Det skønneste lille resort på stranden
Sarikantang Resort & Spa er det skønneste lille resort på øen Koh Phangan. Det ligger på øens sydspids, helt ned til stranden og har almindelige værelser samt værelser i bungalow stil. Maden er god og hjemmelavet, og så har resortet et fantastisk smilende og hjælpsomt personale, der gør det til noget ganske særligt at være gæst på Sarikantang Resort & Spa.
Beliggende helt ned til vandet
Det lille resort ligger helt ned til stranden, så når I sidder og spiser frokost, er det med udsigt til palmerne, stranden og havet. I er på tilpas afstand af byen til, at det føles som om, at I har det hele for jer selv – men faktisk er I ikke længere væk, end I kan gå derind på 10 minutter. Så beliggenheden er helt i top.
Personlig og smilende betjening
I restauranten, der ligger ned til stranden med fuld havudsigt, serveres god thailandsk mad efter lokale opskrifter. Derudover kan I naturligvis vælge mellem forskellige internationale retter fra menukortet. Og nogle aftener arrangeres BBQ på stranden. Priserne er meget rimelige, og servicen er i top. Faktisk i bemærkelsesværdig grad. For mange af vores rejsende vender hjem og taler netop om den afslappende stemning, den personlige service og smilende betjening, som de har fået af personalet på Sarikantang Resort & Spa.
Mange oplevelser
Når tidevandet skifter kan der blive meget lavvandet i bugten, men så har I til gengæld to swimmingpools, I kan svale jer i. Og skulle i få lyst til at forkæle jer selv med en gang massage, kan vi anbefale, at I besøger resortets lille spa.
Hvis der skal ske noget, og I får lyst til at se lidt mere af øen, så tal med receptionen. De er gerne behjælpelige med at arrangere både udflugter og snorkelture. Skulle I have lyst til at dykke eller måske lære at dykke, så byder Koh Phangan på fine muligheder via det lokale PADI-dykkercenter. Og har I lyst til en lille vandretur kan vi anbefale Haad Rin View Point, hvorfra I har en flot udsigt, eller tag træstien forenden af stranden til Koh Phangan Lighthouse.