Rejseforedrag

I øjeblikket er der ikke nogle programsatte rejseforedrag.

Følg med her på siden, skriv jer op til vores nyhedsbrev, eller hold øje på vores Facebook-side for at få besked, når vi har nye foredrag på plakaten.

Ved rejseforedragene kommer I med på medrivende rejser i ord og billeder, når vores entusiastiske foredragsholdere øser ud af deres rejseerfaringer og giver gode tips om flere af vores rejsemål.

Foredragene er gratis og for alle, der har lyst til en hyggelig aften i rejsens tegn.

Tilmelding

Når vi holder foredrag, foregår tilmeldingen på følgende måde: 

Ønsker I at tilmelde jer et eller flere af foredragene, bedes I sende en e-mail til rejseforedrag@cpt.dk med navn(e), e-mail og antal deltagere, samt hvilken dato I ønsker at deltage. I kan også ringe og tilmelde jer på telefonnummeret: 78 76 02 31.

Kvitteringen for tilmeldingen til foredraget giver kr. 500 i rabat pr. person, der har deltaget i foredraget, ved bestilling af en ny rejse. Denne rabat gælder kun nye bookinger, kan ikke kombineres med andre rabatter og gives i et år fra foredragets afholdelse.

Rejselande på plakaten ved seneste runde foredrag:

Sri Lanka og Maldiverne

Sri Lanka og Maldiverne har vi slået sammen under et, da man, hos os, kan besøge de to lande på samme rejse.
Hør om Sri Lankas ældgamle kongebyer, hvor I kan se smukke templer og opleve munke og pilgrimme i stemningsfuld bøn. Få en appetitvækker på Sri Lankas natur og dyreliv, der rummer store elefantflokke, sjældne leoparder og dybe dale dækket af endeløse grønne temarker. Strandende langs Sri Lankas kyster indbyder til lækker, afslappende badeferie. Det samme gør de små tropeøer på Maldiverne. Her kan I slappe af i skønne, uforstyrrede omgivelser, nyde drinks under palmerne og bade i krystalklart vand. Og når I får lyst til lidt adspredelse, kan I sejle til nærliggende bountyøer, tage på kanotur eller få en gang skøn massage.

Canada

Canada er også et fantastisk land for jer, der nyder at være aktive i naturen. Her findes et hav af gode muligheder for at tage på vandreture af forskellige sværhedsgrader, tage på kanoture på store, smukke søer eller leje en cykel og udforske områder ved store vinmarker og nyde en frokost i det fri med udsigt til savtakkede bjergkæder.

Cuba

Cuba er et land, der ikke ligner noget andet sted i verden. John og Henrik giver deres personlige tip til store oplevelser i stemningsfulde Havana, og de beskriver mulighederne i Cubas andre interessante byer, der rummer flot arkitektur, spændende kolonitidshistorie og søde mennesker med smittende livsglæde. I får også gode bud på, hvilke strande, der giver de bedste snorkel, dykke og bademuligheder.

Jeres foredragsholdere

Ved vores rejseforedrag er det Henrik og John, der drager rundt i kongeriget for at dele ud af deres store viden og erfaring fra vores spændende rejsemål.

At rejse har været en stor del af begge deres liv i mange år, og de nyder at fortælle og dele deres historier og oplevelser fra alverdens interessante steder. John og Henrik er to af ejerne af Check Point Travel.

John Lau Jensen
Manager Sales & Production
jlj@cpt.dk

John er antropolog og lidt af en eventyrer. Han har altid været begejstret for at rejse, og hans rejser har bragt ham til mange af verdens fjerneste afkroge - blandt andet Nepal som han har besøgt mere end 30 gange. John er et omvandrende rejseleksikon og kan give tips og anbefalinger om alt fra de mindste, lokale gadekøkkener i Hanoi, til hvor man finder de bedste strande på Sri Lanka, og hvor man kan tage hen på kør-selv rejser i USA.

Henrik Særmark-Thomsen
Bureauchef
hst@cpt.dk

Henrik er bureauets chef og har derfor masser af bolde i luften. Alligevel nyder han at finde tid til at tage ud og holde foredrag, da han elsker at dele sin entusiasme ved at rejse og at fortælle om de spændende steder, han har været - og det er mange. Han beretter levende om alt fra familieferier i Thailand, Vietnam og Florida til spændende rundrejser i Cuba. Henrik er uddannet journalist, men efter et par år på diverse dagblade vendte han "hjem" til rejsebranchen, som han havde været i tidligere som guide i blandt andet Thailand og Kina.    

Jeg hedder Lisbeth - Kan jeg hjælpe med noget?

Lisbeth har været i rejsebranchen siden 1999 - først som rejseleder, og siden har hun beskæftiget sig både med charterrejser, erhvervsrejser samt pakkerejser.

Lisbeth har om nogen erfaring i at sammenstykke drømmerejser til hele verden :)

86137744 | lax@cpt.dk