Bella Venezia Hotel

Korfu

Bella Venezia Main
Corfu5
Garden View3
Corfu2 (1)
Bella Venezia Main
Corfu5
Garden View3
Corfu2 (1)

Historisk hotel i flotte omgivelser

Bella Venezia Hotel er en sand lille abrikosfarvet perle indrettet i en fredet neoklassisk bygning, der tidligere har fungeret som en imponerende og farverig residens for en af øens vigtigste familier, et konsulat og som nationalbank. Historiens vingesus mærkes tydeligt både indenfor på hotellet og udenfor i Korfus gamle bydel, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

En rejse i tiden

Med stor respekt for hotellets historiske detaljer har de nuværende ejere formået at skabe en afslappet atmosfære i kombinationen mellem det oprindelige, traditionelle og det moderne. Indretningen byder eksempelvis både på kuriøse møbler og lamper samtidig med, at alle 30 værelser har Wi-Fi og ortopædiske senge med miljørigtige Coco Mats madrasser og puder.

Morgenmaden serveres i den klassiske morgenmadsrestaurant. Der er mulighed for at tage maden ud i den skønne gårdhave omgivet af grønne planter, træer, farverige blomster og hængende bougainvillea. Den vidunderlige have er et naturligt mødested for hotellets gæster, og et perfekt sted at sidde med et glas vin eller en cocktail inden middagen.

Bella Venezia Hotel har ligeledes en snackbar, der serverer drikkevarer og lette måltider.

I gåafstand til det meste

Beliggenheden i Korfu bys historiske bydel indbyder til at gå på opdagelse i de gamle smalle gader, hvor specialbutikkerne er indrettet i gamle villaer og palæer, og hvor de historiske seværdigheder kun er få minutter væk. Kigger I op, vil I det ene øjeblik se, at de lokale fortsat har hængt tøjet til tørre mellem bygningerne, så det skaber en landsbystemning og rundt om hjørnet befinder I jer på en stor plads eller en arkade med butikker.

I har også et bredt udvalg af fremragende spisesteder, stemningsfulde caféer og livlige barer lige udenfor døren, så det næste kan være svært at vælge et favoritsted. Her møder I de lokale såvel som andre rejsende, og stifter bekendtskab med det herlige græske køkkens traditionelle elementer tilsat en vis portion italiensk inspiration fra dengang Korfu var under venetiansk kontrol. Det kan næsten ikke blive bedre.

Sådan bor I

På Bella Venezia Hotel vil I som udgangspunkt blive indkvarteret i et af deres hyggelige Venezian Loft Comfort Double Room. Indretningen er, som resten af hotellet, en blanding af varme farver, smagfulde træmøbler, ortopædiske senge samt et lille skrivebordsarrangement. Badeværelset har enten bruseniche eller badekar, forskellige luksus badeprodukter samt hårtørrer og morgenkåbe. Fra værelset er der udsyn til haven eller byen.

På værelset har I Wi-Fi, TV, safetyboks, minikøleskab samt te- og kaffefaciliteter.

Rejser I sammen som familie med 2 voksne og 2 børn vil I blive indkvarteret i 2 Venezian Loft Comfort Double Rooms eller i hotellets Master Suite.

Bella Venezia Hotel benyttes på følgende rejser:
  • Afstand strand
    - meter

  • Afstand by
    0 meter

  • Fitness
    Nej

  • Pool/Børnepool
    Nej / Nej

  • Restauranter
    Morgenmadsrestaurant

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Nej

  • Balkon/terr.
    Nej

  • Lufthavn
    2 km