CubaRundtiEgneBil-desktop.jpg
HAVANNA - de imponerende gamle amerikanerbiler holder side om side overfor det historiske Garcia Lorca teater, Check Point Travel
VINALES - området egner sig perfekt til korte vandreture med mulighed for at møde de hårdtarbejdende tobaksbønder, Check Point Travel
TRINIDAD - de brostensbelagte gader flankeres af pastelfarvede huse hvilket er med til at skabe en helt særlig stemning, Check Point Travel
shutterstock_207668812 CAYO SANTA MARIA, CUBA - JULY 16, 2014  Tourists enjoy the beautiful beach with colorful sailboats.jpg
shutterstock_112161071 Man drives old American car on February 20, 2011 in Remedios, Cuba.jpg
shutterstock_182426093 Cuban people hanging out and crossing the cobblestone street in Trinidad, Cuba.jpg
TRINIDAD - du kan nyde det krystalklare vand og slappe af på Ancon stranden få minutters kørsel fra byen, Check Point Travel

Cuba rundt i egen bil

  • Bo i hjertet af Havanas gamle bydel
  • Egen bil på Cuba giver frihed og oplevelser
  • Bjerge, tobaksmarker og landsbyliv i Viñales
  • Musik, stemning og brolagte gader i Trinidad
  • Hvide sandstrande på øen Cayo Santa Maria
  • Inkl. fly, hoteller og billeje og flere måltider

15 dage fra kr. 16.200,-

Pris pr. person ved 2 voksne

Afrejse: København d. 02. okt 2019

Rejseplan

Det er en fantastisk oplevelse at rejse rundt på Cuba i egen bil. I kan stoppe, når I har lyst. Gøre en afstikker til en bjerglandsby eller en strand, som I har læst om. Køre ud på eventyr ad småveje mellem bøndernes marker og besøge små søvnige landsbyer, der sjældent får besøg af turister.

Rejsen kort

Rejsen indledes med to spændende dage i Havana. I bor i hjertet af den gamle bydel og har de stemningsfulde gader lige uden for døren.

Fra Havana kører I vestpå mod Viñales-dalen, hvor pukkelformede kalkstensbjerge skyder op gennem den frugtbare slette og kaster skygger på et gigantisk kludetæppe af grønne tobaksmarker. Her kan I møde bønder på arbejde i marken, opleve livet på landet, besøge en lokal cigarfabrik og nyde naturscenerierne. Husk at komme ud af bilen. Cubanerne er både gæstfri og snakkesalige.

Siden fortsætter I til Trinidad. En perle fra den spanske kolonitid og en af de smukkeste og mest charmerende byer på Cuba. Her er det som om, at tiden har stået stille. I bor i et lille byhus midt i byen. Så gå opdagelse i de brolagte gader, nyd stemningen i byen og musikken på et af de mange små spillesteder. Eller tag på vandretur i Topes de Collantes, der byder på vandfald og svale bjergsøer.

Herefter går turen til øen, Cayo Santa Maria, hvor I bor på hotel ned til de kridhvide strande og kan slappe af med All Inclusive. Efter tre nætter på stranden kører I tilbage mod Havana, hvor I har en sidste aften.

Cubanske børn går på gaden i Trinidad

I rejser fra Danmark og ankommer, efter en mellemlanding, til Cubas hovedstad, Havana, sent samme dag. I lufthavnen venter chaufføren på at køre jer til jeres hyggelige Bed & Breakfast, der ligger i hjertet af den gamle bydel. Her indlogeres I for tre nætter.

shutterstock_252314458 Old classic American cars rides in front of the Capitol..jpg

De første dage i Havana er uden bil. Byen opleves bedre til fods, i cykeltaxa eller med en af de lokale taxaer. Og lad det være sagt med det samme: Der er noget ganske særligt over Havana. En nærmest magisk atmosfære, som man ikke finder noget andet sted. Det er svært at sige, om det skyldes byens beliggenhed ved havet, eller om det er synet af de gamle amerikanerbiler, der holder parkeret i gader, der kantes af huse fra den spanske kolonitid. Er det i virkeligheden den oprigtige livsglæde man mærker hos cubanerne, der trods svære betingelser altid synes at kunne finde noget at smile ad – og som får os andre til at smile? Eller er det den gnist, der springer i Havana, når mørket sænker sig over byen og tænder liv i alle de små salsabarer i den gamle bydel? Måske er det en blanding af det hele.

shutterstock_298659509 Group of young Cubans relax on the wall of the Malecon.jpg

Spis en tidlig morgenmad og tag så af sted til byens største marked, Mercado de Cuatro Caminos. Markedet har eksisteret i næsten 200 år, og her kommer bønder fra landbrugskollektiverne for at sælge deres afgrøder. Det er et livligt og farverigt marked, hvor tusindvis af lokale hver dag handler de daglige fornødenheder. Her er boder med bjerge af grøntsager, brægende geder, tøj, isenkram, og svinehoveder, der ser til fra slagterens disk. Her er travlhed, stemning og masser af mennesker. Men næsten ingen turister.

Find inspiration til flere oplevelser i Havana

shutterstock_201710795 Valle de los Ingenios (Valley sugar mills).jpg

Tiden er inde til at forlade Havana og drage videre til Viñales. Efter morgenmaden kan I tage en taxa til biludlejningskontoret, hvor bilen står klar. Fra Havana kører I vestpå mod Viñales-dalen. På vejen er det værd at besøge Las Terrazas. Navnet henviser til de skovklædte terrasser, som bønder og skovarbejdere har skåret ud af bjergenes skråninger. Terrasserne er resultatet af et skovrejsningsprojekt, som kommunisterne satte i værk, da de kom til magten. På køreturen op til Las Terrazas kan I, inde mellem træerne, skimte ruinerne af de gamle kaffeplantager, der havde deres guldalder i begyndelsen af 1800-tallet. Er sulten begyndt at melde sig, kunne I stoppe ved Restaurant El Romero, som har specialiseret sig i retter med økologiske grøntsager dyrket i området. Kig også forbi Caféen Patio de Maria, der brygger en fantastisk kop kaffe. Så er I klar til at gå en tur i landsbyen for at se, hvad kunstnerne har frembragt i deres små gallerier og værksteder. I kunne også vælge at tage på vandretur i de naturskønne omgivelser, der er kendt for sit rige fugleliv. Og skulle I få lyst til en dukkert, så er det svært at forestille sig en mere idyllisk plet end Baños San Juan, der er en serie naturlige bassiner med små fald og klart, rent vand. Her er der også en lille café, hvor I kan få lidt at spise og et sted, hvor I kan skifte til badetøj.

Få inspiration til oplevelser i Viñales

TRINIDAD - du kan nyde det krystalklare vand og slappe af på Ancon stranden få minutters kørsel fra byen, Check Point Travel

Det er fantastisk at have egen bil til rådighed i Viñales-dalen. På den måde kan I komme ud på nogle af de mange småveje, hvor man møder de lokale tobaksbønder, der pulser på hjemmerullede cigarer, mens de pløjer den røde jord med oksen spændt for ploven eller tilser de kostbare planter. Herfra kommer de blade, der rulles til verdenskendte mærker som Cohiba, Montecristo og Romeo y Julieta.

TRINIDAD - de brostensbelagte gader flankeres af pastelfarvede huse hvilket er med til at skabe en helt særlig stemning, Check Point Travel

Fra til Viñales går turen til Trinidad. Det er en relativt lang dag bag rattet, så tag tidligt afsted og giv jer god tid til turen.

Trinidad, der ligger ved Det Caribiske Hav, er en af Latinamerikas bedst bevarede byer fra den spanske kolonitid. Og så er byen efter vores mening en af de smukkeste og mest stemningsfulde på Cuba. Her indlogeres I for tre nætter på et hyggeligt Bed & Breakfast (casa particulares) midt i den gamle by. Værelserne er med eget bad og toilet. De er pæne og rene, og ofte har de små byhuse en lille have eller en tagterrasse, hvor man kan nyde en øl, en drink eller en kop kaffe oven på en oplevelsesrig dag. Opholdet er med morgenmad. Men drømmer I om et godt hjemmelavet aftensmåltid, så bestil en gang aftensmad hos jeres værter. Det er ofte endnu bedre end på restauranterne ude i byen.

shutterstock_464100611 TRINIDAD - CUBA  12.03.2015 Kids are playing baseball in the streets in Trinidad.jpg

Spis morgenmad og tank energi til at tage hul på en dag med masser af oplevelser og indtryk. Gå en tur gennem de brolagte gader, der kantes af lave pastelfarvede huse med smedejernsgitre og røde tegltage. Udenfor sidder de gamle koner med deres håndarbejde og følger med i livet på gaden, nikker og smiler til naboer og fremmede – og skæver til mændene, der sidder rundt om i små grupper og spiller domino, diskuterer de seneste baseball-resultater og får en sludder om løst og fast.

Læs mere om hvad I kan opleve i Trinidad

shutterstock_201710795 Valle de los Ingenios (Valley sugar mills).jpg

I har endnu en dag til at nyde stemningen i Trinidad og udforske området omkring byen. En mulighed kunne være en udflugt til Sukkermøllernes Dal, der ligger lidt udenfor byen. Her i de store sukkerrørsplantager tog spanierne hurtigt livet af de indfødte indianere. Siden hentede de slaver hertil fra Afrika og skabte en sukkerproduktion, der gjorde Trinidad til en af Cubas rigeste byer. De lokale guider kan fortælle om slavehandlen, sukkerbaronerne og den afrikanske kulturarv på turen til Sukkermøllernes Dal, hvor I blandt andet besøger ruinerne af den gamle plantageejendom Manaca Iznaga. Turen kan gøres i egen bil eller med det næsten 100 år gamle damplokomotiv, der er blevet sat i stand og i adstadigt tempo pruster sig vej gennem det grønne landskab.

Bliv inspireret til flere oplevelser i Trinidad

CAYO SANTA MARIA - der tilbydes forskellige vandsportsaktiviteter og dykning for dem der ikke blot vil slappe af på stranden, Check Point Travel

Efter morgenmaden er der afgang mod paradisøen Cayo Santa Maria. Overvej et stop i Santa Clara, der spiller en fremtrædende rolle i landets revolutionshistorie. I december 1958 angreb Ernesto Che Guevaras oprørstropper Santa Clara, og på blot to dage besejrede de regeringshæren – blandt andet med hjælp fra de lokale. Den historie er man stolte af i Santa Clara. Og den dag i dag rummer byen mange statuer af den legendariske oprørsleder Che Guevara. Under den store statue af Che Guevara på Plaza de la Revolución ligger et mausoleum, hvor Che Guevara blev stedt til hvile i 1997, da hans jordiske rester blev bragt hertil fra Bolivia. 

shutterstock_207668812 CAYO SANTA MARIA, CUBA - JULY 16, 2014  Tourists enjoy the beautiful beach with colorful sailboats.jpg

I har to hele dage til at slappe af og nyde de smukke strande ved Cayo Santa Maria. Det perfekte sted at lade de mange indtryk fra rejsen bundfælde sig.

Besøg eventuelt Remedios

Skulle I have lyst til yderligere eventyr, så er der ikke langt til Remedios. En lille overset perle af en by, der på mange måder minder om Trinidad. Her kommer der bare ingen turister. Byen ligger lige indenfor på fastlandet. Det kunne også være et stop på vejen, når I atter sætter kurs mod Havana.

shutterstock_165040445 Astonishing dancers performing in Tropicana in Havana,.jpg

Når I har spist morgenmad og pakket går turen mod Havana. Som sagt bør I overveje et stop i Remedios, der har en både autentisk og stemningsfuld atmosfære. Kør videre mod motorvejen, der fører jer den direkte vej til Havana. Vel fremme om eftermiddagen afleveres bilen på udlejningskontoret, og I kan tjekke ind på jeres Bed & Breakfast for den sidste nat på Cuba. I bor i hjertet af byen med den gamle bydels restauranter og små spillesteder indenfor gåafstand. Så nyd den sidste aften I Havana.

shutterstock_252314458 Old classic American cars rides in front of the Capitol..jpg

I afhentes på jeres Bed & Breakfast tidligt om morgenen og køres til lufthavnen. Hjemrejsen til Danmark kan begynde.

I lander i Danmark efter en fantastisk rundrejse på Cuba.

Havanna rummer masser afd farverige bygninger

På nogle afgange kan I se frem til at flyve med Air Canada, der flyver fra København via Toronto til Havana. På udrejsen er der kun et ganske kort stop i Toronto, inden I flyver videre til Havana. På hjemrejsen er der, på nogle af afgangene, et stop i Toronto på ca. 8 timer. På disse afgange ankommer I om formiddagen og skal først af sted sidst på dagen igen. Det åbner mulighed for, at I at kan tage en tur ind til Toronto og opleve byen. Der går tilmed et tog fra Toronto Lufthavn til Toronto centrum, hvilket betyder, at I kan komme fra lufthavnen til downtown Toronto på omkring 20 minutter. Bagagen skal I ikke tænke på. Den er tjekket ind hele vejen til København. Toronto er en spændende by, der bestemt er værd at opleve, når I nu alligevel er der. Derfor har vi lavet denne lille folder, der fortæller om de mange muligheder. Læs folderen her. 

OBS: For danskere er der ikke noget krav om visum i Canada, men når I flyver via Canada, skal der for udrejser efter 1. marts 2016 udfyldes en eTA registrering – pris CAD 7 (ca. DKK 35,-) se mere på følgende link: www.canada.ca/eta

Casa particulares

Når I bestiller en rejse, der inkluderer privat indkvartering i casa particulares, skal I være opmærksomme på, at den adresse, der står anført på voucheren, som regel er adressen på det casa, hvor vores lokale kontaktperson bor. Det hænder, at I bliver indkvarteret på et af de 2-3 alternative indkvarteringssteder, Check Point Travel på forhånd har godkendt som samarbejdspartnere – ofte familiemedlemmer til vores kontaktperson. 

Da denne rejse er med rundtur i bil, vil vi gerne give et godt råd videre fra nogle af vores kunder, der anbefaler at hente et offline kort over Cuba til Ipad eller smartphone. På den måde har I hele tiden et godt Cuba-kort ved hånden - også selvom I er offline. Programmet er en app med navnet "Cuba Offline Map" (lavet af App Makers Ltd). Det koster 89 kroner i App Store og skulle være perfekt at finde rundt med, da selv den mindste grusvej er med på kortet, og fordi I hele tiden kan følge med i, hvor langt I er.

Ser jeres drømmerejse anderledes ud end den skitserede, så send os en rejseforespørgsel, og I får et uforpligtende tilbud fra en af vores rejsekonsulenter.

Køber I jeres rejse til Cuba hos os, så er visum inkluderet i rejsens pris. 

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og vælg flere værelser.

Juster antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Vælg afrejsedato

Din rejse

(Cuba rundt i egen bil)
Gem tilbud
Klik her og få et tilbud på rejsen tilsendt på mail.
Eller
Bestil rejsen nu
Klik her, hvis du er klar til at bestille rejsen.
Sender oplysninger...
Der skete en fejl under generering af din ordre

Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular

Kontakt os her

Udfyld dine personlige info

Vi skal bruge de mest almindelige informationer om dig, så vil du <br />efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke

Sådan!

Vi har sendt et tilbud til dig.
Du finder det i din indbakke.

OK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse København / Aalborg / Billund - Paris / Amsterdam - Havana t/r inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Turistvisum gyldigt i 30 dage
  • Privat transport fra Havana Lufthavn til Bed & Breakfast i Havana
  • 3 nætter i Havana på Bed & Breakfast i Standard Room inkl. morgenmad
  • 3 nætter i Viñales på Bed & Breakfast i Standard Room inkl. morgenmad
  • 3 nætter i Trinidad på Bed & Breakfast i Standard Room inkl. morgenmad
  • 3 nætter ved Cayo Santa Maria på Hotel Melía Cayo Santa María*** (eller tilsvarende) i Standard Room med All Inclusive
  • 1 nat i Havana på Bed & Breakfast i Standard Room inkl. morgenmad
  • Privat transport fra Bed & Breakfast i Havana til Havana Lufthavn
  • 10 døgns billeje af typen Peugeot 206 eller tilsvarende. Lejen er inkl. 1 fører samt fri kilometer. Afhentning og aflevering i Havana

Prisen inkluderer ikke

  • Forsikringer på bilen (fra 20,- CUC pr. dag)
  • Depositum på billejen (fra 250,- CUC)
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Visum er inkluderet i rejsens pris. Husk at jeres pas skal være gyldige i mindst tre måneder efter udrejse af Cuba.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Cuba eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åbent alle hverdage 9-17)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig.

Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning
Babyer er som hovedregel gratis at have med. Husk dog at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Læs mere.
HAVANNA  - man kan ikke beskylde cubanerne for at være tiolbageholdende, når det kommer til kraftige farver , Check Point Travel
VINALES - området egner sig perfekt til korte vandreture med mulighed for at møde de hårdtarbejdende tobaksbønder, Check Point Travel

Inspiration

shutterstock_188623397 Casa particulares Vinales.jpg
Casa-inspektion i Vinales
Cubanske børn går på gaden i Trinidad
Læs mere om Trinidad
TRINIDAD - Husk kamera og tag på opdagelse i historiske Trinidad.
Få en e-bog om Cuba
Fandt du ikke lige hvad du ledte efter?
Så ring endelig på 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os