Dækket af Rejsegarantifonden
1
Khanom
12 nætter:
Oplev det uturistede Thailand med smukke strande
Drømmer I om at opleve det uspolerede Thailand med kilometerlange sandstrande, landsbyliv og smuk natur, så er Khanom det helt rigtige sted.
Drømmer I om at opleve det uspolerede Thailand med kilometerlange sandstrande, landsbyliv og smuk natur, så er Khanom det helt rigtige sted. På denne badeferie kan I udforske Khanom-området og slappe af i skønne omgivelser på det 4-stjernede Aava Resort & Spa.
Resortet, der består af værelser og villaer, ligger direkte ned til stranden med udsigt til det turkisblå hav og de jungleklædte grønne bjerge. Her er swimmingpool, spa, gode restauranter og plads til børn. Khanom er Thailands ukendte perle og en mulighed for at opleve de sygthailandske troper uden at skulle dele det med tusindvis af andre turister.
I rejser fra København mod Bangkok, hvor I mellemlander, inden I flyver til Surat Thani lufthavn i Thailand. Her bliver I afhentet og transporteret til Aava Resort i Khanom.
Dagene på Aava Resort indbyder til afslapning og forkælelse. I kan vælge at nyde dagene ved hotellets lækre poolområde, der ligger med udsigt til havet og den hvide sandstrand, der strækker sig flere kilometer i begge retninger. Nyd en behandling i hotellets spa og kom helt ned i gear og forkæl jer selv med thailandske specialiteter og lækker europæisk mad i resortets restaurant. Her kan I nyde både morgenmad, frokost og aftensmad med udsigt til havet.
Hvis I får lyst til at opleve lokalområdet, så tage en tur ind til Khanom, der ligger blot nogle få kilometer fra Aava Resort. Med hotellets shuttlebus er det nemt at tage ind til byen, og her får I den autentiske thailandske stemning i en by, der endnu kun ser få turister. I byen findes flere lokale restauranter, hvor I kan nyde klassiske thailandske retter til rigtig gode priser. Der er også supermarkeder, lokale markeder og en lille fiskerihavn
To gange om ugen mødes de lokale på et kæmpestort marked, hvor man kan købe alt fra fisk og grøntsager, isenkram, tøj og markredskaber. Det er en farverig og munter affære at gå rundt på markedet, hvor der handles og tinges - og spises.... For thailænderne elsker god mad, og derfor er der naturligvis også markedskøkkener, hvor I kan få lidt frokost og en sodavand. Spørg hotellet hvornår det næste marked finder sted.
Derudover arrangerer hotellet en lang række udflugter. For området omkring Khanom byder på mange spændende oplevelser lige fra enorme klippehuler og vandfald, der falder i flere etager med små naturlige pools, som I kan bade i. I kan tage på tur til de nærliggende nationalparker, opleve det farverige mylder af fisk på en snorkeltur eller tage med på en bådtur for at spotte de lyserøde delfiner, som området er så berømt for. Der er med andre ord mange fine oplevelser, hvis I får lyst til at tage lidt på opdagelse.
Dagen er kommet, hvor I skal mod Danmark igen. I bliver hentet på hotellet og transporteret til Surat Thani lufthavn.
Efter en mellemlanding i Bangkok, går turen hjem mod Danmark.