D8d3e48836c2e9a366d332ad7bcc56e0
Badeferie på det autentiske Korfu Prisen inkluderer fly, hoteller, transport og morgenmad
Se galleri

Program & kort

1

Zefiros Hotel, Korfu

7 nætter:

Bo på det historiske familieejet hotel

Rejseplan

Denne rejse til vidunderlige og afvekslende Korfu giver jer mulighed for at opleve et af de mest naturskønne områder på øens spektakulære nordvestlige kyststrækning. Nyd den autentiske græske stemning på det lille familiedrevne hotel, den græske gæstfrihed og lækre mad samt flere strande i gåafstand fra hotellet. Rejsen henvender sig til alle, der ønsker at kombinere en afslappende badeferie i autentiske rammer og græsk familiehygge med spændende udflugter på Korfus storslåede vestkyst.

Istock 1025431848

Udgangspunktet for denne rejse er området omkring Paleokastritsa, der af de lokale anses for at være det smukkeste sted på Korfu. Jeres base er det lille og hyggelige familiedrevne hotel, Zerifos Hotel, der har været i familiens eje, siden det blev bygget for snart 100 år siden. I får hele 7 nætter på det historiske hotel. I har derfor god tid til at komme helt ned i tempo, nyde strandene, slappe af i solen og gå på opdagelse i områdets fine udvalg af små stemningsfulde taverner og caféer.

Udflugtsmulighederne er mange og varierede og kunne gå til nogle af de hyggelige landsbyer, der på Korfus vestkyst ligger klemt inde mellem stejle klipper og frodige bjergsider. Her finder I også nogle af øens bedste strande, så overvej at leje en havkajak og gå på opdagelse tæt ved byen eller tag på en bådtur langs med kysten. For de historieinteresserede eller hvis I ønsker at mærke storbyens puls, ligger Korfu by kun 30 minutters kørsel fra hotellet. Korfu bys gamle venetianske bydel og det imponerende venetianske fort er sågar på UNESCOs liste over verdens kulturarv og gemmer på små hyggelige caféer og restauranter, spændende specialbutikker og er par interessante museer.

Naturligvis kan I også vælge at koble helt fra og slappe af på strandene ved Paleokastritsa, nyde udsigten over det magiske Ioniske hav, læse en god bog på en solseng i skyggen under parasollen kun afbrudt af den korte tur til caféen efter tiltrængte forfriskninger.

Lige meget hvilken version I vælger giver rejser til Korfu en fremragende anledning til at kombinere de store naturoplevelser med spændende historiske byer og dejlige strande – med andre ord en rigtig fin blanding af aktiviteter og afslapning.

Istock 949860108

Afgang fra Danmark mod vidunderlige Korfu. Udenfor lufthavnen står jeres chauffør klar til at køre jer til hotellet i Paleokastritsa.

Allerede på turen fra lufthavnen til hotellet oplever I Korfus varierede natur og inden længe ankommer I til Paleokastritsa, hvor personalet på det lille familieejede hotel, Zerifos Hotel, står klar til at byde jer velkommen. I har 7 nætter på det populære hotel, der ligger virkelig godt placeret helt ud til en af strandene ved byen og i ganske kort gåafstand til de andre. Paleokastritsa er en lille og rolig by med et rigtig fint udvalg af hyggelige græske taverner, livlige caféer, strandbarer, minimarkeder og småbutikker.

Ved ankomsten er det sikkert tid til en velfortjent dukkert i det azurblå hav for at få skyllet rejsestøvet af, inden det er tid at se nærmere på byen og få det første møde med det fremragende græske køkken, der på Korfu ligeledes er inspireret af de historiske forbindelser til Italien.

Shutterstock 286309592

For de af jer, der gerne vil noget andet end afslapning på stranden, gemmer området omkring Paleokastritsa på mange varierede udflugtsmuligheder og spændende oplevelser. Lige meget om I rejser sammen som par eller som familier med børn, vil der være noget for alle. Det er næsten indlysende, at et besøg i den stemningsfulde Korfu bys historiske bydel med det spektakulære venetianske fort og de labyrintiske små gader bør indgå i planerne. Korfu by er på UNESCOs liste over verdens naturarv, og det forstår man godt. Der går busser hele tiden til Korfu by, så det er også en mulighed, hvis I gerne vil prøve at spise aftensmad et andet sted end lokalt.

For de aktive er det muligt at leje en havkajak og tage på eventyr langs med den vilde kyststrækning. Måske finder I en lille uforstyrret badestrand skjult bag de barske klipper. Er I ikke til havkajak afgår der flere bådture fra havnen, der giver jer mulighed for at opleve de pittoreske landskaber fra søsiden. Disse ture er helt fantastiske i solnedgangen. En snorkel og maske giver også adgang til livet under vandet, og i det krystalklare vand, er der gode chancer for at se noget interessant. Der er ligeledes mulighed for at trække i vandrestøvlerne og tage på tur i bjergene til imponerende udkigspunkter, hyggelige lokale landsbyer og små klostre og olivengårde.

Mulighederne er som nævnt mange, men I kan selvfølgelig også vælge at læne jer tilbage, komme helt ned i tempo med en god bog og nyde dagene på en solseng på stranden i kort afstand til fremragende græske mad og kølige forfriskninger i hotellets bistro.

Istock 1036361536

Det er måske tid til en sidste dukkert i det krystalklare hav inden kufferten skal pakkes. I bliver hentet af jeres chauffør ved hotellet og kørt til lufthavnen, så I er der i god tid, inden jeres fly afgår mod Danmark.

Badeferie på det autentiske Korfu

  • Historisk familieejet hotel på Korfus smukkeste kyststrækning
  • 7 nætter på Korfu i Paleokastritsa på Zefiros Hotel***
  • Afslapning på en af de lokale strande
  • Spændende udflugtsmuligheder og naturoplevelser
  • Mulighed for at besøge den historiske Korfu by
  • Inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad

8 dage fra kr. 4.700,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: Hamborg d. 02. jun 2022