Kør selv ferie i USA
★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
På en rejse i Florida er Disney World en glimrende udflugtsmulighed. For børn er det utvivlsomt en stor oplevelse at hilse på Mickey Mouse og de andre kendte Disney-figurer, samt at prøve nogle af de mange sjove forlystelser. Og for voksne kan det også være en interessant oplevelse at gå rundt i de enorme Disney-parker, hvor du får et indblik i Disney-verdenen, der må siges at være et af de mest legendariske fænomener i den amerikanske populærkultur.
Disney World består af fire temaparker (Magic Kingdom, Epcot, Disney's Hollywood Studios og Disney's Animal Kingdom), to vandparker (Disney's Typhoon Lagoon og Disney's Blizzard Beach), 23 hoteller og en lang række butikker og restauranter.
I skal have rigtig god tid, hvis I vil se alle parkerne. Hver park kan tage cirka en dag at nå igennem. Har I små børn, kan I eventuelt vælge Epcot fra, da indholdet i parken er det mest 'voksne'. Animal Kingdom er mere safari og dyreshows, end det er egentlig Disney, så den kan I også overveje at vælge fra, hvis I kun har en dag eller to og ønsker den "originale" Disney-stemning. Magic Kingdom er den største og mest kendte af parkerne.
I Disney World kan I møde de kendte og elskede Disney-figurer som Anders And, Fedtmule, Askepot og alle de andre. I kan prøve nogle af de mange sjove forlystelser som rutsjebaner og karruseller, og I kan bade i de to vandparker.
I bør overveje at bestille billetterne til Disney World hjemmefra, da det kan gøre besøget i Disney World en smule mere bekvemt. I kan for eksempel købe billetterne på www.undercovertourist.com. Der findes mange billettyper alt efter, hvad I vil se, og hvor mange dage, I har. Hvis I kun har begrænset tid, kan I købe en "park hopper"-billet, hvor I, som navnet antyder, kan hoppe i mellem parkerne og få set meget på kort tid.
Når I har købt jeres billet, har I mulighed for at komme foran i køerne på op til tre attraktioner i hver park - såkaldt Fast Pass+. Det har I mulighed for 1 måned inden ankomstdagen til parken. På den måde er I sikre på at undgå lange køer på jeres yndlingsforlystelser.
Medbring med fordel en smartphone, da I samtidig kan tjekke parkernes ventetider online - der er gratis wifi i alle parkerne.
I kan besøge Disney World på flere af vores rejser til Florida.
Vil I høre mere om mulighederne for at besøge Disney World på vores rejser til USA, kan I ringe på 86 13 77 44 eller sende os en rejseforespørgsel.
12
dageFra kr. 12.400
Pr. person ved 2 voksne og 2 børn.