Dækket af Rejsegarantifonden
1
Ubud
5 nætter:
Ubud, Balis kulturelle centrum og spektakulær natur
2
Permuteran
9 nætter:
Afslappende badeferie, fremragende snorkling og nationalparkbesøg
Denne rejse er perfekt for dig, der ønsker at opleve Balis kulturelle centrum og frodige natur i Ubud, og derefter have god tid ved en dejlig strand i det stille område ved Pemuteran.
Balis kulturelle centrum, Ubud, er udgangspunktet, og her midt i den smukke natur, har I mulighed for cykelture til små traditionelle landsbyer og vandreture mellem rismarkerne.
De frodiggrønne omgivelser i Ubud afløses af de sorte strande på Balis nordkyst og den gamle fiskerlandsby, Pemuteran, hvor turisme fortsat er forholdsvis nyt. Her kan I nyde jeres strandhotel, forkæle jer selv i hotellets spaafdeling, gå på opdagelse i små lokale restauranter, samt prøve noget af det bedste snorkling og dykning på Bali ved de lokale koralrev og ved øen Menjangan.
I tager afsted fra Danmark med kurs mod Bali.
Når I ankommer til Bali, står en repræsentant fra vores lokale samarbejdspartner klar til at modtage jer. I vil herefter blive kørt direkte til jeres hotel i Ubud.
Ubud er et charmerende sted. I kan glæde jer til stemningsfulde hoteller og dejlige madoplevelser på de unikke restauranter.
Området omkring Ubud lokker med et overflødighedshorn af oplevelser for de aktive, så selvom hotellet er skønt og afslappende, råder vi alle til at tage på eventyr i noget af Asiens smukkeste natur.
I kan f.eks. tage på vandretur og se de små landsbyer og endeløse risterrasser. I kan hyre en lokal guide, der kan føre jer væk fra nogle af de turistede områder.
Få flere forslag til oplevelser i Ubud.
Selvom det kan være svært, er det blevet tid at bytte de frodiggrønne omgivelser og smukke risterrasser omkring Ubud ud med nordkystens sorte strande og vidtstrakte vinmarker, hvilket nok kommer som en overraskelse for de fleste.
Målet er den gamle fiskerlandsby, Pemuteran, der ligger helt ud til havet for foden af en række høje bjerge, der danner en fantastisk smuk baggrund og naturlig ramme for området, hvilket I kan nyde fra hotellet.
Med 7 hele dage til rådighed i Pemuteran har I god tid til at nyde roen og den afslappende stemning på hotellet og stranden, men skulle I få lyst til at forlade liggestolen og kombinere badeferien med at gå på opdagelse i det nordvestlige Bali, findes der en række gode udflugtsmuligheder i umiddelbar nærhed af byen.
Få inspiration til hvad I kan lave i Pemuteran.
I kan nu passende nå en sidste dukkert i havet eller poolen, inden I op ad formiddagen bliver hentet på hotellet og kørt tværs over Bali tilbage til lufthavnen, hvor hjemrejsen kan begynde.
Efter en dejlig rejse til Bali lander du igen i Danmark.