1.jpg
5-stjernet luksusbadeferie i egen villa Pakken inkluderer fly, hotel, vandfly og halvpension
Se galleri

Program & kort

1

Baa Atoll, Maldiverne

7 nætter:

Sol, strand og afslapning på bounty-ø

Rejseplan

I ankommer til den private paradisø Filaidhoo med vandfly. En uforglemmelig start på jeres luksusbadeferie på Maldiverne. Når I træder ud på landgangsbroen er det til synet af hvide sandstrande, duvende palmer og krystalklart vand. Fantastisk service, dejlig mad, strande i verdensklasse og total afslapning. Sådan vil I huske jeres ophold på det 5-stjernede Reethi Faru Resort.

HMLEREFA1028_2_30.jpg

Rejsen kort

Det 5-stjernede Reethi Faru Resort ligger privat og uforstyrret på den palmeklædte tropeø Filaidhoo. Krystalklart vand og kridhvide sandstrande kanter øens grønne hjerte, hvor duvende palmer skaber skyggefulde oaser, som I kan trække jer tilbage til, hvis I trænger til en pause fra driverlivet på stranden. Det perfekte sted til en kølig drink og en god bog. Og får I brug for lidt afveksling, så er der også skønt ved hotellets pool.

I rejser fra Danmark mod det skønne Maldiverne, nærmere bestemt Maldivernes hovedstad, Male. Ved ankomsten til Male bliver I mødt af en lokal repræsentant, der vil vise jer vej videre til den vandflyer, der skal tage jer det sidste stykke vej til Reethi Faru Resort. Hvis I ikke har prøvet at flyve med vandfly før, så venter der jer en stor oplevelse der bestemt ikke bliver mindre af, at turen går hen over Maldivernes smukke øhav. Flyveturen er på ca. 40 minutter.

Vel ankommet til det 5-stjernede Reethi Faru Resort indlogeres I for 7 nætter i jeres egen private Garden Villa. Nu kan ferien begynde.

Jeres bounty-ø hedder Filaidhoo og er 350 meter bred og 600 meter lang, Så en gåtur langs vandkanten er en god måde lige at blive bekendt med øen og faciliteterne på. Filaidhoo er en grøn og frodig ø kantet af hvide sandstrande og et nærmest glasklart lyseblåt hav med rig mulighed for snorkling og dykning. Faktisk kan I snorkle direkte fra stranden og opleve det farverige liv på koralrevet.

Reethi Faru Resort har gjort mange tiltag for at opretholde livet og økosystemet under havoverfladen. Hotellet har iværksat flere projekter, der har til formål at fremme og sikre livet for øens koralrev og dets bestande skildpadder og djævlerokker.

På Reethi Faru Resort har de et 5-stjernet PADI-dykkercenter, hvor både øvede og begyndere kan følge med instruktørerne til nogle af de bedste dive sites på Maldiverne og få en uforglemmelig naturoplevelse. Hvis man aldrig har prøvet at dykke før, så kommer der måske aldrig en mere oplagt mulighed end denne. Det er let at lære – uanset alder. Og belønningen er svær at beskrive.

Trænger I til at komme helt ned i tempo, så indled ferien med lidt personlig forkælelse på Coconut Spa, der tilbyder et bredt udvalg af spabehandlinger, som alle tager udgangspunkt i ayurvediske og asiatiske traditioner og teknikker.

Hvis I skal have en lille pause fra driverlivet på stranden, så kan I lægge vejen forbi resortets vandsportscenter, hvor der er mange forskellige aktivitetsmuligheder. Der er et veludstyret fitnesscenter med tennis- og squashbaner, og så tilbyder resortet også en bred vifte af udflugter.

Nyd en drink i solnedgangen og overvej hvilken restaurant I skal spise på i aften. Jo, det er det gode liv på Filaidhoo.

Sidste chance for en forfriskende dukkert i Det Indiske Ocean eller en tur i spaen, inden vandflyveren bringer jer tilbage mod lufthavnen på Male og hjemrejsen mod Danmark kan begynde.