Du besøger storslåede Masai Mara, hvor du har mulighed (men ingen garanti) for at opleve "The Big Five": løve, leopard, bøffel, næsehorn, elefant.
Safari med dansk rejseleder - Fantastisk safari og afsluttende badeferie
Se galleri

Safari med dansk rejseleder

  • Rejs i gruppe med dansk ekspertrejseleder
  • 6 dage / 5 nætter på særligt udvalgte lodges og camps
  • Helpension under hele safariprogrammet
  • Garanteret vinduesplads i komfortable safarikøretøjer 
  • 5 dages afsluttende badeferie på skøn strand ved Mombasa
  • Inkl. fly, transport, hoteller samt måltider iht. program

13 dage fra kr. 27.900,-

Pris pr. person ved 2 voksne

Afrejse: København d. 13. sep 2020

Rejseplan

Tag med Check Point Travels safariekspert, Lars Faursholt, på en uforglemmelig grupperejse til skønne Kenya. 

På rejsen kommer du på jagt efter "The Big Five" og oplever gnuernes store vandring i smukke Masai Mara. Du besøger også Lake Nakuru, hvor lyserøde flamingoer og de hvide næsehorn holder til. Og ved Lake Naivasha står den blandt andet på flodheste og giraffer.

De store naturoplevelser bliver fordøjet og safaristøvet bliver vasket af med 5 dage ved den dejlige Diani Beach ved Mombasa. 

- og hvis du er heldig - det hvide næsehorn.

Safari med Lars Faursholt

Det er en rejseoplevelse udover det sædvanlige at være på safari i Kenya. At trille afsted i smukke landskaber for så pludselig at se en løve strække sig på savannen, en elefant-familie, der tager bad i en flod, eller en stor flok zebraer og gnuer, der samles under akacie- og baobabtræer. Men store oplevelser som disse kommer ikke af sig selv. En vellykket safari-rejse kræver et godt kendskab til naturen og ikke mindst dygtige samarbedspartnere lokalt.

Lars Faursholt hører til blandt landets mest erfarne rejseledere i Afrika. Han har rejst i Østafrika mere end 60 gange, og han har et indgående kendskab til safarimulighederne i Kenya. Han ved, hvad man bør være opmærksom på, når man planlægger sin rejse og har et utal af tips og tricks til at få de bedst mulige oplevelser på turen:

“Hvis man rejser til Afrika, så får man altså den bedste oplevelse, hvis man lader andre planlægge rejsen for en. Rejsearrangørne ved, hvad de har med at gøre, og kan sende den rejsende det helt rigtige sted hen. Man undgår en masse spildtid og planlægning, så man ellers bare kan nyde at være gæst i Afrika og få den fantastiske natur og oplevelserne serveret. Naturens uforudsigelighed gør jo også, at ingen safariture er ens. Desuden skal man under alle omstændigheder igennem en lokal agent for at få lov at tage på safari i Østafrika.”

Netop fordi Lars Faursholt har så indgående kendskab til området, er det ham, der har stået i spidsen for udviklingen af Check Point Travels safari-program. Han er nemlig manden, der bedst kan svare på spørgsmålene:Hvor er der størst chance for at se sjældne næsehorn? Hvordan er det bedst at opleve ”Gnuernes store vandring”? Og hvor bør man overnatte i de forskellige nationalparker? Hvis man er en af dem, der har taget beslutningen om at rejse til det afrikanske kontinent, så er Faursholt ikke i tvivl, om hvad man skal have på to-do-listen:

“Hvis man rejser til Afrika, så SKAL man opleve savannens dyr. Man skal køre ud i naturen for at se og mærke den. Man må ikke opholde sig i storbyerne i for lang tid ad gangen. Det er i naturen, at man kan få lov at møde løverne, elefanterne, girafferne, bøfler, næsehorn, bavianere og zebraere – ja, og flodheste, antiloper og krokodiller,” fortæller han og tilføjer: “Den gave bliver man nødt til at give sig selv.”

Dag 1: Afrejse fra Danmark til Nairobi

Dag 2: Sejltur på Lake Naivasha - flodheste og giraffer (F, A)

Dag 3: Lyserøde flamingoer og hvide næsehorn på Lake Nakuru (M, F, A)

Dag 4: Det sagnomspundne Masai Mara (M, F, A)

Dag 5: Den store vandring i Masai Mara - mellem tusindvis af gnuer (M, F, A)

Dag 6: På jagt efter The Big Five i Masai Mara (M, F, A)

Dag 7: Mod Det Indiske Ocean og Diani Beach (M, F)

Dag 8: Afslapning og badeferie på Neptune Paradise Beach Resort (Al)

Dag 9: Badeferie (Al)

Dag 10: Badeferie (Al)

Dag 11: Badeferie (Al)

Dag 12: Sidste dukkert og hjemrejse (M)

Dag 13: Hjemkomst til Danmark 

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad, Al = All Inclusive

Vi flyver fra Danmark med Qatar Airways og har undervejs til Nairobi flyskifte i Doha lufthavn.

 

Ved ankomsten til Kenya bliver vi, efter at have gennemgået immigrationen, mødt af en repræsentant fra vores lokale samarbejdspartner, der kort vil byde os velkommen og sætte os lidt ind i de næste dages spændende safariprogram. (For de af jer, der ankommer på vores ekstraafgang d. 22. september, vil I ligeledes blive mødt af vores erfarne danske turleder, Lars Faursholt)

Besøg på elefantbørnehjem

Vi kører fra lufthavnen og ud til Daphne Sheldricks elefant-center for at møde de kære, små elefantunger, der af forskellige årsager har mistet deres forældre. Det er hjerteskærende at se forholdet imellem elefantungerne og deres plejere, og vi får oplevelsen helt tæt på.

Mod Lake Naivasha og indkvartering 

Derefter kører vi videre til Lake Naivasha, som er en af Kenyas største ferskvandssøer nord for Nairobi. Lake Naivasha ligger i The Great Rift-Valley, der strækker sig over 6.000 kilometer igennem Afrika.

Ved ankomsten til den fremragende Lake Naivasha Sopa Lodge vil der blive serveret en herlig frokost, og hvis vejret tillader det, kan vi sidde uden for og nyde maden i den store skønne have, hvor girafferne indimellem går frit omkring.

Eftermiddagssejltur på Naivasha-søen

Ud på eftermiddagen er det tid til en sejltur Naivasha-søen for at opleve de mange farverige fugle og finurlige flodheste, der holder til i området. Hvis I bare er en lille smule fugleinteresserede er dette et sandt paradis, for fuglelivet er ganske imponerende.

I har gode muligheder for at spotte pelikaner, hejrer, isfugle og masser af rovfugle i området for ikke at glemme næroplevelserne med flodhestene, der ligger i store flokke langs bredden.

Afslapning og middag på hotellet

Resten af dagen er der mulighed for at slappe af ved poolen, nyde en drink i baren eller gå på opdagelse i hotellets dejlige have, hvor vi kan være heldige at opleve antiloper, gazeller og masser af vandbukke, der græsser frit over alt.

Middagen indtager vi i restauranten, inden det er tid at gå til ro og hvile ud ovenpå udrejsen og det første møde med Afrikas vidunderlige natur.

Efter en god nats søvn på Lake Naivasha Sopa Lodge kører vi nordpå for at besøge Lake Nakuru National Park, der nok er mest kendt for en lille bestand af hvide næsehorn samt titusindvis af flamingoer, der benytter søen som spisekammer.

Der findes op til 200.000 flamingoer i området, og det er ganske enkelt et imponerende syn, når flokken er størst og et stort område af søen er dækket af flamingoernes smukke lyserøde farve. Lake Nakuru er også hjemsted for masser af andre vilde dyr, så dagen byder på fantastiske oplevelser med gazeller og antiloper, løver, bøfler og en god chance for at spotte den sky leopard.

Frokost og mere spændende safarikørsel

Vi spiser en velfortjent frokost på Lake Nakuru Lodge og fortsætter efter en lille pause med mere spændende safarikørsel for at udnytte tiden bedst muligt og finde flere interessante dyr.

Afslapning og aftenhygge på hotellet

Sidst på dagen kører vi tilbage til lodgen ved Lake Naivasha, hvor der vil være god tid til at udforske haven med alle dyrene eller hoppe i hotellets pool og skylle støvet af, imens girafferne kikker på.

Middagen serveres naturligvis i restauranten, og efterfølgende kan vi vende nogle af dagens oplevelser omkring bålet eller med en forfriskning i haven.

I dag spiser vi tidlig morgenmad og fortsætter vores safari til Kenyas, og et af verdens, mest populære safariområder, det legendariske Masai Mara. Vi kører igennem The Great Rift Valley og ind i masaiernes område, hvor små landsbyer ligger spredt ud over det frodige landskab.

På et tidspunkt kommer vi til Masaiernes hovedstad Narok, der er sidste vigtige bebyggelse, inden turen går videre ud på savannen til Masai Mara National Reserve. Undervejs nyder vi den medbragte frokost på højsletten i Masai Mara, imens vi samtidig kan sidde og spotte dyrene bevæge sig rundt omkring os.

Gnuernes store vandring - helt tæt på

Masai Mara er et af verdens bedste safariområder og ikke mindst kendt for den store gnuvandring, der finder sted fra juli til oktober måned, hvilket naturligvis er timet med afviklingen af vores ture med dansk turleder.

Safari i verdensklasse og masser af dyr

Masai Mara er med sine 1.510 kvadratkilometer ikke voldsomt stor, hvilket er medvirkende til at gøre det til et fremragende safariområde. Her spilder vi ikke tiden på lange transporter, og her er der ikke langt mellem de uforglemmelige natur- og dyreoplevelser – med andre ord safari i verdensklasse.

Mere safarikørsel på vej mod vores camp med luksustelte

Når vores frokost i det grønne er veloverstået, fortsætter vores safarikørsel til Ashnill Mara Camp, der med sin spektakulære placering ned til Mara-floden, hører til blandt de bedste og mest populære camps i Masai Mara.

Her får vi den store fornøjelse af at overnatte i særlige safari luksustelte, der er medvirkende til at give den ægte autentiske safarioplevelse. Teltene er lækkert indrettede for gæster, der sætter pris på luksus, ro og den unikke oplevelse af at høre lydene og dyrene helt tæt på. Undervejs til lejren vil der blandt andet være mulighed for at opleve giraffer, elefanter, bøfler, løver, geparder, zebraer mm.

Solnedgang, bålhygge, cocktails

Efter ankomsten til Ashnill Mara Camp først på aftenen kan vi nyde en velfortjent cocktail i baren eller omkring bålet, mens solnedgangen får omgivelserne til at ændre karakter, ofte ledsaget af løvernes brøl eller hyænernes hylen i det fjerne.

Vi står igen tidligt op for at gøre klar til dagens første game drive (safari) i Masai Mara.

Dyrene er mest aktive om morgenen samt om eftermiddagen, så vi planlægger altid vores ophold således, at vi får de bedste og mest varierede dyroplevelser. Efter en kop kaffe/te kører vi ud på savannen og starter med at lokalisere dyrene sammen med vores rutinerede og professionelle guider.

Masai Mara har for eksempel mange spændende floder, hvor dyrene kommer for at drikke, så her kører vi gerne ned for at spotte, om løverne skulle ligge på lur i buskadset og vente på at byttedyrene er mest sårbare. Eller kommer der måske en ubemærket krokodille og angriber?

Floderne er også højdepunktet i forbindelse med at de store gnuflokke krydser dem i deres uendelige jagt på frodige græsarealer. Det er absolut ikke uden risiko, når de første gnuer mere eller mindre frivilligt kaster sig ud i vandet, hvor glubske krokodiller og andre sultne rovdyr venter.

Gnuflokke, zebraer, antiloper og leoparder

På den frodige savanne møder vi udover de enorme gnuflokke også store flokke af zebraer, bøfler, antiloper og elefanter, men husk at kigge godt efter de steder, hvor der ikke umiddelbart er dyr at spotte, for her ligger den sky leopard eller en gruppe løver måske klar til angreb.

Ligeledes spotter vi ofte flodheste, der boltrer sig langs bredden, men husk som nævnt at se godt efter i græsset eller i træerne efter leoparden. Den er en mester i at gemme sig i disse områder.

Spændende fugleliv og smuk natur

Masai Mara har omkring 450 forskellige og farverige fuglearter, hvoraf mange er imponerende rovfugle, ådselædende gribbe og den altid elegante sekretærfugl, der vandrer over savannen efter et måltid med livretten, slanger.

Masai Mara byder på smukke naturoplevelser, solnedgange og den ægte safarioplevelse, og man forstår godt, hvorfor Karen Blixen elskede dette fantastiske landskab.

Tilbage mod campen, morgenmad og pause

Efter dagens game drive kører vi tilbage til Ashnill Mara Camp for at spise morgenmad og få en velfortjent pause ved poolen.

I middagstimerne er dyrene ikke aktive, så her har vi gode muligheder for at benytte lejrens faciliteter eller gå på eventyr med kamera og kikkert, blot I holder jer inden for lejrens område.

Eftermiddags game drive

Først på eftermiddagen mødes vi igen til aftalt tid og kører ud på dagens sidste game drive. Samtaler med andre lokale rangers og guidernes store erfaring er med til at identificere de områder, hvor dyrene opholder sig, således at vi kører ud til de bedste oplevelser uden for meget spildtid.

Solnedgang og lækker middag

Vi tilbringer endnu 2-3 timer på savannen, inden vi kort før solnedgang vender tilbage til lejren for at spise endnu et overdådigt middagsmåltid og nyde dagens sidste timer ved bålet med en velfortjent drink.

Efter morgenmaden kører vi afsted på en heldagssafari i Masai Mara. Vi har planlagt det således, at vi bruger hele dagen på uforglemmelige natur- og dyreoplevelser på savannen, uden at komme tilbage for frokost. Det betyder naturligvis, at vi i dag medbringer frokostpakker, som vi sætter til livs ved grænsen til Tanzania.

Inden vi når så langt, kører vi safari ved en af floderne, og tillader forholdene det, forlader vi for en kort bemærkning bilerne, for at vandre langs floden med en lokal ranger. Han fører os sikkert langs floden, hvor vi kan opleve en masse krokodiller og flodheste, og er I heldige tilpasser guiden besøget, så det passer med, at dyrene kommer for at krydse floden eller for at drikke – det kan godt give nogle ganske spændende og uforglemmelige oplevelser.

Frokost ved grænsen til Tanzania - og mere safari

Vi krydser Mara-floden mod grænsen til Tanzania for at spise vores medbragte frokostpakker på et af de medbragte Masaitæpper. Her kan vi så, samtidig med at vi nyder vores frokost i det grønne, spotte dyrene omkring os. Vi besøger grænsestenen, som adskiller Kenya fra Tanzania eller hvor Masai Mara støder op til Serengeti National Park i Tanzania.

Vi fortsætter dagens safari i nye spændende områder og kører hen, hvor de bedste dyroplevelser findes – det er der god tid til denne dag. Måske er vi ligefrem heldige og oplever The Big Five – løven, leoparden, næsehornet, kaffer bøflen og den afrikanske elefant. Disse fem dyr ansås tidligere for at være de sværeste at jage, og derfor er de i dag på listen over dyr, man meget gerne vil opleve på en safari.

Husk fortsat at kigge godt efter de steder, hvor græsset er højt, løverne gemmer sig måske her eller måske ligger den lynhurtige geparden på lur efter de små antiloper. Vi kan godt garantere, at denne dag er helt unik og fantastisk spændende, da vi har gode muligheder for at komme endnu dybere ind i Masai Mara - hvilket er noget andre ikke tilbyder.

Dagen rundes af hjemme i lejren

En spektakulær dag sluttes af i lejren, hvor vi har god tid til at gøre status over de mange store oplevelser, som de seneste dages safari har budt os på, inden vi til løvernes dybe brøl i baggrunden er nået til den sidste overnatning på vores safari.

Skulle der være nogle af deltagerne, der har interesse i en sidste spektakulær og helt unik oplevelse til at afslutte et spændende safariprogram, kan denne morgen bruges på en mageløs ballonsafari. Der er ikke mange ting her i verden, der kan hamle op med en morgen ballonsafari over Masai Mara.

Området skifter karakter, og det er virkelig en uforglemmelig oplevelse at se de store dyreflokke, elefanter, giraffer mm oppe fra luften. Turen afsluttes ofte med et glas champagne efter landingen, inden turen går tilbage til morgenmaden i lejren.

Besøg på Karen Blixens farm - og lækker afskedsfrokost i tropisk have

Ved ankomst til Nairobi besøger vi Karen Blixen Farm og får en rundvisning på området, hvor Karen Blixen boede. Vi besøger farmen og den smukke have med masser af blomster, der ligger smukt placeret med udsigt til Ngong Hills, hvor Denys Finch Hatton – Karen Blixens elsker ligger begravet.

Efter dette historiske besøg afslutter vi vores safaritur med afskedsfrokost på Karen Coffee Garden, der ligger tæt på ved Blixens farm. Her nyder vi en velfortjent frokost i den smukke tropiske have, hvor masser af blomster og fugle holder til.

Afsked og kort flyvning til stranden ved Mombasa

Det er tid at tage afsked med den danske turleder samt jeres lokale chauffører, inden det med de mange store natur- og dyroplevelser i frisk erindring, er tid at gøre plads til nye oplevelser ved det Indiske Ocean.

Fra Nairobi er det en ganske kort indenrigsflyvning til Mombasa, hvor vores lokale samarbejdspartner møder gruppen i lufthavnen og kører til vores resort ved den skønne Diani Beach, der ligger syd for Mombasa.

(Bemærk at det er muligt at flyve til Zanzibar og holde stranddelen af rejsen på Neptune Pwani Beach Resort & Spa*****. Det koster cirka kr. 5.000 ekstra pr. person ved 2 voksne i delt dobbeltværelse. Er du singlerejsende, bedes du kontakte os for pris.) 

Neptune Paradise Beach Resort & Spa er et dejlig 4-stjernet resort og her indkvarteres vi for 5 nætter. Hotellets værelser er indrettet i en række runde bygninger opført i traditionel masai-stil med de klassiske koniske stråtage, og i den store rummelige have, lige ud til Det Indiske Ocean, er der god plads til afslapning.

Opholdet er med All Inclusive.

Der er rigtig god tid til at få vasket støvet fra den sidste uges safari ud af håret og få en velfortjent dukkert i det indbydende Indiske Oceans azurblå bølger.
Den kridhvide sandstrand på den indbydende Diani Beach er ideel til en afslappende gåtur i solopgangen, og i resortets skønne have står solsengene klar mellem de svajende kokospalmer.

Ønsker nogle af jer at tage forkælelsen til et ekstra niveau, kan vi anbefale at kigge forbi resortets spaafsnit, der tilbyder en række forskellige behandlinger og massager, så selv de mest krævende kan få deres behov dækket. Efterfølgende kunne det være rart med en tur i poolen eller en tur på terrassen med en god bog i skyggen eller en velfortjent og kølig forfriskning.

For de aktive tilbyder Neptune Paradise Beach Resort & Spa en række vandsportsaktiviteter samt spændende snorkel og dykkerture til de interessante koralrev
langs med kysten. Det er ligeledes muligt at arrangere en tur i mangroven syd for Diani Beach.

Derudover har resortet naturligvis en lang række faciliteter, som for eksempel swimmingpool, beach volley, et par tennisbaner samt en 18 hullers golfbane i umiddelbar nærhed af resortet og et bibliotek.

Men først og fremmest er der rigtig god tid til at komme helt ned i tempo og langsomt fordøje de mange safarioplevelser, der helt sikkert vil blive ved med at poppe op i hukommelsen.

Der er god tid til at nyde en sidste dukkert i det Indiske Ocean eller slappe af i haven og ved poolen, inden det først på eftermiddagen går mod lufthavnen i Mombasa. Med emigrationen vel overstået, kan I starte på hjemrejsen fulde af uforglemmelige og meget forskellige oplevelser.

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Vælg afrejsedato

Sender oplysninger...
Der skete en fejl under behandlingen af din ordre.

Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular

Kontakt os her

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

Sådan!

Vi har sendt et tilbud til dig.
Du finder det i din indbakke ganske snart.

OK

Prisen inkluderer

  • Dansk rejseleder Lars Faursholt på safari-delen af arrangementet
  • Flyrejse med Qatar Airways: København til Nairobi via Doha//Mombasa til København via Doha inkl. forplejning og bagage
  • Indenrigs flybillet: Nairobi til Mombasa t/r
  • Transfer fra Nairobi lufthavn til lufthavnshotel
  • Safariprogram

  • 6 dage/5 nætter på særligt udvalgte lodges og camps
  • Dansk ekspertrejseleder
  • Engelsktalende chauffører og lokalguides
  • Garanteret vinduesplads i komfortable safarikøretøjer
  • 2 stk. gratis vand pr. dag ifm. game drives og transporter
  • Helpension under hele safariprogrammet
  • Entréer til de forskellige nationalparker (værdi ca. 300 USD)
  • 2 nætter ved Lake Naivasha på Lake Naivasha Sopa Lodge
  • 3 nætter i Masai Mara på Ashnill Mara Camp
  • Velkomstpakke fra vores kenyanske samarbejdspartner
  • Badeferie

  • 5 nætter på Diani Beach Syd for Mombasa på Neptune Paradise Beach Resort & Spa**** i Superior room med All Inclusive
  • Assistance fra vores lokale samarbejdspartner
  • Transport fra og til lufthavnen i Mombasa
  • OBS: Det er muligt at flyve til Zanzibar og holde stranddelen af rejsen på Neptune Pwani Beach Resort & Spa***** i stedet for i Mombasa. Det koster cirka kr. 5.000 ekstra pr. person ved 2 voksne i delt dobbeltværelse. Er du singlerejsende, bedes du kontakte os for pris.

Prisen inkluderer ikke

  • Visum til Kenya
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer
  • Drikkepenge - forvent ca. 5-8 USD pr. dag pr. gæst
  • Selvvalgte ekstrature under safariprogrammet
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Vi kontakter dig om dette

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Kenya eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-17)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Babyer er som hovedregel gratis at have med. Husk dog at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
Masai Mara Giraffer
Masai Mara Løve
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os