Frankrig

 

Rejser til Frankrig

 

FrankrigNiceParisKør selv feriePraktiske oplysninger

 

Frankrig

 

Frankrig er kendt for sin uovertrufne mad, sit milde klima og gode vine.

 

Frankrig ligger i det vestlige Europa. Frankrig har kyst mod både Atlanterhavet, den Engelske Kanal, Nordsøen g Middelhavet. Og lige så forskellige som havene er, lige så forskellige er landsdelene.

 

I syd grænser landet op mod både Spanien og Andorra. I øst mod Italien, Monacog Schweiz og endelig i nordøst mod Tyskland, Luxembourg og Belgien.

 

Landet er en demokratisk republik med en præsident, der har visse magtbeføjelser. Landet har siden starten været aktiv i det europæiske samarbejde, og er med sine 64 millioner indbyggere det næststørste medlem af Europa. Landet er samtidig medlem af G8, Nato og er en af de fem lande i verden der har en fast plads i FN's sikkerhedsråd.

Til toppen af siden 

Nice

 

Der ikke uden grund at næsten 7.000 danskere har valgt at bosætte sig ved Den Franske Riviera.

 

Den internationale film festival i Cannes samt Monaco Grand Prix har sammen med middelhavets milde klima og rolige væsen været med til at gøre området til et eftertragtet feriested verden over.

 

Nice er en smuk perle i Europa.

 

Den gamle bydel er et område for sig, hvor du let kan fare vild, mens du går rundt i de stemningsfyldte små gader, på jagt efter charmerende butikker og hyggelige cafeer. Shopping i Nice er noget helt specielt, hvor der findes noget for enhver smag - og pengepung.

 

Mellem den gamle bydel og centrum ligger parken L'esplande du Paillon eu Espace Massêne, der helt klart er et besøg værd. Her vokser typiske middelhavsplanter langs floden, hvor du har mulighed for at nyde det hele på en af parkens mange bænke.

 

Trænger man til et lille pusterum mellem shopping og sightseeing, kan man nyde en tur langs byens legendariske strand promenade. Ikke mindst om sommeren er der gang i udelivet, hvor man kan fortsætte hen mod havnen, hvor flere imponerende luksusyachter holder til.

Til toppen af siden 

Paris

 

I Paris opleves bl.a. Triumfbuen, Eiffeltårnet, Monmartre, Musser, Moulin Rouge, Disneyland, Louvre, Champs Elysées, forelskede par ved Seinens bred og små hyggelige restauranter.

 

Billederne på nethinden er mange, når man tænker på Paris.

 

En ferie i Paris giver mulighed for at opleve nogle af verdens smukkeste og største museer, bedste restauranter, hyggelige krogede gader og store boulevarder med modehuse, så langt øjet rækker.

 

Paris har bevaret en charme og stemning, som ikke overgås af andre storbyer. Byen veksler mellem nye pompøse bygningsværker og gamle stilfulde huse, og det skaber en atmosfære, som kun findes i Paris.

 

Paris byder på meget andet end Eiffeltårnet, Champs-Elysèes  og Christian Dior. Man kan gå på opdagelse i gamle passager og forunderlige butikker med gamle bøger, second hand varer, specialbrygget te og kaffe m.m.

 

Eller man kan tage på eventyr bag byens facader i atmosfærefyldte baggårde og på romantiske minislotte, hvor du vil opdage nye og hemmelighedsfulde sider af det mangfoldige Paris.

 

Husk at gøre som franskmændene - stress af med en aperitif. Herefter er det oplagt at stifte bekendtskab med det charmerende og verdenskendte franske køkken.

Til toppen af siden 

Paris' historie og befolkning

 

Op gennem 800- tallet blev Paris gentagende gange belejret af de danske vikinger, der under deres plyndringstogter i Europa, ofte blev betalt for at skåne Paris.

 

De næste århundreder gik Paris gennem en stor udvikling, hvor bl.a. Notre Dame blev opført, og i 1200 tallet blev Frankrig til den stormagt vi kender i dag. I 1420 blev Frankrig besat af England som resultat af 100 års krigen. I 1429 kom Jeanne d'Arc til Paris, hvor hun fik tropperne opsat på ny modstand mod englænderne.

 

Hun blev taget til fange af de engelske tropper og siden brændt på bålet. Som resultat af den franske sejr ved Orléans, blev englænderne drevet ud af Paris og siden Frankrig i 1453. I årene frem til nu, har Frankrig og ikke mindst Paris gennemgået en rivende udvikling, og står i dag som en moderne storby.

Til toppen af siden 

Kør selv ferie

 

Selv om du hovedsageligt kommer til landet for at se den fantastiske storby, skal du ikke snyde dig selv for en større oplevelse. Hvad med at køre en tur ud i det franske landskab? Vi hjælper dig gerne med overnatning - turforslag og ikke mindst leje af bil.

Til toppen af siden 

Praktiske oplysninger

 

Geografi og klima

Vejret i Paris er dejligt hele året. I sommermånederne er der en dagstemperatur på ca. 30 grader. Om vinteren er der ofte varmelamper på cafeerne, så man kan sidde udenfor.

 

Der er 9,8 millioner indbyggere, hvoraf 2,2 millioner bor i det centrale Paris.

 

Lokal transport

Den nemmeste og billigste måde at komme rundt på i Paris er ved at benytte metroen. Der kører også tog, som dog ikke stopper så ofte.

 

Charles De Gaulle lufthavnen ligger ca. 23 km. udenfor Paris og RER-toget afgår hvert 15. minut. Turen varer omkring 35 minutter og koster ca. 60 dkr. Der kører også en bus fra lufthavnen til centrum af Paris, med mulighed for at stå af flere steder, som afgår hvert 15. min. Turen varer ca. 45 minutter og prisen er ca. 60,- dkr. pr. vej. Taxa koster ca. 335 dkr.

 

Visum og pas

Danske statsborgere behøver ikke visum for at rejse til Frankrig. Det er dog vigtigt at man har et gyldigt pas under hele rejsen. Børn op til 15 år kan indrejse uden eget pas såfremt de er indskrevet i de medrejsende forældres pas. Har man specifikke spørgsmål, er det altid en god ide at kontakte:

 

Den Franske Ambassade

Kongens Nytorv 4

1050 København K

TLF1 33 67 01 00

 

Vaccinationer

Der kræves ikke vaccinationer for at rejse til Frankrig.

 

Mad og drikke

Paris byder på et væld af restauranter fra de små typiske franske restauranter, ofte blot med 5-6 borde, til de store dyre restauranter. Så der er rig mulighed for at nyde en ægte fransk middag. Ofte nydes der vin til maden.

 

Indkøb

Generelt er prisniveauet som i Danmark, men udvalget er større. Sko, tøj, kosmetik og spiritus kan med fordel købes i Paris.

 

Butikkerne har normalt åben fra 9-18, søndag er der lukket, dog har enkelte fødevarebutikker også åbent om søndagen. Besøg også de mange spændende markeder, hvor man kan købe alt mellem himmel og jord.

 

Paris har et stort udbud af aktiviteter efter mørkets frembrud, såsom cafeer, barer, diskoteker, biografer og jazzklubber mm. Da udvalget er så stort, er det en god ide at kigge i hæfter som f.eks. Pariscope og L'officiel de Spetacle, for at finde præcis det man ønsker.

 

Valuta

Der betales med euro. Rejsevaluta kan være euro samt danske kroner. Visa, Eurocard, American Express og Diners benyttes i de fleste forretninger og restauranter.

 

Rejsen

Sterling flyver direkte fra København og Billund til Paris Charles de Gaulle. Der er ikke mulighed for tilslutningsfly.

 

SAS flyver direkte fra København til Paris Charles de Gaulle. Mulighed for tilslutningsfly fra provinsen fra kr. 895,- inkl. skatter. 

 

Air France flyver direkte fra København til Paris Charles de Gaulle lufthavnen. Der er ikke mulighed for tilslutningsfly fra provinsen.

Til toppen af siden 

 

Paris

Romantikkens by - gå ikke glip af Triumfbuen, Eiffeltårnet, Montmartre og Notre Dame.

Læs mere   fra 2.895,-

Info

 

Hovedstad:
Paris

Sprog:
fransk

Religion:
Katolikker

Valuta:
100 Euro = 756 DKK