Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
ANG THONG NATIONAL MARINE PARK

Thailand Pass udfases pr. 1. juli 2022

Opdateret 17. juni 2022

THAILAND FJERNER ALLE REJSE-RESTRIKTIONER
Endelig skete det. Thailand fjerner alle restriktioner i forbindelse med indrejse. Så nu skal du hverken testes, dokumentere forsikring eller have et Thai Pass for at rejse. Krav om mundbind forsvinder også. 
Det eneste, du SKAL medbringe, er bevis for covid-vaccination eller en negativ PCR-test, som var højst 72 timer gammel, da du påbegyndte din rejse.
Ovenstående regler træder i kraft 1. juli 2022.

Rejser du til Thailand med ankomst 30. juni 2022 eller tidligere, skal du stadig søge om Thailand Pass. Brug vejledningen her på siden, når du søger.

Det er en god ide at kende reglerne for indrejse til Thailand, inden du går i gang. Er du i tvivl om, hvilke regler, der gælder for dig og dine rejsefæller, så kan du læse mere Thailands indrejsekrav her.

1. Gør dokumenterne klar

Du skal bruge en række dokumenter, når du søger om Thailand Pass. Gør dem klar, inden du går i gang.

BEMÆRK! Dokumenterne skal gemmes i et billedformat. Du kan bruge .jpg eller .png format.
Systemet accepterer IKKE pdf'er. Print og fotografer evt. dokumenterne.

Du skal have følgende filer klar:

  1. Pas
  2. Vaccinepas (for alle stik, du har fået). Det kan hentes på www.sundhed.dk
  3. QR-koden på vaccinepasset. Her skal du lave et screenshot og gemme koden som png eller jpg-fil. Se evt. video-guide længere nede på denne side.
  4. Dokumentation for rejseforsikring. Den skal være på engelsk, og det skal fremgå, at der er dækning ved sygdom på mindst USD 10.000. Ansøgers navn og policenummer skal desuden fremgå. Kontakt dit forsikringsselskab. 

Er du tidligere smittet, skal du også bruge dit immunitetspas (EU-versionen). Det kan hentes samme sted som dit vaccinepas.

Har du medrejsende børn under 18 år, kan du søge om Thailand Pass for dem sammen med din egen ansøgning. Der er ikke krav om vaccine for børn under 12 år.

2. Opret din ansøgning

Ansøg om Thailand Pass i god tid og senest 7 arbejdsdage før din afrejse.

  1. Gå til Thailand Pass.
  2. Vælg "No Quarantine"
  3. Indtast de ønskede oplysninger om din rejse, og upload de dokumenter, du har gjort klar.
  4. Vigtigt: Lige efter at du har uploadet dokumentation for dine vacciner, har du mulighed for at uploade et billede med QR-koden på dit vaccine-dokument. Vi anbefaler, at du gør dette, da det afkorter sagsbehandlingstiden. Hvis systemet ikke accepterer dine filer i første omgang, så prøv igen. Virker det eller ikke, så lav en ny .png eller .jpg-fil og prøv igen. Systemet er sensitivt, så vær tålmodig:-).

Det tager 5-10 min. at komme igennem. Når du er færdig, får du et ID på din ansøgning. Gem nummeret. Du modtager også en mail, som bekræfter, at din ansøgning er modtaget.

Du kan tjekke din ansøgnings status her.

De thailandske myndigheder sender din godkendelse pr. mail efter maks. 7 arbejdsdage.

Skulle din ansøgning - mod forventning - blive afvist, så skyldes det sandsynligvis manglende eller mangelfuld dokumentation. Den mail, du modtager, anviser, hvad du i givet fald skal gøre. Læs den grundigt.

Bliver din ansøgning afvist, skal du lave en ny ansøgning (det er ikke muligt at redigere i en eksisterende ansøgning). Det er heldigvis ikke så slemt at sende en ansøgning af sted, når man har prøvet det før.

3. Print din dokumentation

Bemærk, at det er et krav, at du har print af alle dokumenter, som bruges til ansøgningen. Så du kan lige så godt printe med det samme.

Du skal også printe kopi af resultatet af den test, du skal lave hjemmefra.

Sidst men ikke mindst skal du printe kvittering for booking af PCR-test ved ankomst.

Print også dit Thailand Pass, når du modtager det.

TIP: Put dine papirer i plastiklommer og saml' det hele i en lille mappe. Så er det meget nemmere at finde de rigtige dokumenter frem, når du står i skranken i lufthavnen i Thailand.

Få det hele vist på video

Vi har lavet en video, der trin for trin viser, hvordan du sikrer, at du får lavet en ansøgning om Thailand Pass, der kan godkendes nemt og hurtigt af de thailandske myndigheder. OBS - Videoen er ikke 100% opdateret og enkelte skærmbilleder afviger dermed en smule fra dem, du vil se, når du selv ansøger.

Ekstra: Sådan laver du en fil med din QR kode

Check Point Travel påtager dig intet ansvar for udfaldet af din ansøgning. Ligeledes tager Check Point Travel forbehold for, at der kan ske ændringer/opdateringer af reglerne omkring Thailand Pass.

 

Se Tourism Thailands guide til reglerne

Tourism Thailands skandinaviske repræsentation i Stockholm har lavet en overskuelig oversigt over reglerne for indrejse

Se vores rejser til Thailand

Sivalai_Hytter paa stranden_ 010.jpg

15

dage

GOD TIL VINTER

BOOK ONLINE

SPAR 500 KR.

Krabi og Koh Mook
  • 7 nætter på 4-stjernet resort i Ao Nang
  • Tæt på strand, butikker og restauranter
  • 5 nætter i lækker bungalow på Koh Mook
  • Paradis-ø med blåt vand og vajende palmer
  • Tid til afslapning, snorkling og eventyr
  • Inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad 

kr. 11.750

Fra kr. 11.150

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Delux Sea View - 03.jpg

15

dage

BOOK ONLINE

SPAR 500 KR.

Phuket og Koh Yao Yai - Luksusbadeferie
  • 7 nætter med 5-stjernet luksus på Phuket
  • Tæt på strand og hyggelige restauranter
  • 5 nætter på unikt 4-stjernet resort på Koh Yao Yai
  • Fantastisk udsigt, 2 flotte pools og en skøn strand
  • Autentisk ø-liv og masser af udflugtsmuligheder
  • Inkl. fly m. bagage, hoteller, transport og morgenmad

kr. 11.500

Fra kr. 10.900

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Nedenfor viser vi et lille udvalg af vores rejser til Thailand. Du kan se alle rejser til Thailand her.