på Borneo til en unik oplevelse, du aldrig vil glemme.
Highlights:
Tunku Abdul Rahman Marine Park
Signal Hill's Observatory Tower
Sabah Museum
Sabah Art Gallery
City Mosque
Atkinson Clock Tower
Chinese Street Market (søndage)
Kampung Air
Lok Kawi Wildlife Park
Sepilok Orang-Utan Rehabilitation
Centre (Sandakan)
Puu Jih Shih Temple (Sandakan)
Kuching bliver ofte beskrevet som en af de mest attraktive byer i Sydøstasien. Byen er hovedstad i delstaten Sarawak og Malaysias fjerdestørste by.
Kuching ligger i et naturskønt område og er et godt udgangspunkt for trekking og vandreture. Byen har fået alle moderne faciliteter uden at miste sin charme - moderne arkitektur blander sig med bygninger fra kolonitiden og de farverige kinesiske og malaysiske butikker.
I Kuching findes et rigt udbud af spisesteder i alle prisklasser, og alle det asiatiske køkkens nuancer er repræsenteret i byen. Kuching er en farvestrålende by og med de mange etniske grupper, er gadebilledet aldrig kedeligt, men fuld af liv og glade dage.
I byens gader og stræder står gadehandlernes boder hvorfra de sælger vævede tæpper, træfigurer og fletkurve.
Sarawak-floden, der løber gennem byen, er en del af byens liv. Den smukke og 900 meter lange esplanade er samlingssted for Kuchings befolkning, hvor man sidder på en bænk og nyder solnedgangen over bjergene.
Kuching er en spændende og charmerende by, som kun venter på dit besøg.
Highlights:
Sarawak Museum
Fort Margherita
The Waterfront
Brooke Memorial
Hong San Temple
Islamic Museum
Sang Ti Miao
Sarawak Museum
Sang Ti Miao
Weekend Market
Valuta
Møntfoden hedder Ringgit (MYR), 1 MYR svarer til ca. 1,7 DKK. Man kan benytte de fl este typer kreditkort som bl.a. Mastercard, American Ekspress og Visa. Prisniveauet er lavere end i Danmark, og et måltid mad på en almindelig restaurant kan fås til ca. 1/3 af prisen i forhold til danske restauranter. Bemærk, at det ikke er almindeligt at give drikkepenge - restauranter opkræver ofte selv et gebyr på 10 %.
Visum og pas
Er opholdet i Malaysia under 3 måneders varighed kræves der ikke visum for danske statsborgere. Passet skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter forventet hjemkomst. Har man specifi kke spørgsmål, er det altid en god idé at kontakte ambassaden.
Har man brug for at kontakte den Malaysiske ambassade, findes den i
Stockholm på adressen:
Karlavägen 37, P. O. Box 26053,
S-100 41 Stockholm. Telefonnr. 0046 (8) 4408-400.
Fax nr. 0046 (8) 7918760.
E-mail: mwstholm@algohotellet.se eller malstholm@kln.gov.my.
Vaccinationer
Vaccination mod leverbetændelse samt stivkrampe anbefales. Det kan også altid tilrådes, at man i god tid inden afrejsen kontakter egen læge eller Statens Seruminstitut for information om de seneste nyheder. Ved fremvisning af rejseplan fra Check Point Travel får man 10% på vaccinationer hos Danske Lægers Vaccinations Service www.sikkerrejse.dk.
Rejseforsikring
Ved rejser uden for Europa dækker det danske sygesikringsbevis ikke.
Vi anbefaler derfor, at man tegner en rejseforsikring, så man i tilfælde af sygdom eller ulykke kan få sine udgifter dækket - disse udgifter kan nemt løbe op i store beløb. Vi anbefaler endvidere, at man tegner en afbestillingsforsikring.
Både rejseforsikring og afbestillingsforsikring kan tegnes gennem Check Point Travel.
Check Point Travel formidler Gouda Rejseforsikring og Europæiske Rejseforsikring. Hvis du ønsker hjælp til at finde vej gennem forsikrings-junglen, må du endelig ringe til os. Vi kan rådgive dig om, hvilke forsikringer, der passer til netop din rejse, og hvad de koster. Vi kan også sende dig Gouda og Europæiskes informationsmateriale, så du selv kan læse mere om mulighederne.
Lokal transport
Den veludviklede infrastruktur i Malaysia gør det yderst nemt at rejse rundt på egen hånd.
Det er almindeligt at flyve rundt i Malaysia og det er billigt, nemt og bekvemt. Det nationale luftfartsselskab MAS (Malaysia Airline System) flyver sammen med de mindre lokale selskaber til mere end 30 byer fordelt på 7 stater.
Togforbindelserne på den malaysiske halvø er gode, og der er to hovedstrækninger, begge med forbindelse til både Thailand og Singapore. Der kan rejses på flere forskellige klasser til gode priser.
Malaysia tilbyder også et utal af gode busforbindelser på kryds og tværs af landet.
Skulle man have lyst til at leje en bil, er det muligt stort set i alle byer på halvøen, og på Borneo er det muligt i alle større byer. I bil kan man opleve Malaysia i sit eget tempo. Husk, at der er venstrekørsel.
Befolkning & Sprog
Malaysia er 57% malajer og 10% kinesere. Resten af befolkningen er sammensat af en bred vifte af forskellige etniske grupper. Der tales to hovedsprog, malajisk og engelsk.
Geografi
Malaysia består af 7 stater, fordelt med 5 på halvøen og 2 på Borneo.
Landets samlede areal er 329.758 m2 og det grænser op til Thailand, Singapore, Brunei og Indonesien.
Befolkningen er på ca. 22.7 mio.
Malaysias hovedstad hedder Kuala Lumpur.
Økonomisk set er Malaysia et velfunderet land, fabriksindustrien udgør den største andel af landets økonomi, men turisme og råvare som petroleum, naturgummi, palmeolie og træ udgør også en betydelig andel af landets økonomiske grundlag.
Klima i Malaysia
Klimaet er tropisk. Det vil sige varmt vejr året rundt, og temperaturen kommer meget sjældent under 20 °C, ikke engang om natten.
Østkysten
Under monsunen på østkysten i november/december kan der forekomme perioder med vedvarende regn, og stærke havstrømme betyder, at der er lukket for adgang til en række øer.
Vestkysten
Her er der mindre klimatiske variationer end på østkysten. Højsæsonen går fra oktober til april.
Borneo
Her falder der generelt mere nedbør end på halvøen.
I staten Sarawak kan der forekomme regn hele året, dog mest mellem oktober og marts.
Sabah-staten får mest nedbør fra maj til november, men når aldrig op på samme mængder som syd på i Sarawak.
Man bør dog ikke lade sig afskrække af nedbørsmængderne på Borneo. Den rette påklædning og oplevelserne i denne unikke del af Malaysia, opvejer det til fulde!

Denne tur starter i den livlige og moderne by, Kuala Lumpur, hvorefter der flyves til Borneo.
Læs mere fra 14.695,-

På denne tur vil du på nært hold opleve Borneo's fantastiske dyreliv og frodige natur.
Læs mere fra 15.995,-

Oplev Malaysias historiske byer, smukke natur og imødekommende befolkning.
Læs mere fra 19.895,-

Oplev den sprudlende storby Kuala Lumpur, regnskoven ved Taman Negara samt tropeøen Redang.
Læs mere fra 15.895,-
Hovedstad:
Kuala Lumpur
Sprog:
Malay, Engelsk, tamilsk
Religion:
Islam, Buddhisme, taoisme, kristne
Valuta:
100 DKK = 64 Malaysiske Ringit.
Visum:
Visum ved ophold over 3 måneder
Pas:
Gyldig 6 måneder efter forventet hjemkomst