Hotel Avatar Elounda Garden Suites

Elounda, Kreta

10
8A Fotor
02
I vil blive indkvarteret i et af de rummelige Gardens Double Room
03
04 Bath
06
9
14
26B
0 Main
2
31 Fotor
10
8A Fotor
02
03
04 Bath
06
9
14
26B
0 Main
2
31 Fotor

Afslappende oase i Det vilde Østen

Det østlige Kreta regnes på mange måder for at være den vildeste del af øen. Her finder I den største biodiversitet samt de mest øde landskaber, og midt i det hele ligger byen Elounda og vores hotel, Avatar Elounda Garden Suites, som en kærkommen oase der byder gæsterne på en herlig, afslappende stemning og en nærmest familiær gæstfrihed.

Perfekte rammer og gode faciliteter

Avatar er et mindre hotel, og det mærkes med det samme, man møder personalet. Her er ikke noget stress og alle giver sig god tid til at hjælpe. Den afslappede stemning breder sig fra personalet og ud over resten af hotellet, hvor især det skønne pool-område er en sand perle. Her kan I tage en velfortjent dukkert i poolen, nyde solen og en god bog på en af de mange solsenge eller en forfriskning i den hyggelige poolbar med et mindre spiseområde til morgenmad eller snacks.

Når I nu er i gang med slappe helt af, så kunne I vælge at tage selvforkælelsen til nye højder og bestille en omgang massage på værelset. Der er flere behandlinger at vælge imellem, dog skal I huske at bestille i god tid i receptionen.

I gåafstand til det meste

Selvom det kan være svært at forlade Avatar Elounda Garden Suites, er der rigtig mange gode grunde til at kigge nærmere på Elounda. I gåafstand fra hotellet finder I den glimrende offentlige strand, hvor I har mulighed for at leje solsenge og parasoller. Langs med strandpromenaden ligger der hyggelige barer og stemningsfulde restauranter. Ligesom der i byens gader findes et fint udvalg af minimarkeder, småbutikker og naturligvis flere gode taverner med noget af den bedste mad på Kreta. Elounda er en forholdsvis lille by, så I finder nemt rundt til jeres egne favoritter.

Er det ikke nok?

Trænger I til at komme ud at opleve nogle af de mange spændende udflugtsmål i området arrangeres dette nemt fra hotellet. For de aktive er der gode muligheder for at dykke ud for kysten ved Elounda. Leder I efter nye strandoplevelser ligger Agios Nikolaos kun få kilometer nede af kysten.

Mange vælger også at besøge den gamle spedalskhedskoloni, Spinalonga en kort sejltur fra havnen i Elounda. Andre tager til den autentiske og seværdige by, Kritsa, hvor de aktive kan vandre gennem Kritsa gorge, besøge den historiske ruinby, Lato og den spektakulære kirke, Panagia Kera, der gemmer nogle af de bedst bevarede vægmalerier på Kreta.

Sådan bor I

I vil som udgangspunkt blive indkvarteret i et af de rummelige Gardens Double Room with patio, når I bor på Avatar Elounda Garden Suites. Værelset er enkelt og komfortabelt indrettet i lyse nuancer, ofte med den karakteristiske blanding af hvid og blå. Lyse møbler, skrivebordsarrangement samt et dejligt badeværelse med bruseniche, badeprodukter, hårtørrer, badekåbe og tøfler.

Noget af det mest populære ved denne værelsestype er det skønne udendørsområde, terrasse med sofaarrangement, hvor I kan starte dagen stille og rolig med jeres morgenmad, læse en god bog eller sidde og nyde en kølig forfriskning efter en dag i solen.

Naturligvis er der også TV, wi-fi, kaffe- og te-faciliteter, safety box, minikøleskab og aircondition på værelset.

Rejser I sammen som familie vil I som udgangspunkt blive indkvarteret i en af de skønne Family Ground Floor Suite med 1 soveværelse samt 2 sovesofaer og et lille tekøkken i opholdsrummet. Her har I naturligvis også mulighed for at samles på den tilhørende terrasse.

Hotel Avatar Elounda Garden Suites benyttes på følgende rejser:
  • Afstand strand
    800 meter

  • Afstand by
    Kort gåafstand

  • Fitness
    Nej

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Restauranter
    Nej (Pool bar serverer lette måltider)

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Nej

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    Heraklion lufthavn 69 km