Oplev Malaysias historiske byer, smukke natur og imødekommende befolkning.
På denne tur vil du få en kombination af kultur, historie og sidst men ikke mindst en oplevelse for livet på én af Malaysias bedste strande på Redang Island.
• Fly tur/retur København - Kuala Lumpur
• Lufthavnsskatter
• 2 nætter på Swiss Garden, Kuala Lumpur
• 11 dages Malaysia rundrejse jvf. program
• 4 nætter på Berjaya Redang Beach Resort
• Al transport jvf. program
• Måltider som beskrevet i programmet
01/08 - 31/10 2010.
Der tages forbehold for udsolgte pladser samt ændringer i program.
Der vil være tillæg i enkelte perioder og omkring højtider samt speciel events.
DAG 1: København - Kuala Lumpur
Afrejse fra København til Kuala Lumpur via Doha.
DAG 2: Kuala Lumpur
Ankomst til Kuala Lumpur hvor I vil blive mødt og transporteret til hotellet.
Overnatning på Swiss Garden. (-/-/-)
DAG 3: Kuala Lumpur
Dagen i Kuala Lumpur er til fri disposition.
Overnatning på Swiss Garden. (M/-/-)
DAG 4: Kuala Lumpur - Cameron Highlands
08.30 Afgang fra Kuala Lumpur med kørsel til Cameron Highlands, der ligger i ca. 1.542 meters højde. På vejen gøres stop ved Batu grotterne, de store kalkstensformationer, der bl.a. huser et Hindu tempel.
Der gøres et kort frokoststop i byen Tapah, og derefter fortsætter vi til Lata Iskandar vandfaldene og ved et landsbyværksted, hvor der fremstilles diverse produkter i bambus, før vi fortsætter nordpå til det natursmukke Cameron Highlands. Efter ankomst til Cameron Highlands besøges en te plantage og grøntsagsmarked, før I tjekker ind på det hotel, I har valgt at bo på.
Om aftenen kan I besøge byområdet Tanah Rata med dets farverige madkultur.
Udforsk Cameron Highlands ved nattetid og smag de lokale specialiteter (for egen regning). I bør prøve en "Chinese steamboat", når I er her. Et "steamboat" måltid er en slags fondue, der er meget populær i området omkring Cameron Highlands.
Overnatning på Strawberry Park Resort. (M/F/-)
DAG 5: Cameron Highlands - Ipoh - Kuala Kangsar - Pangkor Island
08.30 Afgang fra Cameron Highlands. Første stop er ved en lokal landsby. Næste stop på turen er Sam Poh Tong, grottetemplet i Gunung Rapat 5 km syd for Ipoh. I templet finder I et imponerende kunstværk med forskellige statuer af Buddha placeret mellem de mægtige, naturlige drypstensformationer.
Lokal frokost undervejs. Næste stop er ved Kuala Kangsar, den meget attraktive royale by, ca. 60 km nord for Ipoh. Undervejs gøres der andre spændende stop, bl.a. ved Ubudia moskeen, Iskandariah Palace (det royale palads) og Istana Kenangan museet. Ubudiah moskeen er kendt som landets smukkeste moske. Byggeriet blev sat i gang af Sultan Idris Murshidul Adzam Shah 1, den 28. Sultan af Perak. Moskeens italienske marmorgulve blev 2 gange beskadiget af elefanter under 1. verdenskrig. Istana Kenangan også kaldet det Kongelige Museum, er en unik træbygning bygget helt uden søm. Her findes fotos af den kongelige familie, illustrationer og kunstgenstande tilhørende det tidligere og nuværende monarki i Perak.
Dagen slutter med kørsel til Pangkor Island med ankomst til Lumut molen mellem 15.00 og 15.30. Herfra er der transfer med færge og bil til Tiger Rock.
Overnatning på Tiger Rock. (M/F/-)
DAG 6: Pangkor Island - Penang's Georgetown
08.30 er der afgang for rundtur på øen Pangkor, hvor der gøres holdt ved en række templer, malaysiske fiskerlejer, områder hvor de lokale tørrer "ikan bilis" (ansjoser), saltede fisk og andet godt fra havet samt bådebyggerier.
Der afsluttes med en picnic frokost på en af øens flotte strande. Efter frokosten er der check ud og transfer til fastlandet, hvorefter turen fortsætter til Penang med ankomst om aftenen.
En helt speciel aften: I det 16. årh. kom de første kinesiske handelsmænd til Penang, og de giftede sig siden med de lokale malaysiske kvinder. Deres drengebørn blev kaldt Baba, mens pigerne blev kendt som Nyonya. Babaer og Nyonyaer har en helt speciel kultur, der bl.a. udmøntes i det berømte Baba Nyonya køkken. Nyd en aften på en typisk Nyonya restaurant i en bizar 2-etagers bygning fra før krigen, hvor indretning, møbler og udsmykning får lokalet til at emme af Peranakan kinesisk atmosfære. Prøv retter som Curry Kapitan, der er karrykylling på peranakansk, eller krydrede rejer, blæksprutte og spinatsalat. Nyd en Pai Tee eller top hat - grøntsager i en lille dejskål, der ligner pynt på en hat, eller chandol, der er en lækker dessert med kokosnød.
Overnatning på Cheong Fatt Tze Mansion. (M/F/A)
DAG 7: Georgetown
Efter morgenmaden opleves Little India på Market Street, hvor røgelsesmageren (åben 08.00-11.00 på hverdage - afhængig af vejret) Mr. Lee Beng Chuan har fremstillet røgelsespinde i årtier. Denne friske, mere end 60-årige, herre og hans hustru opretholder en endeløs fabrikation af røgelsespinde til en udvalgt skare af loyale kunder. Mr. Lee startede oprindeligt ikke som røgelsesmager, men blev bestilt til at håndmale billeder af drager og fuglen Fønix på store røgelsespinde, der blev brugt ved særlige lejligheder som kinesiske festivaler og buddhistiske guders fødselsdage. Han viser gerne hvordan man laver røgelsespinde, hvis I er interesserede (processen kan dog ikke foretages i regnvejr).
Sri Mahamariamman Templet: Dette hinduistiske tempel blev bygget i 1833 af sammenslutningen af "Chettiars" (pengeudlånere) i Penang. Templet viser den hinduistiske gudinde Mariamman i hendes mange inkarnationer. Kompleksiteten i den hinduistiske mytologi skinner igennem i denne skulptur (gopuram), der er mere end 23 fod høj og består af 38 gude- og gudindestatuer over indgangen. Den indiske mel- og krydderimølle (søndag lukket): Besøg denne hundrede år gamle mølle, der stadig benytter nederlandske og danske maskiner fra forrige århundrede til at fremstille mel og forskellige krydderier.
Oplev Georgetowns livlige krydderimarkedet, og besøg de mange en gros og detailhandlere, der handler med kendte krydderier som f.eks. kanel, muskat, peber, kommen og meget andet. Krydderimarkedet, der har eksisteret siden det 18. århundrede, ligger stadig klods op ad havnekajerne, hvor handelsskibene lagde til. Frokost spises på en traditionel bananblads restaurant, hvor I kan øve jer i at spise ris med karrysovs med hænderne fra et bananblad ligesom de tidlige indiske tilflyttere gjorde det!
Efter frokost skal I på opdagelse i Georgetowns indre by med følgende højdepunkter:
Kuan Yin templet (barmhjertighedens gudinde): Dette tempel fra det tidlige 19. årh. var det første, de kinesiske tilflyttere byggede. Kuan Yin er et væsen, der allerede har opnået Nirvana men forbliver i verden for at hjælpe de sjæle, for hvem det endnu ikke er lykkes at flygte fra verdens lidelser.
Kapitan Kling moskeen: I 1801, da Det Østindiske Kompagni slog sig ned i Penang, grundlage den muslimske del af tropperne, moskeen. Moskeen har navn efter Caude Mydin Merican alias Kapitan Kling, der regerede på det tidspunkt. Han hentede håndværkere, stenhuggere og sten fra Indien til opførelsen af den storslåede moske i maurisk stil.
Cannon Square og Khoo Kongsi klan Hus: Et kanonskud affyret af briterne under de hemmelige selskabers kampe under Penang oprøret i 1867 har givet navn til pladsen. Det berømte Khoo Kongsi, der ligger på pladsen, er et af landets største klanhuse. Klantemplet er et monument for Zhang Zhou akitekturen fra det barokinspirerede Chng dynasti.
Sun Yat Sen's base: Besøg i et butikscenter fra sidst i det 19. årh. Huset var Tung Meng Hooi partiets base, da det havde hovedkvarter i Penang fra 1909 til 1911.
Nyd skumringen med en trishaw tur gennem Georgetowns gader. Oplev den indre bys seværdigheder, dufte og lyde, mens jeres trishaw kører jer fra Cheong Fatt Tze Mansion til den historiske vej, Faquhar Road. I kommer forbi St. Xavier's Institution (drengeskole) og Convent Light Street (Penangs og Malaysias ældste pigeskole), der begge blev grundlagt i det 19. årh. af de første kristne missionærer. Fortsæt ad Chulia Street og ind på Love Lane og Muntri Street, tidligere byens berygtede "red light" distrikt.
Turen slutter på strandpromenaden på Light Street, hvor I kan nyde et måltid fra et gadekøkken, ligesom de lokale gør det - med det Sydkinesiske Hav i baggrunden. (Prisen inkluderer trishaw tur).
Overnatning på Cheong Fatt Tze Mansion. (M/F/A)
DAG 8: Penang - Kota Bharu
Efter morgenmaden venter jer en lang, naturskøn køretur ad East West Highway. Hovedvejen skærer sig gennem Malaysias bjergkæde og byder på åndeløst smukke udsigter til tropisk regnskov, plantager med gummi- og oliepalmer og en stor sø. Fotostops undervejs.
Der vil være frokost på en af de lokale restauranter, og dagens tur slutter med kørsel til Kota Bahru, hvor I kan tjekke ind til aften.
Overnatning på Renaissance Kota Bharu hotel. (M/F/-)
DAG 9: Kota Bharu - Kuala Terengganu
Besøg Kota Bahru Central Market, der myldrer af liv. Kvinder siddende på tæpper tilbyder friske grøntsager, fisk, konserverede fødevarer, tørrede skaldyr og søde lækkerier. Kota Bahru er også et center for malaysisk kunsthåndværk.
Efter markedet fortsætter turen ad kystvejen mod Kuala Terengganu, med lokal frokost undervejs og stop ved Sekitar Wat Bodhiyan. Her kan I prøve en traditionel sauna på tempelpladsen (åben 15.00-22.00). Templets personale holder ilden ved lige og kommer 10 forskellige krydderier i det varme vand. Turen fortsætter til Kuala Terengganu og undervejs er der stop ved et hjemmeværksted hvor der bygges både, og i en typisk malaysisk landsby, hvor beboerne vil vise deres fantastiske evner til spinne en snurretop og flyve med drage. Hold jer godt væk fra aberne, der gerne vil plukke kokosnødder til jer!
Overnatning på Sutra Beach Resort. (M/F/-)
DAG 10: Kuala Terengganu - Redang Island
Morgenmad på hotellet, derefter tjek ud og transfer til Shah Bandar molen til færgeafgangen kl. 10.00 til Redang Island. Overfarten til øen tager ca. 90 minutter. Ved ankomst arrangeres transporten med Berjaya Redang's minibus. Efter tjek ind på feriestedet er resten af dagen til fri disposition.
Overnatning på Berjaya Redang Beach Resort. (M/-/-)
DAG 11-13: Redang Island
Morgenmad på Berjaya Redang Beach Resort. Mulighed for tilkøb af diverse dagsture ved hotellet turdesk.
Overnatning på Berjaya Redang Beach Resort. (M/-/-)
DAG 14: Redang Island - Kuala Terengganu - København
Tidlig morgenmad på feriestedet, derefter tjek ud. Færgeafgang kl. 07.00 til Shah Bandar molen på fastlandet. Ved ankomst er der transfer til Kuala Terengganu Lufthavn for at nå fly tilbage til Kuala Lumpur og flyforbindelse videre til København via Doha. (M/-/-)
DAG 15: København
Ankomst til København om formiddagen.
Måltider: Som specificeret i programmet (M = Morgenmad, F = Frokost, M = Middag)