Hero-desktop_tulumogislamujeres.jpg
shutterstock_85334065 tulum.jpg
CHICHEN ITZA - Fra Tulum har I mulighed for at besøge et af verdens syv morderne vidundere - fortryllende Chichen Itza.
ISLA MUJERES - Det krystalklare vand ved Isla Mujeres indbyder til dejlige snorkelture.
ISLA MUJERES - Fra Isla Mujeres kan I tage på snorkelture og dykke ned i en verden af farvestråålende fisk og koraller.
CHICHEN ITZA - Ved Chichen Itza kan I gå i mayaernes fodspor - inden stranden kalder igen.
ISLA CONTOY - Fra Isla Mujeres kan I tage til den nærliggende Isla Contoy.
Snorkeling 03.jpg
ISLA MUJERES - Efter 6 nætter i Tulum, rejser I til tropeøen Isla Mujeres, hvor I går i land til 6 nætters afslapning i smukke omgivelser.

Program & kort

1

Tulum

6 nætter:

Smukke strande, palmer, og afslapning

2

Isla Mujeres

6 nætter:

Øliv, snorkling og hvalhajer

Rejseplan

Den ultimative badeferie i Mexico. Hvide strande, snorkling og mulighed for en masse spændende og fascinerende oplevelser. 

På første halvdel af rejsen er I i Tulum, hvor I bor på et lille hotel lige ned til stranden. Det er en hyggelig by uden for mange turister og med god autentisk mexicansk mad. 

Anden halvdel af rejsen foregår på Isla Mujeres, hvor I bor på et lækkert strandresort. Her bliver I mødt af den smukkeste hvide sandstrand. Det er også her I kan tage på snorkletur og opleve den farvelige verden under vand.

Afrejse fra Danmark og ankomst til Cancun i Mexico senere samme dag. I lufthavnen venter jeres chauffør på at køre jer til Hip Tulum Hotel. Turen fra lufthavnen til hotellet i Tulum tager ca. 1 time.

I har tid til både at slappe af og se lidt af byen og området. Tulum er en hyggelig by, der ikke er helt så turistet som de store feriesteder, Playa del Carmen og Cancun. Stemningen er autentisk mexicansk med masser af små forretninger og stemningsfulde restauranter. Derudover er byen berømt for ruinerne af den gamle mayaby, der knejser over havet fra toppen af en klippe.

Fra hotellet er der ikke langt at gå. Til gengæld er det en stor oplevelse, og udsigten er enestående. Derudover bør I overveje en dagstur til det verdensberømte Chichén Itza, der er en af mayaernes største og mest velbevarede byer. Det er næsten et must at besøge stedet, der er udråbt til et af verdens moderne vidundere - på linje med Den Kinesiske Mur. 

I kan også tage en tur til naturreservatet Sian-Ka’an. Her er der mulighed for at tage på sejltur i mangroven og opleve naturen og dyrelivet på nærmeste hold med dygtige, stedkendte guider – eller udforske naturreservatets koralrev med maske og snorkel.

Turene kan arrangeres gennem hotellet, der også gerne hjælper med billeje, hvis I har lyst til at køre på opdagelse i Yucatan-regionens skatkammer af maya-ruiner og gamle spanske kolonitidsbyer.

Se fem fine oplevelser i Tulum

Når I ankommer fra fastlandet til Isla Mujeres, mærker I det sikkert med det samme. Her leves livet i et adstadigt tempo. Ingen synes at have rigtigt travlt, og det er meget let at falde ind i samme rytme. Her kommer I virkelig ned i gear, og så er det jo skønt, at det kan ske med udsigt til en af de flotteste strande i Mexico. Den ligger lige uden for jeres hotel. Her kan de for øvrigt både lave mad og gode drinks, så det er måske ikke så mærkeligt, at de fleste bare vælger at nyde livet på stranden.

Vi vil dog gerne komme med en lille anbefaling. Der arrangeres fine snorkelture fra Isla Mujeres. I sommermånederne kan I sågar tage med på tur til den nærliggende Isla Contoy, hvor det ikke er usædvanligt at se hvalhajer - man kan endda svømme med hvalhajer. Men ellers er der mange fine ture til de omkringliggende koralrev, der myldrer med fisk i alle farver og former. 

I tjekker ud fra hotellet og begynder hjemrejsen mod Danmark. 

Efter en flyvetur over Atlanten lander I hjemme i Danmark.

Tulum & Isla Mujeres

  • Bo ved to kridhvide strande i Mexico
  • Strand og eventyr i Tulum
  • Øliv, strand og snorkling på Isla Mujeres
  • God mad og masser af udflugtsmuligheder
  • Afslapning i hyggelige omgivelser
  • Inkl. fly, transport, hotel og morgenmad

12 dage fra kr. 12.200,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 15. okt 2020