2021 02 11 10 14 45
Kreta med Rethymnon og Agia Galini Prisen inkluderer fly, hoteller og morgenmad
Se galleri

Program & kort

1

Marinos Beach Hotel, Rethymnon

5 nætter:

Udforsk Kretas mest interessante by

2

Palazzo Greco Boutique Hotel, Agia Galini

5 nætter:

spændende vandreture og uforglemmelige ferieoplevelser

Rejseplan

Vi har sammensat en dejlig kombinationsbadeferie, der giver jer mulighed for at opleve to af Kretas mest spændende områder, nemlig Rethymnon på nordkysten og Agia Galini på sydkysten. Badeferie, afslapning og rigtig gode muligheder for spændende oplevelser og udflugter med jeres lejebil. Rejsen henvender sig til alle, der ønsker at opleve mere af Kretas storslåede natur, spændende historie og forskelligartede strande.

Rethymnon By 1600245808 110344 Imagegallerylightbox

Rejsen starter så snart I henter bilen i lufthavnen og kører vestpå mod en af Kretas mest interessante byer, Rethymnon. Med hele 5 nætter på det skønne Marinos Beach Hotel Apartments i Platanes, lige udenfor Rethymnon, har I god tid til at komme helt ned i tempo, nyde stranden og havet, slappe af i solen og gå på opdagelse i områdets fine udvalg af taverner og caféer. Lejebilen giver jer rigtig gode muligheder for at se nærmere på det centrale Kretas store naturoplevelser og hyggelige landsbyer. Fra Platanes går turen gennem bjergene til det sydlige Kreta og den gamle fiskerlandsby, Agia Galini, hvor I skal bo på det populære Palazzo Greco Boutique Hotel.

Det sydlige Kretas vilde kyststrækning gemmer på mange små strande, der bedst nås på en bådtur fra Agia Galini eller med bilen. Vandreture til små autentiske bjerglandsbyer i området er også en oplagt mulighed, så husk at benytte jer af mulighederne for at få en masse uforglemmelige ferieoplevelser med hjem. Naturligvis kan I også vælge at koble helt fra og nyde stranden ved Agia Galini eller læse en bog på en solseng ved hotellets swimmingpool, hvorfra I har den bedste udsigt over det endeløse Middelhav.

Eef0b20feca56057ed633b97129baa88

Afgang fra Danmark mod Heraklion, Kretas største by. Ved lufthavnen står jeres lejebil klar til afhentning, og inden længe er I på vej mod hotellet i Platanes, få kilometer fra Rethymnon. Hotellet har egen parkeringsplads, som I kan benytte gratis.

I dette dejlige område indleder I rejsen med 5 nætter på det populære Marinos Beach Hotel Apartments. Hotellet ligger virkelig godt placeret helt ud til Platanes stranden i rolige omgivelser og ganske kort gåafstand til Platanes fine udvalg af hyggelige taverner, livlige caféer, strandbarer, minimarkeder og småbutikker.

Ved ankomsten er det sikkert tid til en velfortjent dukkert i det azurblå hav eller hotellets swimmingpool for at få skyllet rejsestøvet af, inden det er tid at se nærmere på faciliteterne og det første møde med det fremragende græske køkken.

Shutterstock 449427115

For de af jer, der gerne vil noget andet end afslapning på stranden, gemmer området omkring Rethymnon på rigtig gode udflugtsmuligheder og spændende oplevelser. Lige meget om I rejser sammen som par eller som familie med børn. Det siger sig selv, at et besøg i charmerende Rethymnons historiske bydel med det spektakulære venetianske fort og de labyrintiske små gader bør indgå i planerne. Den bedste måde at komme til Rethymnon er at gå de små 5 kilometer langs med stranden. Den hurtigste er at tage bilen eller en af de mange busser, der stopper tæt ved hotellet. Med bil er det også nemt at besøge nogle af de historiske klostre, minoiske ruinbyer og hyggelige autentiske landsbyer, der ligger fordelt over denne del af Kreta.

For de aktive er det muligt at leje mountainbikes og tage på tur i bjergene, eller måske snøre vandrestøvlerne og tage på dagstur gennem en af Kretas imponerende kløfter, eksempelvis Samaria og Imbros, eller hvad med en tur til toppen af Kretas højeste bjerg, Mt. Psiloritis, 2.456 m.

I kan naturligvis også vælge at komme helt ned i tempo, læne jer tilbage med en god bog og nyde dagene på stranden eller ved hotellets pool i kort afstand fra fremragende græsk mad og kølige forfriskninger.

Plakias Rejsetip Oplevelser Agia Galini 900X600

Halvvejs i ferien og tid til at tage afsked med Rethymnon området og vende bilen mod Sydkretas bjergrige og barske kystlandskaber. Det er en flot køretur fra nordkysten og ned igennem bjergene til sydkysten og den gamle fiskerlandsby, Agia Galini, hvor I skal bo de næste 5 nætter. Jeres tur fra nord til syd kunne også være en lejlighed til at lave et par spændende afstikkere undervejs og besøge nogle af de hyggelige og ganske autentiske landsbyer i bjergene, hvor tempoet er noget lavere end ved kystbyerne og maden helt fantastisk.

Jeres hotel under opholdet i Agia Galini er det skønne 3-stjernet hotel Palazzo Greco, der med sin spektakulære beliggenhed på en lille forhøjning over vandet, ligger perfekt placeret i kort gåafstand til den lokale strand og med den bedste udsigt over det azurblå Middelhav.

Agia Galini er en mindre by med stemningsfulde spisesteder, hyggelige caféer og barer, minimarkeder og småbutikker, hvor I kan hentes forsyninger til dagene på stranden. Specielt populære er spisestederne ved havnefronten, hvor der hver aften er en rigtig god stemning.

Ovenpå køreturen vil det nok være helt naturligt at indlede opholdet i Agia Galini med en forfriskende dukkert fra stranden eller i hotellets dejlige swimmingpool, hvorfra I kan nyde den helt unikke udsigt. Sidenhen bliver der tid til den første middag på en af Agia Galinis hyggelige taverner eller indbydende fiskerestauranter, hvor dagens fangst serveres med god vin. Måske der er tunfisk eller blæksprutter på menuen, nogle af de lokale favoritter.

2021 02 11 10 13 12

Det sydlige Kreta gemmer på et fantastisk udvalg af uforglemmelige oplevelser for voksne såvel som for børn og med 5 hele dage til rådighed, er der rigelig tid til det hele. Fra Agia Galini er der gode muligheder for at tage en båd til nogle af områdets spektakulære strande, omgivet af stejle klipper og vild natur. I kan finde vandrestøvlerne frem og følge nogle af stierne langs med kysten til små hyggelige strandafsnit eller udforske nogle af bjerglandsbyerne til fods. Nyde ægte lokale specialiteter på små taverner i landsbyerne eller køre til det gamle minoiske palads ved Phaestos og gå på opdagelse mellem de gamle ruiner. Elle hvad med en dagstur i hippiernes fodspor til den afslappede by med de historiske huler, Matala.

Mulighederne er som nævnt mange, men I kan selvfølgelig også vælge at læne jer tilbage, komme helt ned i tempo med en god bog og nyde dagene på en solseng på stranden eller ved hotellets pool i kort afstand fra fremragende græsk mad og kølige forfriskninger.

Det er blevet tid til at pakke kufferten og måske lige få afviklet et par småindkøb i Agia Galini, inden turen går tilbage til lufthavnen i Heraklion, så I er der i god tid til at få afleveret bilen, inden jeres fly afgår mod Danmark.

Kreta med Rethymnon og Agia Galini

  • 5 nætter på Kreta i Platanes på Marinos Beach Hotel***
  • Badeferie og gode udflugtsmuligheder
  • 5 nætter på Kreta i Agia Galini på Palazzo Greco Hotel****
  • Afslapning og store naturoplevelser
  • Egen bil under hele opholdet på Kreta
  • Inkl. fly, hoteller, transport og morgenmad

kr. 6.850,-

11 dage fra kr. 6.750,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: Hamborg d. 24. apr 2022