Giraffer Samburu Kenya
Dyr Samburu6
ZEBRAS Samburu Kenya
Gerenuk1 1
Struds 1

Samburu National Park

Samburu National Reserve er et af Kenya mindre safariområder der støder sammen med Buffalo og Shaba reservaterne og byder på unikke dyroplevelser. Nationalparken er opkaldt efter stammefolket Samburuerne, der er beslægtet af Masai folket i Masai Mara. Der er dog stadig store forskelle på de to, hvor masai folket foretrækker den røde og blå farve, så bruger Samburuerne ofte de gullige og orange farver. 

Shutterstock 177608444

Samburu National Park

Samburu National Park byder på andet end de farvestrålende lokale. Samburu er et bush område med åben savanne, skovarealer og bløde bakker med græs. Det giver dyrene de optimale leveforhold, hvilket gør Samburu til et fantastisk sted for safari. 

Det tørre klima og rå landskab i Samburu giver livsbetingelser for en række dyr, som du ikke finder i Kenyas andre nationalparker. Her lever Somalistrudsen, Netgiraffen, Generuk (kaldes også Girafgazellen grundet deres lange hals), Grevy Zebraen (den smalstribede zebra) samt Oryx antilopen.

Dyr Samburu3

Det er dog stadig muligt at spotte de helt traditionelle afrikanske dyr, som løver, leoparder, næsehorn, bøfler og større flokke af elefanter. 

Der kommer færre turister til dette område, så mange dyroplevelser får man helt for sig selv under en safari.

Ewaso Ngiro floden

I Samburu løber "den brune flod", bedre kendt som Ewaso Ngiro. Den giver liv til dyrene, der lever omkring den. Det er derfor altid spændende at køre på safari langs floden, der er hjemsted for hundredevis af dyr og et imponerende fugleliv med op til 450 forskellige arter. 

Shutterstock 1510139582

Bedste tidspunkt at besøge Samburu National Park

Samburu kan besøges hele året, men er bedst i perioden november-marts. Her er vejret varmt og tørt, hvilket giver de bedste forhold til at spotte mange dyr ved Ewaso Ngiro floden. 

Regntiden i Kenya er i fra april til juni og igen november til december. Vi anbefaler en safari før regntiden, da græsset er lavt og dyrene har sværere ved at gemme sig på savannen.

Hvis man venter til 2-4 uger efter regntiden er græsset ofte 50-100 cm højt. Safarien bliver derfor mere krævende, og det bliver sværere at spotte dyrene.