Dækket af Rejsegarantifonden
1
Anantara Dhigu Maldives Resort, South Male Atoll, Maldiverne
7 nætter:
Luksus, forkælelse, strand og afslapning på bounty-ø
Lad drømmen om et ophold på en tropisk paradis-ø gå i opfyldelse og forkæl jer selv med et ophold på det eksklusive, 5-stjernede Anantara Dhigu Maldives Resort på Maldiverne. Placeret midt i Det Indiske Ocean, med egen lagune og koralrev, venter nogle af Maldivernes mest rummelige villaer på jer i form af de 125 kvadratmeter store Sunrise Beach Bungalows. Svajende palmer, kridhvide sandstrande og direkte udsyn til solopgangen over Det Indiske Ocean er rammen for jeres ophold i paradis.
Opholdet er med halvpension, og flere forskellige restauranter tilbyder gastronomioplevelser af høj klasse med udgangspunkt i det lokale, såvel som det internationale, køkken. Den uforstyrrede sandstrand kombineres fint med det lækre pool-område, og trænger I til lidt ekstra forkælelse, tilbyder Anantara Spa flere ayurvediske behandlinger. Welness-programmer, meditation og yoga arrangeres ligeledes på resortet.
Et ophold på Maldiverne hænger uløseligt sammen med afslapning i fantastiske omgivelser, men nogle af de største oplevelser finder I under havets overflade. Tag på snorkeltur på resortets eget koralrev eller på professionel dykkertur med stedets 5-stjernede PADI-center.
Anantara Dhigu Maldives Resort er velegnet for par, der gerne vil nyde en uforstyrret luksusferie, og for familier, der gerne vil have en uforglemmelig oplevelse med børnene – det ene udelukker naturligvis ikke det andet.
I rejser fra Danmark til Maldivernes hovedstad, Male.
Fra Male bliver I sejlet til en smuk lille tropeø...
Ved ankomsten til Male vil I blive mødt af en repræsentant fra vores agent, der vil vise jer vej til båden, som skal sejle jer det forholdsvis korte stykke til Anantara Dhigu Maldives Resort.
7 nætter venter jer i dette luksuriøse ø-paradis, hvor der er rige muligheder for at kombinere afslappende dage på stranden med resortets mange aktiviteter. Snorkeludstyr er til fri rådighed, og fantastiske oplevelser venter under havets overflade. I kajak kan I padle til resortets eget koralrev, eller I kan tage på en bådtur til de ubeboede koraløer i området. Anantara har ligeledes et 5-stjernet PADI-dykkercenter, så er du certificeret dykker, venter eksperterne på at vise dig nogle af Maldivernes bedste divesites. Nybegyndere kan tage et certifikat i lagunens trygge omgivelser.
Er I nysgerrige på at lære mere om Maldiverne, er der mulighed for en arrangeret tur ind til hovedstaden, Male, hvor spændende markeder og småbutikker venter. De fleste vælger dog at nyde det skønne omgivelser på resortet og gå på opdagelse der.
Trænger I til at komme yderligere ned i tempo, og få en smule personlig forkælelse, tilbyder Anantara Spa et bredt udvalg af spabehandlinger, der alle tager udgangspunkt i ayurvediske og asiatiske traditioner og teknikker. Det kompetente personale kan ligeledes komme med anbefalinger i forhold til Anantaras wellnessprogram, der blandt andet inkluderer yoga og meditation.
Sidste chance for en forfriskende dukkert i Det Indiske Ocean eller en tur i spaen, inden bådturen tilbage mod lufthavnen på Male og hjemrejsen mod Danmark kan begynde.