Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +

Fakta om Cuba

Valuta

Der er to valutasystemer i Cuba; cubanske pesos (CUP) og pesos convertibles (CUC). Cubanske pesos er den lokale valuta, som cubanerne lønnes i, mens I som turister normalt kun handler med den konvertible peso. I kan med fordel medbringe EURO, da det er den bedste omvekslingsvaluta, men I skal dog påregne et vekselgebyr.

Der er efterhånden mange banker i de større byer, der modtager Visa, så det er ikke længere noget større problem på Cuba at hæve penge. Vi anbefaler dog, at I ved ankomst til lufthavnen hæver med kortet dér. Brug evt. kreditkort på hoteller og restauranter og brug kontanterne dér, hvor det ikke er muligt at bruge kort.

Visum og pas

Alle der rejser til Cuba skal have visum. Passet skal være gyldigt i mindst tre måneder efter hjemkomst.

Når I køber jeres rejse til Cuba hos os, så er visum inkluderet i rejsens pris.

I det omfang det er muligt for os, laver vi også visum for folk, der ikke har købt deres Cuba-rejse hos os. Her koster et visum kr. 700 pr. person.

Her kan I læse mere om visum til Cuba.

Vaccinationer

Vaccination mod leverbetændelse samt stivkrampe anbefales. Det tilrådes dog altid, at I kontakter vaccinationsklinikkerne, seruminstituttet eller egen læge i god tid før afrejse for at få information om de seneste nyheder.

Lokal transport

Cuba er en perfekt destination til en rundrejse på egen hånd. Den mest populære måde at komme rundt på øen er i lejet bil, men man kan dog også benytte busserne. Busselskabet Viazul er det mest brugte. De har flere afgange om dagen mellem de større byer, og man kan booke plads og se køreplaner på Internettet hjemmefra. Kører I selv, bør I ikke køre om aftenen, da der er cykler, køer og fodgængere på vejene, og hullerne ikke er til at få øje på, før uheldet er ude. Skiltningen kan være noget sparsom mange steder, men Cubanerne er meget flinke til at hjælpe en vildfaren turist.

Kriminalitet og overfald på vejene i Cuba er der ikke mere af end herhjemme, og Cuba anses for et af de sikreste lande i Latinamerika at køre rundt i. I kan også tage tog og fly til de lange distancer. Vi kan booke indenrigsfly med flyselskabet Cubana Airlines hjemmefra, og specielt strækningen Havana-Santiago de Cuba kan anbefales i fly i modsætning til i bil.

Byer i Cuba

Byerne på Cuba er meget forskelligartede og rummer seværdigheder med stor variation. Her kan I læse mere om de spændende byer i Cuba.

Tips til turen

Cuba er et skønt land at rejse i, men også meget anderledes end det de fleste har prøvet før. Den standard vi er vant til fra Europa, Asien og andre latinamerikanske lande, har cubanerne slet ikke. I årtier har det været svært for dem at renovere og forny eksempelvis hoteller, gader og veje, og derfor kommer man tit ud for at ting ser nedslidte ud, at et lys er gået her og der, og at en simpel ting som en elpære ikke altid er let at skaffe. Det er vigtigt at tage alle disse ting i betragtning, når I rejser til Cuba for at få en god oplevelse ud af det.

Supermarkedernes udvalg af madvarer, især kød kan godt være temmelig sparsomt. Derfor spises der stort set altid ude eller på hotellet. Vores vaner med, at man lejer en ferielejlighed med køkken, fungerer ikke helt i Cuba. Det kan godt være, der er køkken, men I vil hurtigt finde ud af, at der ikke er meget at bruge køkkenet til!

Cuba er for alle, både unge, ældre, børnefamilier og studerende i grupper - der findes noget til enhver smag. Er I først forberedt på, at ting måske tager lidt længere tid, ja så ser I det ofte som en del af landets charme.

Vejret i Cuba

Vejret i Cuba er dejligt, og man kan besøge øen det meste af året. Læs mere om hvornår det er bedst at rejse til Cuba.

Forsikring

Når I rejser til Cuba, er I ikke dækket af det gule sygesikringsbevis. Vi anbefaler at tegne en rejseforsikring, som dækker sygdom og hjemtransport. Det kan blive en meget dyr fornøjelse, hvis I skal have sygebehandling på et hospital eller får brug for hjemtransport uden at være forsikret.

Når I booker en rejse gennem os, kan vi tilbyde tre forskellige forsikringer i samarbejde med Europæiske. Læs mere om hvilke forsikringer vi kan tilbyde.

Cuba med bus og casa MAIN.jpg

15

dage

BOOK ONLINE

SPAR 500 KR.

Cuba med bus og casa
  • Kultur og historie i Havanas gamle bydel
  • Tobaksplantager i naturskønne Viñales
  • Kolonitidsstemning i smukke Trinidad
  • Flotte strande, brolagte gader og landsbyliv 
  • Privat indkvartering hos gæstfrie cubanere
  • Inkl. fly, B&B og transport

Fra kr. 13.800

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Det bedste af Cuba main.jpg

15

dage

BOOK ONLINE

SPAR 500 KR.

Det bedste af Cuba
  • Bo i hjertet af Havanas historiske bydel
  • Flot natur og tobaksbønder i Viñales
  • Fransk kolonitidshistorie i havnebyen Cienfuegos
  • Musik og stemning i Cubas smukkeste by Trinidad
  • All inclusive strandhotel ved Det Caribiske Hav
  • Inkl. fly, hoteller, bustransport og flere måltider

Fra kr. 15.400

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn