Dækket af Rejsegarantifonden
Santorini og Kreta
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
Afrejse: København d. 09. okt 2022
Vi har på denne individuelle rejse valgt at kombinere to af Grækenlands mest populære ferieøer, Santorini og Kreta. Badeferie, afslapning, uforglemmelige solnedgange, sorte lava strande, spændende aktiviteter og lækkert græsk mad. Rejsen henvender sig til alle, voksne såvel som familier med børn.
Rejsen starter midt i det imponerende græske øhav på vulkanøen Santorini. Øen er berømt for at byde på nogle af verdens flotteste solnedgange, nogle af de bedste hoteller i Grækenland, eventyrlige sorte sandstrande og en tilbagelænet stemning. Her er gode vingårde, lækre restauranter, fine vandreture og herlige sejlture rundt om Santorini. I sejler ligeledes til Kreta, hvor rejsen fortsætter med 6 nætter i den skønne by, Elounda på den østlige del af Kreta. Hvis tempoet trænger til at komme yderligere ned, kan I vælge at nyde solen på stranden eller slappe af på en solseng ved hotellets pool. Elounda har et godt udvalg af hyggelige taverner, der tilbyder lækre græske og lokale specialiteter, og på byens stemningsfulde barer kan I nyde en kølende forfriskning eller en græsk is-kaffe. Det østlige Kreta gemmer på en lang række fantastiske naturoplevelser både over såvel som under havets overflade. Så hvad enten I snører vandreskoene og går en tur, spænder cykelskoene og kører til nogle af de små landsbyer og kirker eller hopper i et par svømmefødder for at undersøge nogle af de mange dive sites ud for Elounda, venter der mange spektakulære og uforglemmelige oplevelser.
I rejser fra Danmark til Santorini, og er vejret godt kan I på den sidste del af flyvningen se hvordan de indbydende græske øer spreder sig ud over det Ægæiske Hav. På Santorini står jeres chauffør klar ved lufthavnen til at køre jer den korte tur til hotellet i Kamari.
Fremme ved hotellet, vil I med det samme blive draget af den sorte Kamari Beach og den kæmpemæssige klippe, der afgrænser stranden mod syd. Havet får nogle helt eventyrlige nuancer, så mon ikke der kun går kort tid efter check-in, inden I skal en tur i vandet og skylle rejsestøvet af.
Jeres hotel for de næste 4 nætter, er det populære 3-stjernede Sunshine Santorini, der ligger helt fantastisk ud til Karami stranden og i kort gåafstand til byens brede udvalg af stemningsfulde spisesteder, hyggelige caféer og småbutikker.
Nogle vil helt sikkert vælge at læne sig tilbage i solsengen ved poolen eller på stranden, nyde solen og de smukke omgivelser, kun afbrudt af en kølende dukkert indimellem, men for de af jer, som er nysgerrige på Santorini, gemmer øen på flere interessante udflugtsmuligheder.
Fra Kamari går der lokale busser til hovedbyen Fira og byen Oia, der begge er kendte for at have nogle af de smukkeste solnedgange i verden. Byerne har ligeledes et stort udbud af restauranter og butikker.
Det er ligeledes muligt at besøge nogle af de mange vingårde i nærheden af Kamari, der gerne deler deres spændende historie og deler ud af smagsprøver på deres produkter – husk at tage en taxi.
For de aktive er der et stort udvalg af muligheder på vandet og under havoverfladen samt rigtig gode vandrestier til nogle af øens historiske steder, som for eksempel ruinerne af det historiske Thera og nogle af de spektakulære udsigtspunkter rundt om på øen.
Det er tid at tage afsked med charmerende Santorini, og hvilken bedre måde at gøre det på, end ved at tage færgen til Kreta. Fra havet får I det bedste udsyn til Santorini, og de kridhvide byer, der hænger på klippekanten som imponerende gletsjere. Med Santorini for bagbord kan I nu se frem til næste stop på turen, Kreta.
Ved ankomsten vil I blive hentet ved færgelejet i Heraklion og kørt østpå mod nye oplevelser. Jeres hotel for de næste 6 nætter, er det populære 3-stjernede Avatar Elounda Garden suites, der ligger centralt placeret i den hyggelige by, Elounda. Indenfor ganske kort gåafstand fra hotellet kommer I til stranden og ud i Eloundas små gader, hvor I har et godt udvalg af hyggelige taverner, afslappende caféer og barer samt minimarkeder og småbutikker til indkøb af nødvendigheder.
Det østlige Kreta gemmer på et sandt overflødighedshorn af spændende oplevelser for jer, der rejser to sammen såvel som for familien med børn. I kan slappe af på stranden eller tage på opdagelse under havoverfladen på nogle af de mange dive sites ud for Elounda. Tage båden til den gamle spedalskhedskoloni, Spinalonga. Snøre vandreskoene og udforske nogle af de højeste bjerge på Kreta eller en af de mange kløfter på øen. Leje en bil og køre igennem de spektakulære omgivelser og besøge nogle af de historiske klostre og kirker, der ligger fordelt over det østlige Kreta og tage på landsbybesøg, hvor kun få turister finder hen og nyde lækre græske specialiteter på de lokale taverner. Det er også muligt at tage på dagstur til hovedbyen Heraklion og besøge den gamle ruinby, Knossos.
I kan naturligvis også vælge at komme helt ned i tempo, læne jer tilbage med en god bog og nyde dagene på stranden eller ved hotellets pool i kort afstand fra fremragende græsk mad og kølige forfriskninger.
Måske er der tid til en sidste dukkert i poolen eller et par småindkøb, inden I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Heraklion, så I er der i god tid før jeres fly afgår mod Danmark.
Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.
Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular
Kontakt os herUdfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.
Prisen inkluderer
Prisen inkluderer ikke
På denne rejse er op til 8 kg håndbagage inkluderet. Indchecket bagage (23 kg) kan tilføjes for ca. kr. 500.
Vi kontakter dig om dette
Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.
Spørg vores Grækenland eksperter
Telefon: 8613 7744 |
Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-17)
Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.
Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 1.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.
Læs merePrisgaranti
Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.
Læs mereFortrydelsesret
Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.
Læs mere