sri-lanka-øst-hero-desktop.jpg
shutterstock_795720859 Trincomalee beach.jpg
shutterstock_498185611 People snorkel on a coral reef in Pigeon Island National Park near Nilaveli village in Sri Lanka.jpg
Blu_Superior Room 224.jpg
shutterstock_583957180 Ruins of fortress on top of Sigiriya Lion Rock, Sri Lanka.jpg
Blu_Pool from 224 Balcaony.jpg
Blu_Chalet with beach view.jpg
shutterstock_1075052042 May 5, 2015. Trinco Blu by Cinnamon luxury hotel in Trincomalee, Sri Lanka..jpg
shutterstock_680953087 (1).jpg
shutterstock_715355782 Entrance gate of Negombo Dutch Fort remains. Negombo Fort was a small but important fort in Negombo, Sri Lanka..jpg
shutterstock_726697918 Sunrise at small lake with buffalo in Wilpattu national park.jpg

Sommerrundrejse og badeferie

  • Rundrejse med engelsktalende privatchauffør
  • Historiske kongebyer og mytiske klippetempler
  • Safari blandt leoparder og Asiens største elefantflokke
  • Farverige markeder og fortryllende gastronomi
  • Afslapning på lækkert strandhotel i Trincomalee
  • Inkl. fly, hoteller, transport og halvpension

kr. 14.590,-

15 dage fra kr. 13.340,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 23. feb 2019

Rejseplan

Denne kombinationsrejse til nogle af de største seværdigheder og bedste naturoplevelser på Sri Lanka er velegnet for jer, der ønsker at mikse uforglemmelige rejseoplevelser med afslapning og badeferie. De forholdsvis korte afstande mellem højdepunkterne gør turen velegnet for både par og børnefamilier, hvilket hotelvalget ligeledes bærer præg af – her er både swimming pool, spa-afsnit og rolige omgivelser.

På rundrejsen oplever I en varieret række af Sri Lankas historiske kongebyer, alle på UNESCOs liste over Verdens kulturarv. De grandiose stupaer og imødekommende pilgrimme omkring Anuradhapura. De imponerende arkæologiske udgravninger og fascinerende ruiner omkring Polonnaruwa samt det berømte klippefort ved Sigiriya.

Derudover kommer I helt tæt på nogle af Sri Lankas mange spændende dyr i nationalparkerne Wilpattu og Minneriya, hvor den sky leopard gemmer sig i buskadset. Store elefantfamilier bevæger sig rundt i kæmpeflokke, mens farverige fugle og legesyge aber boltrer sig i trætoppene.

Transporten på rundrejsedelen foregår i egen bil med privatchauffør, så I har alle muligheder for at nyde Sri Lankas imponerende natur og gøre stop undervejs, når det passer jer.

Afslutningsvis går turen til strandhotellet, Trinco Blu by Cinnamon, i Trincomalee hvor de mange store oplevelser kan bundfælde sig, mens I slapper af på stranden ud til Det Indiske Ocean, tager på snorkeltur ved Pigeon Island, kommer tæt på blåhvaler og delfiner på en spændende hvalsafari-afsnit eller går på opdagelse i lokalområdet.

Fra Danmark går turen til Sri Lankas hovedstad, Colombo. Undervejs vil der normalt være et flyskifte, da der desværre ikke er direkte fly fra Danmark til Sri Lanka.

Ved ankomsten til Sri Lanka vil I blive mødt af en repræsentant fra vores samarbejdspartner på Sri Lanka, og som samtidig skal være jeres private engelsktalende chauffør i forbindelse med den kommende uges rundrejse.

Mod "Den Kulturelle Trekant"

Fra Lufthavnen tæt det Indiske Ocean går turen mod det centrale Sri Lanka, der af mange kaldes for ”Den kulturelle trekant”. Det var fra byerne Anuradhapura og Polonnaruwa, at de singalesiske dynastier i århundrede regerede landet og lod nogle af Asiens mest fascinerende bygningsværker opføre.

Oplev historiske og religiøse seværdigheder

Spredt ud over dette frodige og indbydende område ligger nogle af Sri Lankas største historiske, såvel som religiøse seværdigheder, som perler på en snor. De fleste af dem figurerer på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv, så I kan se frem til nogle spændende og lærerige feriedage.

Udforsk nationalparker

Området byder ligeledes på et par interessante nationalparker, men i første omgang kan I efter ankomsten til det hyggelige hotel, bruge tiden på at slappe af efter udrejsen og måske nyde en kølende dukkert i poolen, inden det er tid til at prøve kræfter med det varierede og fantastiske srilankanske køkken.

 

Der er ikke langt til den tidligere kongeby, Anuradhapura, der i en periode på cirka 1.000 år fungerede som Sri Lankas hovedstad. I denne periode spredte buddhismen sig hastigt i regionen og de mægtige konger markerede dette ved at bygge en imponerende række af enorme pagoder, der blandt andet huser religiøse relikvier og knogler fra Buddha. Flere af disse halvkugleformede giganter kan dateres tilbage til 300 år før vores tidsregning og blev på daværende tidspunkt kun overgået af Egyptens pyramider i størrelse.

Vejen til Nirvana

I skyggen af de arkitektoniske mesterværker og frodige lunde ligger ruinerne af paladser, store vandreservoirs og buddhistiske klostre. Deriblandt Abhayagiri-klostret, hvor I kan se Sri Lankas mest velbevarede ”månesten”, der repræsenterer menneskets livscyklus og vejen til Nirvana.

Munke og helligdomme

Buddhistiske munke og pilgrimme valfarter året rundt til Anuradhapura for at besøge områdets helligdomme og ikke mindst den vigtigste spirituelle seværdighed, Sri Maha Bodhi. Det kolossale Bodhi træ er mere end 2.000 år gammelt, og stammer ifølge legenden fra det Bodhi-træ, hvorunder Buddha i sin tid opnåede oplysning. Følg rækken af pilgrimme, der kommer for at ofre ved træets fod og nyd stemningen i det parklignende område. Især omkring fuldmåne valfarter srilankanerne til deres helligsomme, så benyt chancen for at få en sludder med nogle af de mange pilgrimme, der ofte kommer langvejs fra og gerne fortæller om livet på Sri Lanka.

Afslapning på hotellet

Tilbage på hotellet kan I slappe lidt af ved poolen indtil midt på eftermiddagen, eller eventuelt lade jer forkæle i hotellets skønne spaafsnit, hvor forskellige behandlinger med udgangspunkt i de ayurvediske traditioner tilbydes.

Oplev dyrelivet i Wilpattu

Sri Lankas natur er enestående og de mange nationalparker på øen rummer en mangfoldighed af dyr og planter, som ikke overgås andre steder i Asien. Et af de bedste steder at opleve dette er i den nærliggende nationalpark, Wilpattu, der ikke oplever samme besøgstal som parkerne i den sydlige del af landet. Dette betyder at der i udgangspunktet er gode muligheder for at få en spændende og indholdsrig jeepsafari samt en række intensive naturoplevelser med nogle af parkens mange dyr.

Bjørne, aber og øgler

Er I meget heldige, oplever I den sky og truede leopard, der uden tvivl vil efterlade et fascinerende indtryk, men også den sjældne løbebjørn, forskellige abearter, desmerdyr, kæmpeøgler samt en lang række farverige fuglearter lever i parken og spottes ofte. De lokale engelsktalende guider har en stor viden om parkens dyr og planter, og de er dygtige til at formidle denne viden samtidig med, at I bevæger jer rundt i forskellige biosfærer. Samtidig er de mestre i at finde selv de mest velcamouflerede dyr, som vi andre sjældent får øje på, lige meget hvor koncentreret vi leder.

Efter morgenmaden går turen til de imponerende og mere end 1.000 år gamle huletempler i Dambulla. Udefra virker de ikke umiddelbart videre prangende, og man kan let foranlediges til at tro, at man er gået forkert. Men dette ændrer sig, så snart I træder indenfor i den første af tempelkompleksets fem klippehuler. En 15 meter lang liggende Buddha samt en række mindre statuer af Buddhaer og disciple fylder det første rum. Farverige freskoer dækker væggene, og I glemmer helt, at I befinder jer i en klippehule.

150 buddhaer

De efterfølgende klippehuler er endnu større og utroligt nok endnu mere spektakulære. 150 unikke Buddhastatuer i naturlig størrelse omgives af skønne freskoer, der dækker både hulens vægge og loft med fortællinger om Buddhas liv og vigtige begivenheder i det singalesiske folks historie. Den dæmpede belysning, statuernes detaljerigdom og de fantastiske farver er med til at skabe en helt særlig atmosfære, der gør det nemmere at forstå Dambulla templernes helt særlige betydning for landets befolkning. Selv rejsende, der har besøgt utallige buddhistiske templer og seværdigheder rundt om i Asien bliver overvældet af stedets mageløse stemning og energi.

Krydderier og curries

Ud på eftermiddagen går turen til det lokale marked, hvor der vil være tid til at gå på opdagelse i de mange spændende frugter, grøntsager mm., der tilbydes af ivrige sælgere med deres individuelt koreograferede salgsrim. Markedet giver et fint indblik i diversiteten i det srilankanske køkken og I vil få mulighed for at afprøve jeres forhandlingsevner, når I skal købe ind til det måltid, som I skal tilbederede sammen med en lokal familie i en nærliggende landsby. Det er hyggeligt og lærerigt at lave mad sammen med de lokale, der vil introducere jer for nogle af Sri Lankas mange krydderier og curries. Resultatet serveres på lotus eller palmeblade og nydes med familien.

Efterfølgende går turen til jeres nye hotel, og resten af dagen er til afslapning ved poolen.

Den anden af de gamle kongebyer, Polonnaruwa, er i dag et af Sri Lankas mest markante arkæologiske områder og naturligvis også på UNESCOs kulturarvsliste. Ruinerne af den gamle hovedstad er væsentlig yngre end Anuradhapura, og de er derfor også mere velbevarede. Området er ligeledes mindre, hvorfor der er mulighed for at cykle rundt mellem de forskellige seværdigheder og få et mere samlet indtryk at byens tidligere storhed og rigdom. Er I ikke begejstrede for at cykle eller egner vejret sig ikke til det, vil der naturligvis være mulighed for at komme rundt med bilen.

Buddhaer ved Gal Vihare

Spredt ud over det store område ligger flere enorme vandreservoirs der tidligere medvirkede til at samle vand ind til Polonnaruwa, vand til vanding af markerne og vand til fiskedamme mm. I kommer ligeledes forbi en adskillige imponerende statuer, hvoraf de mest anerkendte de fire Buddhastatuer ved Gal Vihare. Statuerne er hugget ud af et kæmpe stykke granit og viser en detaljerigdom, der regnes for at være højdepunktet i de singalesiske kunstneres evner inden for klippeudhugning.
I et parklignende område besøger i det imponerende 7-etagers kongepalads omgivet af buddhistiske templer fyldt med dekorationer side om side med audienshallen, biblioteker, smukke pavilloner og klassiske pagoder. Ligeledes vil I opleve den hinduistiske indflydelse på arkitekturen, ikke mindst ved det imponerende shiva tempel, og nogle af områdets unikke statuer.

På UNESCOs verdensarvsliste

At Polonnaruwa har fundet vej til UNESCOs verdensarvsliste, i øvrigt side om side med Anuradhapura, klippefortet i Sigiriya og huletemplerne ved Dambulla, som ligeledes indgår i denne rundrejse, er ingen tilfældighed – det er temmelig imponerende.

Der er gode muligheder for at sove længe og slappe lidt af på hotellet i løbet af formiddagen. Snup en liggestol ved poolen eller besøg hotellets hyggelige spaafsnit, hvor de tilbyder forskellige behandlinger med udgangspunkt i traditionelle teknikker – ren forkælelse.

Jeepsafari i Minneriya

Helt andre oplevelser venter ud på eftermiddagen, hvor bilen udskiftes med en 4-hjulstrukket jeep, og I tager på opdagelse i Minneriya nationalparken. Den frodige park er hjem for 160 fuglearter, krokodiller, sjakaler, forskellige hjortearter, vildsvin og 78 varianter af sommerfugle. Men det helt store fokus er parkens elefanter.

Kort før solnedgang er det ikke unormalt at se 100 – 200 elefanter samle sig ved bredden af nationalparkens enorme kunstige sø, der er etableret i det 3. århundrede. Selv hvis man har set vilde elefanter før, er dette et spektakulært syn. Grupper af hunelefanter holder et varsomt øje med deres legesyge unger, der tumler rundt i vandkanten eller mindre mudderhuller.

Store elefantflokke

De voksne hanelefanter spejder koncentreret efter konkurrenterne, mens andre tager for sig af den frodige vegetation. Fordi antallet af elefanter er så stort, er der plads til alle besøgende og gode muligheder for at komme forholdsvis tæt på begivenhederne. Én gang om året, normalt i august og september hvor vandet er lavt, samles flere hundrede elefanter i Minneriya til et festmåltid bestående af frisk græs. En begivenhed, der anses for at være en af de største naturoplevelser i Asien.

 

Fra morgenstunden går turen til ”Den kulturelle trekants” sidste højdepunkt, det sagnomspundne klippefort, Sigiriya. Fortet blev opført i det 5. århundrede og opdaget af den britiske arkæolog HCP Bell i 1898. Og ’højdepunkt’ er meget sigende, idet Sigiriya ligger på toppen af en 200 meter høj klippe.

Fantastisk udsigt og velbevarede freskoer

Der skal i sagens natur forceres en hel del trappetrin, før I står mellem ruinerne på toppen og kan nyde den fantastiske udsigt ud over det smukke royale haveanlæg ved klippens fod. Der er dog mulighed for et par interessante stop under opstigningen, der for det meste følger den lodrette klippevæg. En række forholdsvis velbevarede freskoer af unge smukke kvinder, hvis identitet eksperterne ikke helt kan blive enige om, udsmykker et af gangpartierne. Læg især mærke til de fantastiske naturfarver og fine detaljer.

Tag et hvil ved løvepoterne

Et andet sted, hvor man lige kan puste ud, inden det sidste ryk mod toppen, er ved ”løvepoterne”. Oprindeligt var her en kæmpeløve opført i mursten, og adgangen til toppen gik imellem løvens poter og ind gennem munden. Det er ikke svært at forestille sig, hvor imponerende og nærmest frygtindgydende det må have taget sig ud. Men man vender hurtigt tilbage til virkeligheden i takt med, at pulsen stiger op ad den sidste trappe. Lider man af højdeskræk eller er man dårligt gående, kan turen til toppen være anstrengende, så tag jer god tid.

Fra Sigiriyas berømte klippefort går turen tilbage på hotellet, hvor I kan slappe af og nyde hotellets faciliteter.

Fra et område præget af imponerende historiske seværdigheder og spændende naturoplevelser går turen nu mod østkysten til byen, Trincomalee, hvor der vil være rig mulighed for at slappe af ved stranden eller nyde poolen og fordøje de mange uforglemmelige oplevelser på jeres skønne strandhotel, Trinco Blue by Cinnamon.

Trinco Blu by Cinnamon ligger helt ned til en skøn og uforstyrret sandstrand lidt nord for en af Asiens ældste byer, og vigtigste naturlige havne, Trincomalee. Hotellet er opført i moderne srilankansk stil og gennemgik i 2010 en større renovering med hjælp fra den anerkendte indretningsarkitekt, Channa Daswatte, der har introduceret den helt særlige, gennemgående stil på hotellet, der er med til at skabe en afslappet og privat stemning. Værelserne er lyse, komfortable og moderne indrettet med balkon ud mod stranden og poolen.

Nyd de mange faciliteter

Blandt de mange faciliteter kan nævnes en stor, skøn swimmingpool ud mod stranden, et par spændende restauranter ud til eller på stranden samt en glimrende cocktailbar. Men det er i høj grad det høje serviceniveau samt det imødekommende personale, der er med til at gøre dette hotel til et af Trincomalee foretrukne hoteller.

Med front mod solopgangen er der ingen grund til at blive liggende i sengen. Stå tidligt op, nyd en morgentur på stranden, inden det er tid til at gå på opdagelse i den store morgenbuffet. Er det svært at komme op, kan du også få din morgenmad serveret på altanen eller værelset.

Masser af udflugtsmuligheder

Vejret på Sri Lanka arter sig således, at Sri Lankas østkyst har glimrende vejr i sommerperioden. Der er markant færre turister i denne del af Sri Lanka, men det betyder ikke, at der ikke er noget at tage sig til. Ud over det indlysende, afslapning på stranden eller ved hotellets pool, er det let at komme til nogle af lokalområdets seværdigheder med en lokal taxi eller auto rickshaw. Hotellet kan ligeledes være behjælpelige med at arrangere snorkelture til den nærliggende Pigeon Island, dykkerture eller hvalsafari i sommersæsonen.

Besøg lokale markeder

Det er hurtigt at komme fra hotellet og ind til Trincomalee by, der gemmer på en lang og spændende historie samt en række sjove og interessante oplevelser. Placeringen ved vandet gør at fiskeri er et af de traditionelle erhverv. Det kan derfor anbefales at stå tidligt op og tage ind på det lokale fiskemarked for at følge med i den livlige handel med nattens fangst. Det er ligeledes en fin lejlighed til at se, hvad der lander på tallerkenerne i de forskellige restauranter senere på dagen.

Ikke langt fra fiskemarkedet ligger der er glimrende frugt- og grøntsags marked, hvor det er muligt at få et indblik i nogle af de eksotiske frugter og ukendte grøntsager, der dyrkes og spises på Sri Lanka. Dette er et glimrende sted at afprøve dine forhandlingsevner og for at købe noget billigt frugt med til stranden.

Spændende hindutempel med lang historie

Ud over de livlige markeder ligger der også et af Sri Lankas vigtigste hindutempler, Koneswaram templet, spektakulært placeret på en klippe ud mod havet. Templet siges at stamme fra cirka 200-400 år før Kristi fødsel, og har været et af de mest imponerende hindutempler i Sri Lanka. Desværre ødelagde de portugisiske kolonister dele af templet i det 17. århundrede, men stedet står stadigvæk som noget helt specielt. Pilgrimme fra hele Sri Lanka hvalfarter til dette imponerende og farverige tempel, så her er en glimrende chance for at få en sludder med nogle af de mange pilgrimme, der gerne fortæller lidt om hvor de kommer fra og deres tilgang til religion mm. Templet har en lang række farverige figurer og samlinger af halvguder, dyr og mennesker, så der hele tiden noget nyt at iagttage.

Kirkegården - et minde fra 2. verdenskrig

Et mere seriøst afsnit af Trincomalees historie kan opleves på den britiske krigsmindeplads og kirkegård. Efter at Singapore faldt i hænderne på japanerne under 2. verdenskrig var den dybe havn ved Trincomalee det naturlige sted for de allierede at placere deres flådebase. En del allierede mistede livet under krigen, og flere af dem er begravet på denne kirkegård. Og kigger du godt efter, vil det være muligt at finde et par danske navne imellem de mange gravsten.

Kom på hvalsafari

Det dybe vand ud for Trincomalee er et ideelt sted for de enorme blåhvaler at finde føde, så fra marts til september er det muligt at tage på en spændende hvalsafari og komme helt tæt på havets kæmper i deres migration rundt om Sri Lanka. Der vil ligeledes være mulighed for at se store flokke af spinnerdelfiner boltre sig i det lune vand samt andre hvalarter på gennemfart. Husk på, at der ikke er garanti for at du møder de op til 40 meter lange blåhvaler, men sandsynligheden er stor og de lokale kaptajner, har godt styr på det.

Tag på snorkeltur til Pigeon Island

Er I fascineret af livet under vand, kan det ligeledes anbefales at tage på snorkeltur til Pigeon Island Marine Park, der ligger cirka en halv times sejlads fra Trincomalee. I vandet omkring Pigeon Island kan du opleve farverige koraller, fisk i alle former og farver og indimellem kigger en havskildpadde forbi. Du behøver ikke være ekspert for at tage på snorkeltur til Pigeon Island, og udstyret vil normalt være inkluderet i prisen.

Til gengæld vil det være en god idé at have en vis erfaring, hvis du vælger at tage på dykkertur i området ud for Sri Lankas østkyst. Trincomalee regnes for at være et af de bedste steder på Sri Lanka, hvis du er til oplevelser under vand med tank og maske, da her er en fin blanding af koraller, undersøiske klipper, et rigt marineliv fra små farverige koralfisk til blåhvaler og så ligger der også et par vrag ud for kysten ved Trincomalee. Er du nybegynder, vil der naturligvis også være mulighed for at tage et begynderkursus, men så bruger du det meste af tiden ved stranden på undervisning og smådyk.

I krydser Sri Lanka fra øst til vest i løbet af formiddagen, inden I først på eftermiddagen ankommer til Negombo.

Spændende by med livligt fiskemarked

Negombo er en mindre kystby med en travl, lille bymidte og en lang historie, der toppede dengang kolonimagterne kæmpede om den lukrative krydderihandel i denne del af verden. I dag er det dog mest friskfangede fisk der sælges på Negombos markeder, og bliver I trætte af strandlivet, kan det varmt anbefales at I står tidligt op og besøger fiskemarkedet i Negombo, der er landets næststørste. Fisk i alle afskygninger og farver tilbydes til højestbydende for så få timer senere at blive grillet på områdets mange fiskerestauranter – lækkert. Tæt ved markedet benyttes stranden ligeledes til at tørre fisk i solen, hvilket givet et fantastisk farverigt kludetæppe af små og store fisk, sirligt placeret i bunker klar til salg.

Hyggelige småbutikker og restauranter

I gåafstand fra hotellet finder I ligeledes et stort udvalg af spændende småbutikker, der sælger alt fra traditionelt kunsthåndværk, tekstiler og souvenirs samt en række hyggelige restauranter og caféer, hvor der serveres de lækreste lokale specialiteter – især frisk seafood.

shutterstock_524386264.jpg

Tid til en sidste dukkert, eller indkøb af de sidste gaver og souvenirs, inden I bliver hentet af Jeres chauffør og kørt til lufthavnen ca. 30 minutter fra hotellet.

Hjemrejsen kan begynde, så snart I har gennemgået de nødvendige formaliteter.

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og vælg flere værelser.

Juster antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Vælg afrejsedato

Din rejse

(Sommerrundrejse og badeferie)
Gem tilbud
Klik her og få et tilbud på rejsen tilsendt på mail.
Eller
Bestil rejsen nu
Klik her, hvis du er klar til at bestille rejsen.
Sender oplysninger...
Der skete en fejl under generering af din ordre

Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular

Kontakt os her

Udfyld dine personlige info

Vi skal bruge de mest almindelige informationer om dig, så vil du efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke

Sådan!

Vi har sendt et tilbud til dig.
Du finder det i din indbakke.

OK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse København - Doha - Colombo t/r inkl. måltider, drikkevarer og bagage
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Rundrejse 7 dage / 6 nætter med engelsktalende privatchauffør:
  • 2 nætter i Anuradhapura på Palm Garden Village*** (eller tilsvarende) i Standard Room inkl. morgenmad og aftensmad
  • 4 nætter i Sigiriya på Kassapa Lions Rock*** (eller tilsvarende) i Standard Room inkl. morgenmad og aftensmad 
  • 2 stk. 0,5 liters flasker vand om dagen pr. person
  • Badeferie:
  • 5 nætter i Trincomalee på Trinco Blu by Cinnamon**** i Superior Room inkl. morgenmad og aftensmad
  • 1 nat I Negombo på Hotel Jetwing Blu**** (eller tilsvarende) i Deluxe Room inkl. morgenmad og aftensmad
  • Privat transport fra hotel i Negombo til Colombo Lufthavn

Prisen inkluderer ikke

  • Sygdoms- og afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Entrébilletter i forbindelse med rundrejsen (påregn ca. kr. 1.150,- pr. person)
  • Leje af Jeep i Minneriya og Yala nationalparkerne
  • Måltider ud over de anførte
  • Personlige udgifter og drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195,- pr. person)
  • Tillæg for opgradering til Deluxe hoteller på rundrejsen

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Der er krav om turistvisum i Sri Lanka. Dette kan købes online inden afrejse eller i lufthavnen ved ankomst til Sri Lanka. Husk at jeres pas skal være gyldige i 6 måneder efter udrejse af Sri Lanka.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Sri Lanka eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åbent alle hverdage 9-17)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig.

Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning
Babyer er som hovedregel gratis at have med. Husk dog at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Læs mere.
Buddhist Procession in Anuradhapura. Anuradhapura is one of the ancient capitals of Sri Lanka. _165916847.jpg
shutterstock_787199200 Sri Lankan leopard. This was captured at Wilpattu.jpg
Fandt du ikke lige hvad du ledte efter?
Så ring endelig på 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os