Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Sigiriya Sri Lanka (1).jpg

Klippefortet Sigiriya - en flot og speciel oplevelse

Under en rejse på Sri Lanka er et besøg ved klippefortet Sigiriya en meget flot og speciel oplevelse. Den enorme klippe, der ligger på det centrale Sri Lanka, rejser sig 200 meter lodret op i luften og bryder det flade omkringliggende landskab.

Snør vandreskoene og begiv dig op ad trapperne mod klippens top. Jo højere I kommer, jo bedre er udsigten, og på toppen af klippen venter den virkelige belønning - det flotte syn af ruiner fra svundne storhedstider og en fabelagtig panoramaudsigt.

I oplever Sigiriya på flere af vores rejser til Sri Lanka. For eksempel på rejsen Det bedste af Sri Lanka, hvor I også kommer til højlandet og de smukke temarker, og til Kandy og ser Tandens Tempel, der er hjemsted for en af verdens vigtigste buddhistiske helligdomme - en af Buddhas hjørnetænder. I oplever også den smukke natur og det spændende dyreliv i Minneriya National Park og Yala National Park.

Sigiriya Rock ruinby på toppen.jpg

Sigiriyas historie

Både historisk og arkæologisk er Sigiriya et vigtigt sted. På klippen var der et buddhistisk tempel fra cirka år 300 før vores tidsregning. Senere blev palads-komplekset på toppen af klippen bygget til Kong Kashyapa lige før år 500. Kashyapa blev konge efter at have dræbt sin fader, og han fik derefter bygget et palads øverst på klippen, fordi han frygtede at blive angrebet af den retfulde arving til tronen, Moggallana. Kashyapa blev besejret af netop Moggallana i år 495, som derefter flyttede hovedstaden fra Sigiriya tilbage til Anuradhapura. Herefter blev Sigiriya igen til et buddhistisk tempel, der holdt indtil det 13. - 14. årundrede.

Fortet blev opdaget af den britiske arkæolog HCP Bell i 1898. Sigiriya ligger på toppen af en 200 meter høj klippe. Der skal i sagens natur forceres en hel del trappetrin, før I står mellem ruinerne på toppen og kan nyde den fantastiske udsigt ud over det smukke royale haveanlæg ved klippens fod. Der er dog mulighed for et par interessante stop under opstigningen, der for det meste følger den lodrette klippevæg.

Sigiriya Rock overblik.jpg

Porten med løvepoterne

Et sted, hvor man lige kan puste ud, inden det sidste ryk mod toppen, er ved ”løvepoterne”. Oprindeligt var her en kæmpeløve opført i mursten, og adgangen til toppen gik imellem løvens poter og ind gennem munden. Det er ikke svært at forestille sig, hvor imponerende og nærmest frygtindgydende det må have taget sig ud. Men man vender hurtigt tilbage til virkeligheden i takt med, at pulsen stiger op ad den sidste trappe.

Sigiriya Rock Løvefødder.jpg

Sigiriya er i dag på UNESCO's verdensarvsliste.

Drømmer I om at opleve Sigiriya på en af vores rejser til Sri Lanka, så send en rejseforespørgsel og få et uforpligtende tilbud. I kan også ringe og høre mere på 86137744.

Send rejseforespørgsel