Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
Shutterstock 452347882

Udflugt i Fort Myers

Øhop og bådture i Fort Myers og Sanibel

Med hundredvis af øer ud for kysten er det oplagt at bruge en dag eller to på ferien i Fort Myers-området på øhop. F.eks. kan man besøge charmerende øer som Cayo Costa, Cabbage Key og Boca Grande – eller sætte kurs mod øde kyststrækninger og strande, mens delfinerne leger i bådens kølvand.
 
Ved de i alt 20 forskellige marinaer i Fort Myers og Sanibel-området er der flere forskellige bådture, man kan melde sig på, ligesom der er flere muligheder for at leje egen båd med kaptajn for en dag. Vil man knap så langt omkring, kan man også tage på kajaktur – eksempelvis i et af mangrove-områderne, hvor der ofte er mulighed for at spotte søkøer. Der er stor forskel på, hvor mange af de kæmpe søkøer man kan møde, alt efter om I tager udflugten om vinteren eller om sommeren. Få timers kørsel fra Fort Myers ligger byen Crystal River. Her kan man om vinteren se op mod 400 søkøer i Crystal River, mens der om sommeren kun er omkring 40-50, da havet her er varmere.

Sejl i indianeres kølstrøm

Inden europæerne kom til Amerika, boede der indianer i området omkring Fort Myers, og de sejlede i både, når de skulle igennem mangroven. I dag kan man komme ad The Great Calusa Blueway padle i indianernes kølstrøm i kano.

https://www.fortmyers-sanibel.com/calusablueway

The Beaches of Fort Myers and Sanibel består af hundredvis af små øer. Destinationen er et paradis for dem, som ønsker en aktiv ferie, men samtidig nyder et afslappet tempo.