Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Krabi_Railay beach_126333494.jpg

Oplevelser i Krabi

Krabi-provinsen er blandt de flotteste områder i Sydthailand. Her kan I blandt andet se stejle klipper hæve sig op over kystens lange sandstrande og besøge idylliske tropeøer omgivet af fascinerende koralrev.

I Krabi er der også masser af muligheder for spændende og eksotiske oplevelser, der gør stedet perfekt til en badeferie i Thailand. I kan tage på udflugter til gyldne templer og hyggelige fiskerlandsbyer eller besøge drypstenshuler og frodige nationalparker. Der er noget for enhver smag i Krabi.

Strande

Strandene i Krabi er ikke til at komme udenom. Nyd solen, hinanden og slap af i smukke omgivelser på Krabis lange sandstrande. I kan nyde de lokale strande ved hotellerne eller sejle til den smukke Railay Beach, der ligger mellem Krabi og Ao Nang (en sejltur på 10-15 minutter). Ved Railay Beach ligger der også små, hyggelige restauranter, hvor I kan nyde en god frokost med havudsigt for at fuldende en dejlig udflugtsdag. 

Havaktiviteter

Havkajak, bådtur, snorkling eller dykning. Det glasklare Andamanhav byder på masser af muligheder for skønne vand-oplevelser.

På en bådtur kan I besøge nogle af de mere afsidesliggende strande på Krabi-fastlandet samt besøge de mange små tropeøer i farvandet ud for Krabi. Omkring øerne findes flere glimrende snorkelsteder, hvor I kan udforske koralrev og det rige dyreliv under havets overflade.

Wat Tham Seua-templet

Vil du opleve Krabi-området fra oven, kan du besøge Tiger Cave Temple (Wat Tham Seua). Templet ligger cirka otte kilometer nordvest for Krabi omgivet af tropisk regnskov og er en meget fin udflugtsmulighed.

Templets virkelige attraktion er udsigten fra toppen. En lang, halvstejl trappe med i alt 1.237 trin fører dig til toppen af ​​templet, hvorfra der er en spektakulær udsigt over grønklædte klipper og dybe dale.

Vi anbefaler, at du bærer respektfuldt tøj i tempelområdet. Det vil sige tøj, der dækker skuldrene, og bukser eller kjoler, der går ned over knæene.

Lyder Krabi som et interessant feriemål for dig, er du velkommen til at ringe og høre nærmere på 86 13 77 44. Du kan også sende os en rejseanmodning og få et uforpligtende tilbud på en rejse.

Sivalai_Hytter paa stranden_ 010.jpg

15

dage

GOD TIL VINTER

BOOK ONLINE

SPAR 500 KR.

Krabi og Koh Mook
  • 7 nætter på 4-stjernet resort i Ao Nang
  • Tæt på strand, butikker og restauranter
  • 5 nætter i lækker bungalow på Koh Mook
  • Paradis-ø med blåt vand og vajende palmer
  • Tid til afslapning, snorkling og eventyr
  • Inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad 

kr. 11.800

Fra kr. 11.200

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn