indine-hero-1.jpg
indiske kvinder ved Amber Fort Jaipur.bmp
shutterstock_512605630 Humayun's Tomb in New Delhi, India.jpg
Jama Masjid Delhi.jpg
shutterstock_667856146 Indian tiger male with first rain, wild animal in the nature habitat, Ranthambore, India. Big cat, endangered animal. End of dry season, beginning monsoon. Tiger laying in green.jpg
Taj Mahal glows brilliantly.jpg
Haawa Mahala Vindenes Palads i Jaipur.jpg
Hænder og fødder vaskes ved Jama Masjid Delhi.jpg
Indgangsport ved Agra Fort.jpg
shutterstock_185562914 Detail of decorated gateway. Amber fort. Jaipur, Rajasthan, India.jpg
jain priest welcoming saluting in jaisalmer in rajasthan state in india_35360149.jpg
Ranthambhore Haveli 1.jpg
shutterstock_589074746 The Birla Temple, originally known as Lakshmi Narayan Temple, and is situated below the Moti Dungri Fort in Jaipur..jpg

Den Gyldne Trekant

  • Kontrastfyldte Indien med egen bil og chauffør
  • Spændende udflugter med engelsktalende guide
  • Uforglemmelig tigersafari i Ranthambore
  • Taj Mahal, kærlighedssymbolet over dem alle
  • Shopping og gadekøkkener i Jaipurs basar
  • Det indiske køkkens mangfoldighed

9 dage fra kr. 10.495,-

Rejseplan

Rajashans mænd går op i deres skæg.jpg

Rejsen kort:

Denne rundtur gennem Indiens Gyldne Trekant giver den førstegangsrejsende en glimrende introduktion til et af verdens mest fascinerende lande.

Mangfoldigheden, farverne og duftene rammer sanserne på den indledende rundtur i Delhis smalle basargader.

Den lyserøde by, Jaipur, er som taget ud af et eventyr, og byens levende basarer og imponerende paladser kan få de fleste til at drømme.

Safariturene i Ranthambore National Park, bringer dig tættere på den sky og truede bengalske tiger. Spøgelsesbyen Fatehpur Sikri giver beviset på stormogulernes ekstravagante arkitektur, men intet sted kommer dette tydeligere til udtryk end ved kærlighedssymbolet over dem alle, Taj Mahal, i legendariske Agra.

Dertil kommer mødet med de nysgerrige og gæstfrie indere samt det indbydende og smagfulde indiske køkken, der er mindst ligeså kontrastfyldt og varieret som befolkningen.

Fra Danmark går turen mod Indiens fascinerende hovedstad, New Delhi. Ved ankomsten til New Delhi vil I blive modtaget af en repræsentant fra vores samarbejdspartner, der vil eskortere jer til det udvalgte hotel.

Efter et velfortjent hvil vil I op ad formiddagen blive hentet af jeres engelsktalende lokalguide og privatchauffør, der vil tage jer med rundt til nogle af storbyens historiske, religiøse og kulturelle seværdigheder.

Sanseligt møde med hovedstaden

Allerede fra I forlader hotellet, vil I opleve, at I befinder jer i en af verdens største og mest kontrastfyldte hovedstæder. Der er mennesker over alt. Farverne, lydene og lugtene er anderledes. Sproget, og den indiske version af engelsk, er anderledes.

Det hele kan forekomme en smule kaotisk, men som I vil opleve, er der et system, der får det hele til at virke fascinerende.

På opdagelse i "Old" og "New" Delhi

New Delhi er en smeltedigel af mennesker fra forskellige dele af Indien, forskellige kulturer, etniske grupper, religioner og samfundslag. Samtidig rummer metropolen fantastiske historiske bygninger, der vidner om en lang og begivenhedsrig fortid.

Indernes hovedstad kan i realiteten opdeles i to vidt forskellige afsnit, det historiske Old Delhi og det mere moderne New Delhi.

I skal naturligvis rundt og opleve begge dele – til fods, med metro og med jeres egen bil, chauffør og engelsktalende lokalguide.

Stormogulen og den smukke moské

Byrundturen starter i det gamle Delhi, der lokalt omtales som Shahjahanabad efter byens grundlægger, stormogulen Shah Jahan, der var en af den muslimske æras mest betydningsfulde bygherre. Mange af de oprindelige bygninger og kvarterer står her endnu, og ingen andre steder mærkes den tætte stemning så tydeligt som i de gamle basargader omkring Indiens største moské, Jama Masjid.

Hver fredag samles op imod 20.000 troende til bøn på pladsen foran den pragtfulde Moské, men så mange vil der næppe være, når I får tid til at kigge indenfor og studere de smukke detaljer i arkitekturen. Det er en fantastisk oplevelse tage turen op ad den smalle og mørke vindeltrappe i den ene minaret og nyde den bedste udsigt over Old Delhi fra toppen.

Gå på opdagelse i basarens labyrint

Udenfor moskeen ligger den gamle basars labyrintiske gader, hvor solen sjældent når ned. Her finder man alt hvad hjertet kan begære af madvarer, smykker, farverige stoffer og velduftende krydderier. Det er som om hver en kvadratcentimeter er udnyttet, og i flere af butikkerne er der næsten ikke plads til ejeren, der hele dagen må sidde på en lille skammel med korslagte ben og betjener kunderne.

I Gandhis fodspor

Fra basarens intense atmosfære kører I det korte stykke til Raj Ghat, hvor Indiens folkekære landefader, Mahatma Gandhi, blev kremeret efter et fatalt attentat i 1948.

I besøger Gandhis mindesmærke og hører den spændende historie om hvorledes en ung jurist kastede sig ind i kampen mod den undertrykkende engelske kolonimagt og ved hjælp af opfindsomme kampagner og ikkevoldelige demonstrationer endte med at vælte verdens mægtigste stormagt.

Det parklignende område ligger som en fredfyldt oase midt i millionbyen og tiltrækker dagligt skoleklasser og turister fra hele landet.

Besøg lokale restauranter

Hvis lysten og nysgerrigheden er der, vil jeres guide gerne tage jer med til en af de lokale thali restauranter, hvor traditionelle sydindiske vegetarretter serveres på den helt særlige thalis, tallerken, med flere ”rum”. I hvert rum serveres en specialitet, eksempelvis kartofler, grøntsager, linser og ris.

Ved frokosttid mylder det frem med arbejdere fra de lokale kontorer, der alle har deres favorit thali-restaurant, de frekventerer hver dag. Et godt sted at møde inderne i øjenhøjde og helt sikkert et sted, hvor samtalen nemt indledes med et smil.

Det moderne Delhi

Efter frokost fortsætter rundturen til det nye Delhi, som englænderne har sat deres tydelige præg på. Brede boulevarder leder jer blandt andet forbi mindesmærket India Gate, det indiske parlament, og præsidentens bolig, samtidig med at I får en introduktion til indiske politiske system. 

Lotus Templet - med rødder i Danmark

Det moderne Delhi er måske bedst illustreret med Bahai templet også kaldet for Lotus templet på grund af bygningens karakteristiske lotusform. Udover at være et fristed for alle verdens religioner, er lotustemplet en arkitektonisk perle med tråde til Danmark, idet det var Larsen & Toubro, der stod for opførelsen.

High Tea

Briterne har påvirket Indien på mange forskellige måder, og en af de sociale institutioner, som briterne introducerede er den såkaldte High Tea, den traditionelle eftermiddagste. Er der plads i Atrium Restaurant på det legendariske Hotel Imperial, vil vi gøre stop her, så I kan nyde en kop te med agurkesandwich og kage.

En fortælling om briternes Indien skal I naturligvis heller ikke snydes for, og her er Hotel Imperial det helt rigtige sted. På hotellet foregik nogle af de vigtigste politiske møder i forbindelse med Indiens løsrivelse fra England mellem Gandhi, Nehruog Lord Mountbatten.

Smagsprøve på det indiske køkken

Ud på aftenen inviterer vores samarbejdspartner på en velkomstmiddag på en udvalgt lokal restaurant. I kan se dette som en introduktion til det varierede og smagfulde indiske køkken, der indeholder meget mere end tårefremkaldende og brændende chiliretter.

Efter morgenmaden bliver I hentet af jeres chauffør og kører mod stormogulernes gamle hovedstad, Agra og et af turens absolutte højdepunkter, det historiske, Taj Mahal, der naturligvis er at finde på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv.

Imponerende Agra Fort

Første stop i den pulserende by er dog Agra Fort, der ligesom Taj Mahal er at finde på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv. Fortet er et af de bedste eksempler på, hvorledes stormogulerne kombinerede deres elegante eg eventyrlige paladser med veludviklede militæranlæg, således de til hver en tid kunne forsvare sig mod de mange fjender. I får hele den fantastiske historie om stormogulernes sejrsgang i datidens Indien, frem til deres endelige nederlag til briterne, imens I går gennem det enorme forts mange afsnit.

Stormulen holdt fanget

Fra det imponerende indgangsparti og kæmpemæssige porte, igennem kringlede labyrintiske beboelseskvarterer, grønne parkanlæg og ministerielle bygninger, indtil I til sidst står ved det smukke palads, hvor Stormogulen og den store bygmester, Shah Jahan, blev holdt fanget af sin søn indtil sin død. Fra sin husarrest kunne han lade tankerne og drømmene om sin elskede hustru, Mumtaz Mahal, følge den hellige Yamuna flod nogle få kilometer mod øst til hendes mausoleum, Taj Mahal.

Shah Jahans kærlighedserklæring

Med sin placering ved bredden af den hellige Yamuna flod, kunne den romantiske og byggeglade regent Shah Jahan næppe have fundet et mere passende sted at placere et mausoleum for sin elskede brud og mor til hans 14 børn.

Indiens mest berømte seværdighed

Taj Mahal er den mest besøgte seværdighed i Indien, og bygningen blev i en nylig afstemning helt fortjent valgt ind på listen over Verdens Syv Vidundere. De cirka 20.000 mand fra Indien, Persien, Europa og Mellemøsten, der i hen ved 22 år arbejdede på at virkeliggøre Shah Jahans drøm, arbejdede ikke forgæves.

Hvad enten man oplever morgenstundens glødende orange farver, middagsstundens øjenknibende hvide lys eller aftenstundens purpuragtige nuancer efterlader Taj Mahal et uudsletteligt indtryk på den besøgende. I har god tid til at høre den fascinerende historie om dette arkitektoniske mesterværk og efterfølgende gå rundt og nyde alle detaljerne både indenfor og udenfor bygningen samt det omkringliggende havekompleks.

Det sidste uforglemmelige syn af Taj Mahal får I fra Yamuna-flodens modsatte bred, hvorfra I kan nyde solnedgangens fascinerende farvespil i det smukke, hvide marmor.

Tidlig morgenmad og derefter afsted mod Ranthambore nationalparken, hvor et par spændende safariture venter i morgen. Det er turens længste dag på landevejene, men absolut også en af de mest interessante. Undervejs har vi lagt et par spændende stop ind ved en af de kendte seværdigheder samt en ukendt perle, som ikke mange oplever.

Spøgelsesbyen Fatehpur Sikri

Første stop er ved spøgelsesbyen, Fatehpur Sikri. Stedet var i cirka 15 år hovedstad i Stormogulernes mægtige rige. Den fortificerede by er særdeles velbevaret og giver et fint indblik i stormogulernes sans for detaljen, men også i deres hverdag. Blandt andet er der mulighed for at se tre minipaladser, som regenten Akbar byggede til sin kristne, hinduistiske og muslimske kone.

Tæt ved det royale afsnit ligger Jama Masjid moskéen med sin imponerende 54 meter høje hovedindgang. Moskéen er stadig aktiv og muslimske pilgrimme valfarter her til for at vise deres respekt til den afdøde Sufi helgen, Shaikh Salim Chishti, der ligger begravet i en smukt hvid marmorbygning midt på Moskeens bedeplads. Barnløse kvinder søger, ligesom stormogulen Akbar gjorde, fortsat hjælp ved graven, for at få hjælp til at blive gravide.

Den dybe trappebrønd

Det andet stop er i byen Abhaneri, hvor I skal besøge et på mange måder overset arkitektonisk mesterværk, Chand Baori, der er en af de største og dybeste trappebrønde i Indien. Henved 3.500 trappetrin fører cirka 13 etager eller 30 meter ned mod bunden af brønden, hvor det dyrebare vand tidligere blev hentet op ved håndkræft. En kæmpemæssig ingeniørbedrift da brønden blev bygget for cirka 1.200 år siden og et stilfuldt arkitektarbejde. Et sirligt mønster af trapper dækker tre af brøndens sider, mens den sidste er dækket af flotte udskæringer samt en pavilion, hvor de royale tidligere kunne holde et vågent øje med folket eller slappe af i den kølende skygge. 

Chand Baori er endnu ikke på UNESCOs Verdensarvsliste, selvom mange er overbeviste om, at den burde være det. Til gengæld har stedet gennem tiden været med i flere film, blandt andet ”The Dark Knight Rises” og Best Exotic Marigold Hotel”

Ved ankomsten til Ranthambore nationalparken vil der være mulighed for at slappe lidt af eller tage en dukkert i hotellets pool, inden middagen

 

I står tidligt op for, i åben bus, at tage på morgensafari med en af parkens stedkendte guider. Generelt er mulighederne for at se parkens dyr bedst om morgenen og om eftermiddagen, så skulle der være dyr eller områder af parken, som I ikke oplever i solopgangen denne morgen, så får I en ny chance ud på eftermiddagen. Ranthambore er et af de bedste og et af de sidste steder, hvor det er muligt at opleve den stærkt truede bengalske tiger.

Den elegante kat

Parken er en del af Project Tiger, hvis mål det er at sørge for gode levebetingelser for de få tilbageværende bengalske tigre, og på sigt måske bidrage til artens overlevelse. Man skal dog være heldig for at se den elegante kat, da de er meget dygtige til at skjule sig i parkens varierede terræn og skov.

De andre fantastiske dyr

Andre dyr I kan opleve på jeres safari er leoparder, flere forskellige abe- og hjortearter, antiloper, de sky læbebjørne samt mere end 250 fuglearter. Rundt omkring parkens vandhuller og småsøer er der ligeledes mulighed for at se krokodiller. Skulle det være småt med dyrelivet, er turen rundt i parken en herlig naturoplevelse. Tilbage på hotellet venter en varm kop kaffe og et fortjent morgenmåltid.

Afslapning før eftermiddagssafari

Ud på eftermiddagen skal I på endnu en safaritur, men indtil da er tiden til fri disposition. Nogle vælger måske at slappe af ved hotellets pool, eller at læse en bog på terrassen, men en gåtur til den nærmeste by kan også varmt anbefales. Flere af de lokale kvinder er gået sammen i nogle workshops, hvor de fremstiller traditionelt kunsthåndværk som eksempelvis herlige naivistiske malerier i stærke farver, diverse tryk, tæpper, tørklæder, træfigurer med mere.

Disse workshops fungerer som en alternativ indtægtskilde for flere af de familier, der er blevet flyttet ud af parken i forbindelse med udvidelser af parkens areal, og er derfor et godt sted at gøre nogle interessante indkøb. Derudover er workshopperne med til at vedligeholde og styrke den kulturelle arv blandt de lokale etniske grupper.

Dagens anden safari og aftensmad

Eftermiddagens safari vil have fokus på nogle af de dyr og områder, I ikke oplevede på den morgenens tidlige tur ind i parken. Efterfølgende serveres aftensmaden i hotellets restaurant, og så bliver det jo spændende at se, hvor mange tigre det er lykkedes at spotte inde i nationalparken.

I tager afsked med Ranthambore for at køre til millionbyen Jaipur, hovedstaden i ørkenstaten Rajasthan. Jaipur kaldes i folkemunde for ”Den lyserøde By”, fordi bygningerne i byens historiske bydel og basarområde omgivet af Jaipurs imponerende bymur, er malet i en karismatisk rødlig nuance. Inspirationen kom fra Stormogulernes mange sandstensmonumenter, der ligger spredt rundt omkring i det nordlige Indien, og som I allerede har oplevet i New Delhi og Agra.

Indkvartering i stemningsfuldt hotel

Ved ankomsten indkvarteres I på et hyggeligt hotel, lige udenfor bymuren ved en Jaipurs bedst bevarede originale byporte. Hotellet, der er indrettet i en gammel rigmandsvilla, haveli, er en lille historisk perle med patina og stemning, der nemt kan sende tankerne nogle 100 år tilbage.

På opdagelse i Jaipur

Det er tid at kigge nærmere på Jaipurs gamle historiske bydel, indenfor den imponerende bymur. Maharaja Jai Singh II etablerede dette fantastiske eksempel på tidlig byplanlægning ud fra ældgamle hinduistiske retningslinjer fra år 1727, og når I går igennem den imponerende byport, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor storslået det må have været at besøge byen for hen ved 200 år siden.

Den gamle bydel opleves bedst til fods eller fra sædet af en cykelrickshaw, så sammen med jeres guide går I på opdagelse i de gamle basargader, hvor der fortsat faldbydes alt fra ris, linser og majs til velduftende krydderier og luftige silkesarier.

Fortryllende gadeliv i Jaipur

Gadekøkkener sender konstant en fristende duft fra de sydende gryder og blomsterhandlernes farverige boder er en fryd for øjet. Det kan til tider virke hektisk med dyttende bilhorn, ringende cykelklokker og folk alle steder, men det har en charme og en stemning, som efter noget tid rammer enhver, der lader sig rive med af dette møde mellem det historiske og det moderne Indien.

I forsætter i bedste Maharajastil, når I fra morgenstunden kører til Rajasthans gamle hovedstad, Amber. På ryggen af en elefant, ankommer I ligesom de gamle maharajaer, til det imponerende Amber Fort.

Detaljerig historie

Dette er et af de smukkeste og bedst bevarede eksempler på den storslåede rajput arkitektur, der tidligere prægede denne region. Detaljerigdommen, indretningen og flere af fortets installationer var forud for sin tid. Især er maharajafamiliens private gemakker et besøg værd. Her finder i soveværelser med glasmosaikker i luftet, så et par levende lys kunne skabe en funklende stjernehimmel, og der er eksempler på luftkølingssystemer og springvand, der var med til at forherlige hverdagen for hoffet. 

I hører om stedets storhedstid under den berygtede krigsherre, Maharaja Man Singh, der, som noget helt ekstraordinært, hjalp fjenden, stormogulerne, med at vinde utallige sejre rundt om i landet. Der er ligeledes historier om hemmelige gange til konkubinernes soveafsnit, der blev frekventeret jævnligt. Intrigante elskerinder og koner, der alle sammen stræbte efter at føde arvingen til herlighederne. Og naturligvis de jaloux brødre, der ikke holdte sig tilbage for at få del i glæderne.

Vindenes Palads

Tilbage i Jaipur og inden I kigger indenfor i maharajaens historiske palads er der tid til at nyde en af Jaipurs mest iøjnefaldende arkitektoniske detaljer, Hawa Mahal, bedre kendt som Vindenes Palads. De mange små vinduer var tidligere det perfekte sted for hoffets kvinder at følge livet udenfor paladsets mure uden at blive set. Facadens smukke detaljer og små finesser er et godt eksempel på det håndværk, der lå til grund for mange af områdets historiske bygninger. Selve paladset rummer flere bygninger, gårdpladser og haver, og I besøger en række af disse bygninger, hvor der i dag er indrettet interessante museer med udstillinger om maharajaernes klæder, våben, tæpper og skrifter.

Maharajaernes gemakker

Efterkommere af Jai Singh residerer fortsat i en aflukket del af paladset, og de er i dag succesfulde forretningsfolk. Jai Singh var ikke kun er fremsynet regent og berygtet krigsherre, men også en passioneret astronom, hvilket I ved selvsyn kan opleve, når I bevæger jer rundt imellem de fantasifulde måleinstrumenter i maharajaens udendørs observatorium. Det hele minder måske nok om en middelmådig kunstudstilling, men tag ikke fejl, de to hundrede år gamle måleinstrumenter er særdeles præcise og angiver tid og position ned til mindste detalje.

Lys-ceremoni

Hen på aftenen har I mulighed for at opleve den traditionelle lys-ceremoni, Aarti, ved det hinduistiske Birla tempel. Det er en fin måde at samles med de lokale for at fejre samhørigheden af de forskellige elementer, jord, ild, vand og luft i en af de mest traditionelle hinduistiske pujaer.

Bollywood

En lidt anderledes afslutning på dagen, kunne være en tur i biografen for at opleve en ægte Bollywoodfilm i en af verdens største biografer, Raj Mandir. Biografen er legendarisk, og et af de bedste steder i Indien at opleve de klassiske fortællinger om de godes kamp mod det onde og ”præmien”, der kæmpes om, den gudesmukke heltinde. Det er en særdeles underholdende affære, hvor intense kampscener pludselig afbrydes af sang og dans, gerne med de frodige dalstrøg i Himalaya som baggrund. Jeres lokalguide kan hjælpe jer med billetterne – god fornøjelse.

Fra Jaipur kører I tilbage mod New Delhi og den internationale lufthavn, hvorfra I starter hjemrejsen mod Danmark.

I lander igen i Danmark efter en veloverstået rundrejse i Indien.

Bestil et tilbud

Bestil et uforpligtende tilbud og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Børn fra 12 år anses som voksne.

Rejseperiodeapr - sep / 2019
2 voksne Pris pr. person.
2 voksne, 2 børn Pris pr. person.
Rejseperiode 1. oktober 2018 - 15. april 2019
Pris/pers ved 2 voksne Fra kr. 10.995
Pris/pers ved 2 voksne og 2 børn Kontakt os for pris
Rejseperiode 16. april 2019 - 30. september 2019
Pris/pers ved 2 voksne Fra kr. 10.495
Pris/pers ved 2 voksne og 2 børn Kontakt os for pris
Rejseperiode Senere afrejse
Pris/pers ved 2 voksne Kontakt os for pris
Pris/pers ved 2 voksne og 2 børn Kontakt os for pris
shutterstock_377921479 Tea plantations and Muthirappuzhayar River in hills near Munnar, Kerala, India.jpg
shutterstock_510248776 colorful gopura in the Hindu Kapaleeshwarar Temple,chennai, Tamil Nadu, South India.jpg
shutterstock_177169679 Chaotic colorful houses on the banks of river Ganges, Varanasi, India.jpg
Fandt du ikke lige hvad du ledte efter?
Så ring endelig på 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os