carana4thumb-desktop_ny_650x1800.jpg
POOL - Svøm en bane eller to i poolen mens I kigger ud over havet.
LUKSUSBADEFERIE - Nyd en badeferie i skønne omgivelser på Mahé, Seychellerne. I bor på Carana Beach Hotel i flot Ocean View Chalet.
SPISE MED HAVUDSIGT - I kan indtage jeres måltider under palmerne i hotellets restaurant.
POOL & STRAND - I kan nyde både pool og strand på Carana Beach Hotel. Smid jer på en strandstol og flad ud under solens varme stråler.
533_Anse Soleil_4961x2790.jpg
shutterstock_504532693 Fisherman's boat docked by the beach of Anse Boileau in Seychelles island.jpg
NATURVANDRING - Besøg det smukke Port Glaud-vandfald på øens sydvestkyst.
LUKSUSTID - Tag din bedre halvdel med på luksusbadeferie og nyd luksustid med hinanden.

Luksusbadeferie på Seychellerne

  • Ophold på 4-stjernet boutiquehotel
  • Bungalows med havudsigt
  • Direkte ved stranden
  • Lækker restaurant og beach lounge
  • Tag på snorkeltur og oplev livet i havet
  • Opdag Mahés fascinerende regnskov

10 dage fra kr. 10.600,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: Hamborg d. 03. dec 2019

Rejseplan

shutterstock_298384343 Paradise beach of Seychelles - La Digue - Anse Source d'Argent.jpg

Rejsen kort:

Drømmer I om en rejse til et naturskønt sted med smukke, hvide sandstrande og krystalklart vand. Et ø-paradis, hvor I kan slappe af og tanke ny energi. Så er vores luksusbadeferie på Seychellerne det helt oplagte valg. Strandene hører til blandt de smukkeste i verden. Vandet er nærmest glasklart, og med maske og snorkel har I udsigt til rokker, havskildpadder og farverige fisk. Maden på Seychellerne er et magisk miks af det franske og det afrikanske køkken. Langs kysten ligger charmerende, små landsbyer og i bjergene kan I tage på flotte vandreture i den ældgamle regnskov på hovedøen, Mahé. Det er her, I har jeres base. I indlogeres på det 4-stjernede boutiquehotel Carana Beach Hotel, hvor I forkæles med skønne bungalows, havudsigt og lækker mad.

Afrejse fra Danmark med en mellemlanding undervejs. I rejser hen over natten, hvilket gør det lettere at sove på flyrejsen. Kursen er sat mod ø-paradiset i Det Indiske Ocean.

I ankommer til Mahé Airport på Seychellerne om morgenen eller formiddagen afhængigt af rute og flyselskab. I ankomsthallen modtages I af vores lokale repræsentant på Seychellerne. De sørger for transporten til jeres hotel. Det er en kort køretur på ca. 30 minutter, der bringer jer nord på langs med kystvejen og ind gennem hovedstaden Victoria.

Se video fra youtube fra Carana Beach Hotel: 

Lækkert boutique-hotel

Vel ankommet indlogeres I for syv nætter på det 4-stjernede Carana Beach Hotel. Det er efter vores mening det bedste boutique-hotel på Mahé. Det er et mindre luksushotel, hvor der er tænkt på detaljerne. I indlogeres i en stor og rummelig bungalow, der er indrettet i moderne stil med sans for kvalitet. Når I åbner op ud til verandaen, så træder I ud til en fantastisk havudsigt. I kan forkæle jer selv med god mad i hotellets restaurant og afslappende spa-behandlinger eller hygge jer ved poolen, der ligger med udsigt til stranden og havet.

 

I har som sagt syv nætter på Carana Beach Hotel, hvilket giver jer masser af tid til både at slappe af og udforske Seychellernes hovedø, Mahé. Hvis I lyst til at drage på opdagelse, er det oplagt at leje en bil. Det kan I gøre på hotellet eller gennem vores lokale repræsentant. Vores arrangør på Seychellerne kommer ofte på hotellerne, så har I lyst til at tage på en organiseret udflugt eller ønsker at leje en bil, står de gerne til tjeneste. I får også en velkomstkuvert med information om de ture de tilbyder, og hvordan I kan kontakte dem uden for deres træffetid på hotellet.

Kolonitidsstemning og eksotisk marked

Kører I stik syd, så kommer I til hovedstaden Victoria. Det er en lille, hyggelig by med en nærmest provinsiel stemning. Det er sjovt at strejfe om i gaderne i den gamle bydel, hvor husene bærer præg af den franske og britiske kolonitid. Midt i byen ligger der et stort dagligvaremarked, Sir Selwyn Selwyn Clarke. Det er en farverig oplevelse med masser af boder, hvor bordene bugner af frugt, grøntsager og frisk fisk. Ude i sidegaderne er der også liv og leben med æg og afgrøder, der bliver solgt direkte fra ladet af pick up trucks eller fra en trækasse på bagagebæreren på en cykel.

Gennem regnskoven mod skønne strande

Fortsæt sydover ad South Coast Road langs ned til Anse Forbans, hvor vejen svinger ind i landet og fører jer op i bjergene og gennem regnskoven ned til kysten. Vejene på den sydvestlige halvdel af Mahé fører jer gennem små hyggelige landsbysamfund langs med kysten og stranden Anse Takamaka. Her kan I snuppe et strandstop og måske en forfriskning på restaurant ”Chez Batista”, der ligger i den sydlige ende af stranden. Byerne langs med kysten er bittesmå og består ofte blot af et par dusin huse, en kirke, en købmandsbutik og en lille restaurant. Så når I gør stop i en landsby for at se den lokale kirke, få lidt at spise eller proviantere ved købmanden, så kan I næsten ikke undgå at møde de lokale og opleve den levende creolske kultur og gæstfrihed.

Flere smukke strande, snorkling og lækker frokost

Husk at have et håndklæde og noget badetøj med i bilen, for de smukke strande kommer som perler på en snor. Og I kommer til at stoppe op den ene gang efter den anden for at stige ud og tage billeder. Har I lyst til en snorkeltur så kør til stranden Anse Soleil. Her kan I efterfølgende spise frokost på Anse Soleil Beachcomber eller køre videre til Anse Boileau og spise frokost på den hyggelige og velrenommerede restaurant ”Chez Plume”, der er kendt for sit gode og autentiske, creolske køkken.

Tag på vandretur i den frodige natur

Har I lyst til flere naturoplevelser så er der fine vandreruter af forskellige sværhedsgrader i Morne Nationalpark, Copolia, Vacoa, Glacis la Reserve, Dans Gallas og Cassedent. Der er sikkert mange flere. Men tag evt. en snak med vores lokale rejsearrangør, så I finder en vandretur, der lige passer jer.

I afhentes på hotellet sen eftermiddag eller tidlig aften afhængigt af valgte flyselskab og afgangstid. Hjemrejsen er med en enkelt mellemlanding.

Så er I tilbage i Danmark efter en dejlig rejse til Seychellerne.