Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +
shutterstock_209238454 Beautiful Lake Louise with Victoria Glacier in the background and a glistening emerald lake. Several canoes can be seen..jpg

Tina og Lisbeth i Canada

Tina og Lisbeth fra Check Point Travel har været på studietur i det vestlige Canada for at se nærmere på mulighederne for vores kunder i det naturskønne land. Her udforskede de det vilde natur- og dyreliv og er kommet hjem med masser af viden.

10 dage havde Tina og Lisbeth i det vestlige Canada, og de nåede at få set og oplevet utroligt meget. 

- Vi har været på kanoture, cykelture, gletsjervandring, wildlife-ekspeditioner, på hesteryg og meget mere, og har oplevet, hvor smukt her er, og hvor meget her er at opleve. 

Vilde med Emerald Lake

Naturhøjdepunkterne var mange på Tina og Lisbeths rejse, men et af de store højdepunkter var den smukke sø, Emerald Lake.

- Det er et fantastisk sted. En stor smuk smaragdgrøn sø omgivet at grønne og sneklædte bjerge og det stemningsfyldte Emerald Lake Lodge. Flotte træhytter hvoraf nogle ligger med søudsigt. Dejligt restaurant og frokost cafe med god mad til rimelige penge. Her kunne vi leje kano og fik en fantastisk tur på søen og nåede også en flot gåtur langs søen.

Vi oplevede det vilde dyreliv

Canada er mere end bare dyreliv. Men det var nu alligevel dyrelivet, der var noget af det, der gjorde størst indtryk på Tina og Lisbeth på deres rejse.

- Dyrelivet i Canada er utroligt spændende, og vi fik oplevet mange fantastiske dyr på nært hold. På en guidet wildlife-tur i Banff så vi bjerggeder, elge og fugle. Vi så en sortbjørn tæt på vejen på en køretur ved Banff, og ved Vancouver Island så vi pukkelhvaler, delfiner, søløver, sæler og ørne - samt en stor flok spækhuggere i skærgården ud for den gamle britiske regeringsby, Victoria. 

Fantastisk friluftsliv

Er man til aktiv ferie er der også masser af gode muligheder i det vestlige Canada. 

- Friluftslivet er fantastisk i Canada. Her er rigtig mange gode vandreruter, man kan tage på cykelture, og man kan tage på ture med gondoler op i bjergene med fantastisk udsigt.

- Kanoture, water rafting, rideture og sejlture er også blandt mulighederne for dem, der nyder en aktiv ferie. 

Venlig befolkning og nemt at køre selv

En anden positiv oplevelse for Tina og Lisbeth var mødet med den canadiske befolkning. 

- Folk var utroligt venlige og imødekommende overalt, hvor vi kom frem. Når vi spurgte om noget, var de ivrige efter at fortælle om mulighederne og give gode råd.

Og selvom der skal køres en del kilometer for at komme rundt i det store land, så var Lisbeth og Tina glade for måden, det foregår på.

- Det er generelt rigtig nemt at køre i bil selv i det vestlige Canada. Det er let at finde vej, og mange af vejstrækningerne er utroligt smukke.

Vil I opleves Canadas vilde natur?

Hos Check Point Travel tilbyder vi en række spændende naturrejser. Et par stykker af dem går til Canada. Har I fået lyst til at høre mere om mulighederne for at rejse til Canada, så kan I sende os en rejseforespørgsel. I kan også tage et kig på vores Canada kort med seværdigheder indtegnet og få mere inspiration til rejsen til Canada. 

Send rejseforespørgsel 

GRIZZLY - Grizzly-bjørnen kan opleves flere steder i Canada. Her fanger den laks ved en flod udenfor Banff, Check Point Travel

21

dage
Canada - Den store naturrejse
  • Vancouver og sejltur gennem den canadiske skærgård
  • Ørne, bjørne, spækhuggere og hvaler på Vancouver Island
  • Vandreture i Whistler og vinmarker i Kelowna
  • Cykeltur ved Myra Canyon og kanosejlads i Revelstoke
  • Nationalparkerne Glacier, Yoho, Jasper og Banff
  • Inkl. fly, hoteller og billeje

Fra kr. 16.800

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn