Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +

Taormina/Castelmola på Sicilien

Selv fra poolen er der udsigt til Etna
Selv fra poolen er der udsigt til Etna
Villa Sonia 16
Villa Sonia 2
Villa Sonia 4
Villa Sonia 5
Villa Sonia 3
Villa Sonia 7
Villa Sonia 6
Villa Sonia 14
Villa Sonia 13
Villa Sonia 8
Selv fra poolen er der udsigt til Etna
Villa Sonia 16
Villa Sonia 2
Villa Sonia 4
Villa Sonia 5
Villa Sonia 3
Villa Sonia 7
Villa Sonia 6
Villa Sonia 14
Villa Sonia 13
Villa Sonia 8

Villa Sonia

Castelmola, Sicilien, Italien

  • Afstand strand
    7 km (tag bussen fra Castelmola eller svævebanen fra Taormina) meter

  • Afstand by
    0,3 km

  • Fitness
    Nej

  • Pool/Børnepool
    Ja / Ja

  • Restauranter
    2

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Nej

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    1 time fra Catania lufthavn

Skønt boutique hotel med udsigt til Etna og autentisk landsbyliv Castelmola

Vi er flere på bureauet, der er faldet fuldstændig pladask for dette hotel. Det ligger i den lille bjerglandsby, Castelmola, der er det helt rigtige sted for dem, der drømmer om autentisk stemning og aftner i skjorteærmer på en lille torveplads med borde, god mad, rødvin i glasset, stjernehimmel og en lokal restauratør, der lige finder guitaren frem…. Det lyder jo som om, at det er taget ud af en romantisk italiensk film. Men det er sådan det er – i Castelmola.

Boutique hotel med skøn stemning og udsigt til Etna

Hotel Villa Sonia er ejet og drevet af en lokal familie, der går op i værtskabet med liv og sjæl. Her får I god hjemmelavet siciliansk mad og kan nyde måltiderne på terrassen med udsigt til den imponerende kegleformede vulkan, Etna. Den har I for øvrigt også udsigt til, når I nyder driverlivet på en liggestol ved hotellets swimmingpool. I forlængelse af poolområdet har hotellet indrettet en lille udendørs frokostrestaurant, hvor I kan få en gang pasta, en sandwich eller en pizza, når sulten melder sig. Og måske et køligt glas hvidvin, mens I funderer over, hvor heldig, man har lov at være. Vær opmærksom på at poolen er tilgængelig i de varme måneder. Det vil typisk sige fra primo-medio maj til ultimo september.

Castelmola er tæt på både Taormina og Etna

Castelmola ligger som en ørnerede på toppen af et bjerg, og når I står ved et af byens mange udsigtspunkter og kigger mod øst, så kan I se ned på Taormina. En by, der er et yndet feriested for mange turister. Her kommer I let ned ved enten at tage den lokale bus. Det tager ca. 10 minutter, og busstoppestedet er 2 minutters gang fra hotellet. I kan også gå turen ned til Taormina ad ”Æselstien”. Det tager ca. 25-30 minutter, og det går nedad hele vejen. Så kan I tage bussen retur eller praje en taxa. I Taormina er der masser af butikker og forretninger, restauranter og seværdigheder. Hvis I er historisk interesserede, så læg vejen forbi katedralen og det gamle amfiteater. Fra Taormina kan I tage svævebanen ned til stranden, og hvis udsigten til Etna trækker I jer, så tager det kun 1,5 time at køre dertil i bil.

Hvis I ankommer i bil, så kan hotellet arrangere parkering til 5 Euro i døgnet.

Afstande

Fra hotellet er der kun 10 minutters gang til hjertet af den gamle middelalderby Castelmola.

Seværdigheder tæt på

  • Borgen i Castelmola: 1 km
  • Amfiteateret i Taormina: 3,5 km
  • Katedralen i Taormina: 3 km
  • Strøggaden Corso Umberto i Taormina: 3 km
  • Svævebanestation til stranden: 3,5 km
  • Vulkanen Etna: 1,5 time i bil

Supermarkeder i nærheden

  • Minimarked 0,3 km

Offentlig transport

  • Taormina- Giardini Togstation 15 km
  • Terminal Interbus 6 km

Villa Sonia 5
Villa Sonia 8
Villa Sonia 6

Classic Double Etna View Inkluderet info-ikon

På Villa Sonia indlogeres I på et værelse af typen Classic Double Etna View. Her får I jeres egen møblerede balkon med udsigt til vulkanen. Værelserne er indrettet i stil med resten af hotellet, der mest af alt minder om en gammel herregård. De rummelige værelser er lyse og indbydende og indrettet med fine gamle træmøbler. Der er et skrivebordsarrangement, kaffe- og tefaciliteter, køleskab med minibar, TV, aircondition og et fint badeværelse med bruser, hårtørrer og toiletartikler. Håndklæder til poolen hentes I receptionen eller ved poolen.

Her er plads til maksimalt 3 voksne.

OBS: Rejser I som familie, så har vi mulighed for at tilbyde jer et familieværelse, der i virkeligheden er to værelser forbundet med en dør. Så på den måde får man to soveværelser og to badeværelser.


Ariston Vista Aerea
Ariston Swimming Pool
Ariston Superior Balcony Sea View (2)
Ariston
Ariston Bathroom With Shower
Ariston Superior Balcony Sea View
Ariston Lounge
Ariston Udsigt
Ariston Bathroom With Bathtub
Ariston Vista Aerea
Ariston Swimming Pool
Ariston Superior Balcony Sea View (2)
Ariston
Ariston Bathroom With Shower
Ariston Superior Balcony Sea View
Ariston Lounge
Ariston Udsigt
Ariston Bathroom With Bathtub

Hotel Ariston

Taormina, Sicilien, Italien

  • Afstand strand
    600 meter

  • Afstand by
    0,3 km

  • Fitness
    Nej

  • Pool/Børnepool
    Ja / Nej

  • Restauranter
    3

  • Wifi
    Ja

  • Spa
    Nej

  • Balkon/terr.
    Ja

  • Lufthavn
    1 time fra Catania Lufthavn

Hotel Ariston - Dejligt hotel med fabelagtig udsigt og pool

Henrik.jpg
Hotellet er beskrevet af
Henrik Særmark-Thomsen
Bureauchef i Check Point Travel

Hotel Ariston er et rigtig godt 3-stjernet hotel med en fantastisk beliggenhed. Hotellet ligger forunderligt ugenert i hjertet af den stemningsfulde by Taormina på Siciliens østkyst. I bor i gåafstand til byens restauranter, butikker og seværdigheder – heriblandt det berømte amfiteater. Og får I lyst til en dag på stranden, så kan I tage svævebanen, der kører op og ned i fast pendulfart. Svævebanen ligger blot et par minutters gang fra Hotel Ariston.

Fantastisk udsigt fra hotellet

Fra hotellet er der en vildt betagende udsigt til havet og det italienske fastland, der toner frem i horisonten. Det perfekte bagtæppe, når I sidder på en af hotellets terrasser og nyder en kølig drink eller en god frokost. Hotel Ariston har hele tre restauranter og et dejligt pool-område med liggestole og parasoller smukt rammet ind af elegante cypresser og gamle pinjetræer. Vær opmærksom på at poolen er tilgængelig i de varme måneder. Det vil typisk sige fra primo-medio maj til ultimo september.

Klassisk italiensk hotel med charme og personlighed

Hotellet er på mange måder klassisk italiensk. Det er enkelt, ærligt og charmerende. Det samme er værtskabet. Elena Romeo og hendes personale har holdt sammen i årevis. De er nærmest blevet en stor familie, og de tager imod gæsterne med hjerte, passion og personlighed. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at kunderne vender tilbage til dette hotel år efter år. Der er en særlig stemning på Hotel Ariston – og en helt fantastisk udsigt!

Mange gode udflugtsmuligheder

Kalder opholdet på eventyr, så besøg den lille by Castelmola, der ligger som en ørnerede på en bjergtop over Taormina. Tag bussen derop og overvej at gå tilbage ad ”Æselstien”. Spørg de lokale, de ved, hvor stien begynder. Eller tag på heldagstur til Etna og oplev de fantastiske lavalandskaber med en stedkendt guide, der tager jer med op på kraterkanten og viser jer gennem det fascinerende landskab. Eller hvad med en tur sydpå til den smukke by Siracusa? Mulighederne er mange.

Afstande

I bor i gåafstand til Taorminas hyggelige gader med butikker og restauranter

Seværdigheder tæt på

  • Amfiteateret i Taormina: 0,4 km
  • Katedralen i Taormina: 1,0 km
  • Strøggaden Corso Umberto: 0,6 km
  • Svævebanestation til stranden: 0,4 km

Supermarkeder i nærheden

  • Minimarked 0,5 km
  • Supermarked 1,0 km

Offentlig transport

  • Taormina-Giardini Togstation 3,8 km
  • Terminal Interbus 0,6 km

Ariston Superior Balcony Sea View
Ariston Superior Balcony Sea View (2)
Ariston Bathroom With Shower
Ariston Bathroom With Bathtub

Double Superior with Balcony & Sea View Inkluderet info-ikon

På Hotel Ariston indlogeres I på et værelse af typen Double Superior with Balcony & Sea View. Værelserne er enkle, lyse og velindrettede. Udover en stor dobbeltseng er der et skrivebordsarrangement, køleskab med minibar, aircondition, TV, safetyboks, kaffe- og tefaciliteter og et nydeligt badeværelse med bruser og badekar. Måske vigtigst af alt har værelset en lille møbleret balkon med kig til havet.

Her er plads til maksimalt 3 voksne.