Find din rejse
Voksne
- +
Børn
- +

Nationalparker og badeferie

  • Enestående natur i USA's flotteste nationalparker
  • Ophold i den fascinerende neonby Las Vegas
  • Road trip med korte køreafstande og god tid til oplevelser
  • Badeferie på en af Floridas bedste strande
  • Håndplukkede hoteller med god beliggenhed
  • Inkl. fly, hoteller og billeje

Kontakt os for pris

Skriv til os og få et uforpligtende tilbud på jeres drømmerejse.

Hotellerne

På denne rejse har vi udvalgt skønne hoteller med gode placeringer.

Du kan se hotellerne herunder, og har du ønsker om ændringer i forhold til disse, kan du ringe til os på 86 13 77 44.

Luxor_Pool_low.jpg
Luxor_Aurora_BarCloseUp_20355_low.jpg
Luxor_Daytime_Pyramid_low.jpg
Luxor_StandardPyramidRoom_20324_low.jpg
Luxor_Pool_low.jpg
Luxor_Aurora_BarCloseUp_20355_low.jpg
Luxor_Daytime_Pyramid_low.jpg
Luxor_StandardPyramidRoom_20324_low.jpg

Luxor Las Vegas

2 nætter - Las Vegas

Luxor Las Vegas er et centralt placeret hotel i Las Vegas, beliggende på den ikoniske hovedgade ”The Strip”. Hotellet er kendt for sin pyramideform, inspireret af den store pyramide i Luxor, Egypten. Hotellet har eget kasino med spilleborde, enarmede tyveknægte og meget andet. Der er fuld spaafde

...

Mere information om hotellet her
Buffalo-Retreat-7.jpg
Animals-55.jpg
Guest-4.jpg
Buffalo-Retreat-5.jpg
Guest-3.jpg
ZMR-13.jpg
Animals-23.jpg
Animals-26.jpg
zion-family-hike.jpg
Property-12.jpg
ZMR-1.jpg
Property-24.jpg
Animals-94.jpg
Buffalo-Retreat-7.jpg
Animals-55.jpg
Guest-4.jpg
Buffalo-Retreat-5.jpg
Guest-3.jpg
ZMR-13.jpg
Animals-23.jpg
Animals-26.jpg
zion-family-hike.jpg
Property-12.jpg
ZMR-1.jpg
Property-24.jpg
Animals-94.jpg

Zion Mountain Ranch

2 nætter - Zion National Park

Zion Mountain Ranch ligger i et naturskønt med let adgang til både Zion National Park og Bryce Canyon National Park. Ranchens rustikke bjælkehytter ligger med udsigt til bjerge, skove og prærielandskaber. Der er westernstemning på ranchen, der organiserer guidede rideture i de smukke landskaber,

...

Mere information om hotellet her
escalantepool20180907web_1000x667.jpg
Lake Powell Resort - Terrasse og pool.jpg
Lake+Powell+Resort.jpg
lake-powell-reflections_1000x667.jpg
80409315.jpg - Lake Powell Resort - Traditional Room.jpg
lake-powell-resort_view_1_1000x667.jpg
lake-powell-resort_lake-view_double-1_1000x667.jpg
20150501aramark-powell_steak_1000x667.jpg
escalantepool20180907web_1000x667.jpg
Lake Powell Resort - Terrasse og pool.jpg
Lake+Powell+Resort.jpg
lake-powell-reflections_1000x667.jpg
80409315.jpg - Lake Powell Resort - Traditional Room.jpg
lake-powell-resort_view_1_1000x667.jpg
lake-powell-resort_lake-view_double-1_1000x667.jpg
20150501aramark-powell_steak_1000x667.jpg

Lake Powell Resort & Marinas

2 nætter - Lake Powell

Lake Powell Resort & Marinas har en fantastisk beliggenhed. Udsigten fra terrassen og pool-området kan tage pusten fra de fleste. Her har I fri udsigt til Lake Powell og de rustrøde bjerge, der omgiver søen. Hotellet arrangerer masser af ture i området og nede ved marinaen kan I leje en kajak

...

Mere information om hotellet her
visitgrandcanyon-pg-yavapai-lodge-west-w-deer.jpg
visitgrandcanyon-pg-yavapai-lodge-east-king-room.jpg
visitgrandcanyon-pg-yavapai-east-exterior.jpg
visitgrandcanyon-pg-yavapai-lodge-east-double-queen-room2.jpg
visitgrandcanyon-pg-yavapai-west-exterior.jpg
visitgrandcanyon-pg-yavapai-lodge-east-bathroom.jpg
visitgrandcanyon-pg-yavapai-lodge-west-w-deer.jpg
visitgrandcanyon-pg-yavapai-lodge-east-king-room.jpg
visitgrandcanyon-pg-yavapai-east-exterior.jpg
visitgrandcanyon-pg-yavapai-lodge-east-double-queen-room2.jpg
visitgrandcanyon-pg-yavapai-west-exterior.jpg
visitgrandcanyon-pg-yavapai-lodge-east-bathroom.jpg

Yavapai Lodge West

2 nætter - Grand Canyon

Yavapai Lodge West er en lodge med en god beliggenhed tæt på Grand Canyons South Rim. Udover den gode beliggenhed er det også et godt sted at slappe af indimellem udflugter. Lodgen har egen restaurant, der byder på western-style BBQ og andre autentiske retter. Lodgen byder også på en kaffebar og

...

Mere information om hotellet her
CLEARWATER - Barefoot Beach Resort ligger perfekt mellem marinaen og den skønne, brede strand, Check Point Travel
CLEARWATER - de hyggelige værelser er indrettet i lyse nuancer og hotellet ligger i gåafstand fra den børnevenlige strand, Check Pont Travel
barefoot-beach-resort-7.jpg
barefoot-beach-resort-11.jpg
CLEARWATER - Barefoot Beach Resort ligger perfekt mellem marinaen og den skønne, brede strand, Check Point Travel
CLEARWATER - de hyggelige værelser er indrettet i lyse nuancer og hotellet ligger i gåafstand fra den børnevenlige strand, Check Pont Travel
barefoot-beach-resort-7.jpg
barefoot-beach-resort-11.jpg

Barefoot Beach Resort

5 nætter - Indian Shores

Barefoot Beach Resort er et strandresort, der ligger ved marinaen i Clearwater midt på Floridas vestkyst. Her bor I ved den kilometerlange, hvide sandstrand, Indian Shores Beach, ud til Den Mexicanske Golf og kan nyde solskinsstatens tropiske landskaber og klima. Stedet er fredeligt og roligt, og

...

Mere information om hotellet her

Rejseplan

Den perfekte USA-tur for familier og par, der ønsker en rejse med storbydage og tid til at opleve nogle af de smukkeste nationalparker i det sydvestlige USA, inden der rundes af med badeferie på en skøn sandstrand i Florida.

På vantretur i Zion National Parkshutterstock_1173262894.jpg

Rejsen kort:

Denne rejse til USA er tilrettelagt for par og familier, der drømmer om at opleve de store naturscenerier i det sydvestlige USA og gerne runder af med en badeferie på de hvide strande i Florida.

Ruten udgår fra Las Vegas og kæder en række af USA’s flotteste nationalparker sammen. Køreafstandene er korte, og det giver jer mere tid til at opleve den fantastiske natur i denne del af USA.

Efter et par dage med glimmer, gøgl og shows i Las Vegas går turen til Bryce og Zion. To meget forskellige nationalparker med vandreture gennem vilde og smukke landskaber med røde bjerge, klippespir, grønne floddale og betagende udsigter.

Kort derfra venter den næste store naturoplevelse i Lake Powell med sejlture på søen, vandreture ind i bolsjefarvede klippekløfter og den betagende udsigt til Colorado River og Horse Shoe Bend.

Finalen er to dage ved Grand Canyon, hvor I bor så tæt på, at I praktisk talt kan gå hen til kanten af afgrunden og se solen stå op og gå ned over Grand Canyon.

Nu venter en velfortjent badeferie på de hvide strande i Clearwater Beach i Florida. Det perfekte sted at slappe af og lade de mange indtryk fra rejsen bundfælde sig.

I rejser fra Danmark med et morgen- eller formiddagsfly og ankommer om eftermiddagen samme dag til Las Vegas. Lejebilen venter på jer i lufthavnen, og herfra kører I til jeres hotel, der ligger i hjertet af byen.

I indlogeres på hotel for 2 nætter i Las Vegas. Det giver jer tid til at opleve byen og atmosfæren, se de største seværdigheder og måske et show eller en koncert.

Luxor Hotel i Las Vegas - shutterstock_757671124.jpg
I skal bo her på det meget specielle Luxor Las Vegas. 

Underholdning på alle tider af døgnet

Las Vegas er fascinerende. Byen er i fuld gang på alle tider af døgnet, men det er især efter solnedgang, at Las Vegas virkelig vågner op til dåd. Når mørket sænker sig over ørkenen, tændes byens lys og forvandler byen til et gigantisk, funklende lysshow. Og som om det ikke er nok, så ruller de store hoteller og casinoer showet ud på gaden med drabelige sørøverslag, ildspyende vulkanudbrud, romerske legionærer og dansere, der skal lokke folk indenfor til aftenens forestillinger. Underholdningen på The Strip kender ingen grænser.

Læs mere om byens seværdigheder og shows i Check Point Travels guide til Las Vegas.

Tag tidligt afsted fra Las Vegas og sæt kursen mod Zion National Park. Det er en relativt kort køretur på bare 2,5-3 timer. Provianter hos købmanden i Springdale og tag mad og drikke med i rygsækken på dagens udflugt ind i Zion National Park. Overvej at efterlade bilen i Springdale, der ligger lige syd for indgangen til Zion National Park.

På vantretur i Zion NP - shutterstock_1175464345.jpg
Foto: Udforsk Zion til fods i jeres eget tempo. 

Hop på en af nationalparkens gratis shuttlebusser. De kører fra midten af marts til slut oktober i fast pendulfart hver 10-15 minutter, og stopper flere steder ad Zion Canyon Scenic Drive, hvorfra der er udgår et væld af fine vandreture.

I Zion National Park kan I tage på vandretur gennem dybe, skovklædte dale, hvor stierne bugter sig mellem rustrøde bjerge og himmelstræbende klippespir. Den kontrast, der er mellem den grønne dalbund og de røde bjerge, er ubeskriveligt smuk. Og vandreturene sikrer, at I får det bedste med.

På vantretur i Zion National Park - shutterstock_1161364771.jpg
Foto: Naturen i Zion er noget udover det sædvanlige.

Vandreture - et par muligheder

Vi holder særligt af et par af de lettere, men meget spektakulære vandreture. The Zion Narrows Riverside Walk er en vandretur på blot 3-3,5 kilometer. Men det er en flot tur, hvor I følger floden ind mellem bjergene, der tårner sig op over jer på begge sider.

Er det en varm dag, kan I hive sko og sokker af og køle fødderne af i floden. En anden fin vandretur er Emerald Pools Trail, der tager sin begyndelse ved Zion Lodge og fører jer gennem et fantastisk natursceneri med vandfald og smukke udsigtspunkter til de små søer, kaldet Emerald Pools. En rigtig fin tur på ca. 3,5 kilometer.

The Narrows i Zion National Park - shutterstock_338863880.jpg
Foto: Tag på vandretur i "The Narrows" i Zion. En meget flot tur.

I bor på rigtig amerikansk ranch

Når I med trætte fødder og et stort smil på læben vender tilbage til bilen i Springdale, så er der ikke langt til jeres hyggelige overnatningssted. I skal bo i bjælkehytte på Zion Mountain Ranch, der ligger omgivet af smuk natur.

Her indlogeres I for 2 nætter. Glæd jer!

Buffalo-Retreat-5.jpg
Foto: I bor på Zion Mountain Ranch, der emmer af ægte cowboy-liv.

(Las Vegas – Springdale/Zion National Park – ca. 260 km – køretid ca. 2,5-3 timer)

Zion Mountain Ranch tilbyder et væld af guidede ture og aktiviteter. I kan tage med ud på fluefiskeri eller deltage i en ridetur gennem de fantastiske landskaber, eller måske har I lyst til at tage med på en guidet vandretur til Bryce Canyon National Park.

Animals-27.jpg
Foto: Tag på ridetur ved Zion Mountain Ranch.

Smukke landskaber i Bryce

Landskabet i Bryce Canyon National Park er fuldstændig anderledes, end det landskab I oplevede i går i Zion. Det er nærmest et eventyrlandskab, hvor tusindvis af røde, orange og lyserøde klippespir står som en mægtig forstenet skov på bunden af en klippekløft. Det landskab må I ikke gå glip af. Så overvej, om I skal tage turen derhen i egen bil – eller om I skal tage med på en af de guidede ture.

Hvis I kører selv, så tag afsted om morgenen. Det er som regel altid det bedste tidspunkt at opleve nationalparkerne. Der er færre mennesker, og der er ikke så varmt, som der kan blive op ad eftermiddagen. Fra Zion Mountain Ranch er der ca. 1 time og 15 minutter til Bryce Canyon National Park. Og hvis I virkelig er morgenfriske, så er der ikke mange oplevelser, der slår solopgangen ved Bryce Point med fri udsigt til et hav af klippespir.

Solpopgang ved Bryce Canyon National Park - shutterstock_1034221942.jpg
Foto: Solopgang over Bryce Canyon National Park.

Stemningsfulde morgener og flotte vandreture

Morgenstemningen i Bryce Canyon National Park er noget ganske særligt. Er I tidligt ude, vil I ofte have stierne for jer selv. Og der er nogle virkeligt flotte vandreture. En af vore absolutte favoritter er Navajo Loop & Queens Garden Trail. Det er en relativt let tur på ca. 4,5 kilometer. Den bringer jer ned i bunden af kløften, hvor I går rundt i denne skov af røde og orange klippespir, inden I ender i Queens Garden, hvor I belønnes med udsigten til et parkens smukkeste områder.

Bryce Canyon NP - Hiker på stien ved Navajo Loop kaldet Wall Street - shutterstock_417963781.jpg
Foto: Gå en fantastisk flot tur af Navajo Loop.

Det kan være svært helt at slippe dette fascinerende natursceneri igen, det er som om, at det ændrer karakter i løbet af dagen, hvor solens vandring hen over himlen får klippelandskabet til at skifte farve fra gul, over orange til koralrød som dagen skrider frem.

På vantretur i Bryce Canyon National Park - shutterstock_1179404434.jpg
Foto: Der er rig mulighed for flotte vandreture i Bryce Canyon National Park.

Læs mere om naturoplevelserne i Bryce Canyon National Park her.

Når I har spist morgenmad så kør østover ad Rute 89 mod Lake Powell. Det er en kort køretur, der normalt tager et sted mellem 1,5 til 2 timer. Fremme i Lake Powell indlogeres I for 2 nætter på et hotel, der ligger på et højdedrag med en fantastisk udsigt til søen og bjergene. Den perfekte base for de kommende dages eventyr. Og så er der pool, så I kan få jer en dukkert, når I kommer hjem fra tur.

Det er en WOW-oplevelse bare at se udsigten fra hotellets terrasse. Men det er endnu bedre at tage på sejltur på søen. Hotellet arrangerer et væld af guideture på søen af kortere og længere varighed. I kan for eksempel tage med på sejltur ind gennem de stejle klippekløfter, Antelope Canyon og Navajo Canyon.

Bådtur på Lake Powell - med besøg i klippekløfterne Navajo Canyon og Antelope Canyon - shutterstock_16013962.jpg
Foto: Tag på bådtur på Lake Powell mellem stejle klippekløfter.

Tag på kajaktur 

Hvis I foretrækker at komme frem for egen kraft, så kan I leje 2-personers kajakker i den nærliggende Wahweap Marina. Det er brede kajakker, som det stort set er umuligt at vælte i, så overvej det. For det er en virkelig fin måde at opleve landskabet på. Hvis I kunne tænke jer en kajaktur med dygtige lokale guider, så overvej en tur med www.lakepowellhiddencanyonkayak.com

Men uanset om I vælger båd eller kajak, så venter der jer en stor naturoplevelse. Til tider er det som om, at man er på en helt anden planet. Måske var det lige præcis dét instruktørerne havde i tankerne, da de valgte dette landskab som kulisse for Abernes Planet.

Lake Powell landskab - shutterstock_518189602.jpg
Foto: Fantastiske landskaber ved Lake Powell.

Se Horse Shoe Bend og Upper Antelope Slot Canyon

De store naturoplevelser kommer som perler på en snor. I morgen venter yderligere to. Horse Shoe Bend og Upper Antelope Slot Canyon.

Horse Shoe Bend er forunderligt nok lidt overset. Mange kører ganske enkelt lige forbi. Så her kommer et hemmeligt tip. 20 minutters kørsel syd for Lake Powell finder I Horse Shoe Bend Parking. Fra parkeringspladsen har I bare 15 minutters gang til det sted, hvor I kan se ned på Coloradoflodens ikoniske hesteskosving.

Udsigten til Horse Shoe Bend er ren meditation - shutterstock_1017802900.jpg
Foto: Nyd udsigten over ikoniske Horse Shoe Bend.

Besøg smuk klippeslugt

Upper Antelope Slot Canyon kan kun opleves med guide. Det koster lidt, men det er en nærmest magisk oplevelse. Her SKAL I huske jeres kamera. For det er en vanvittig smuk klippeslugt, guiden fører jer ind i. Bugtende, bølgende klippevægge tårner sig op på begge sider af jer. Væggene er formet af tid og vand. Skåret og slebet. I røde og orange farver med hvide striber. Højt oppe kaster solen sine stråler ned mellem klippevæggene. Det er vildt!  

Skal I have det hele med, så skal I lægge vejen forbi den store dæmning, Glen Canyon Dam, og den spinkle jernbro Glenn Canyon Dam Bridge, der fører ind til byen Page.

Glen Canyon Dam - shutterstock_330119054.jpg
Foto: Glen Canyon Dam

(Zion Mountain Ranch – Lake Powell – ca. 150 km – køretid ca. 1,5-2 timer)

Hvis I kører fra Lake Powell om morgenen, så er I fremme ved Grand Canyon og hotellet inden frokost. Hotellet er valgt på sin unikke beliggenhed. Det ligger inde i nationalparken, og faktisk så tæt på Grand Canyons South Rim, at I kan gå derhen. Her indlogeres I for 2 nætter.

Solopgang ved Grand Canyon South Rim - shutterstock_461337442.jpg
Foto: Grand Canyon South Rim.

Storslåede klippelandskaber

Det er svært at forestille sig Grand Canyons gigantiske dimensioner, før I står ved Grand Canyons sydlige kant, kaldet South Rim. Selv når I står der på kanten til den 450 kilometer lange og afgrundsdybe kløft er det så stort, at det er svært at fatte.

I har heldigvis det meste af to dage til at opleve Grand Canyon og lade det imponerende natursceneri synke ind. Og glæd jer til at nyde farvespillet, der ændrer sig i kløften, som dagen skrider frem. Særlig smuk er Grand Canyon omkring solnedgang og solopgang, hvor det røde landskab gløder i gyldne nuancer. Og med 2 nætter ved Grand Canyon kan I få begge dele med.

Grand Cayon South Rim - shutterstock_670955560.jpg
Foto: Stejle klipper ved Grand Canyon South Rim.

Udforsk isolerede dele af parken

Der er flere gode vandreture langs kløften, og med bilen til rådighed kan I lægge menneskemængderne bag jer og køre ud til mere isolerede dele af parken. Husk at proviantere lidt, inden I begiver jer ud på stierne. Der bliver varmt om sommeren, så det er vigtigt både at have mad og drikke med.

Hvis I holder af at være aktive, men gerne vil have lidt afveksling fra vandreturene, så overvej at leje cykler eller tage med på en guidet cykeltur. Og skal den have hele armen så overvej en helikoptertur ind i Grand Canyon. Det er en oplevelse for livet.

Udsigten fra Grand Canyon South Rim - shutterstock_270627851.jpg
Foto: I har god tid til at nyde de betagende landskaber.

Læs Check Point Travels artikel om Grand Canyon

(Lake Powell – Grand Canyon – ca. 225 km – køretid ca. 3 timer)

Fra Grand Canyon kører I til lufthavnen i Phoenix, en køretur på ca. 4 timer. Herfra flyver I til Tampa i Florida. Her får I jeres lejebil og kan køre til jeres ferielejlighed i Clearwater Beach (ca. 30 minutters kørsel). 

Stranden ved Clearwater Beach - shutterstock_470744495.jpg
Foto: Den flotte strand, Clearwater Beach.

Her indlogeres I for 5 nætter i jeres egen ferielejlighed med et skønt poolområde og kun få minutters gang til stranden.

2014-04-29_125_DorianPhotoIncS.jpg
Foto: I bor i ferielejlighed med dejligt fælles poolområde.

Badeby med atmosfære

Clearwater Beach har en af de flotteste sandstrande i Florida, og så er det en badeby med en god atmosfære og mange hyggelige restauranter.

Det perfekte sted at lade de mange indtryk fra rejsens første del bundfælde sig.

Og skulle driverlivet ved pool og strand blive for kedeligt, så kan I med jeres lejebil til rådighed tage på udflugt i det flotte område omkring Clearwater.

To piger på vej på stranden i Clearwater Beach - shutterstock_602555957.jpg
Foto: Med 5 dage ved stranden er der god tid til at slappe af.

(Grand Canyon South Rim – Phoenix - ca. 350 km – køretid ca. 4 timer)

Der vil typisk være afgang fra Tampa om eftermiddagen. Så få jer en god morgenmad og en sidste dukkert inden I kører i lufthavnen og afleverer jeres lejebil.

I flyver hen over natten og lander i Danmark dagen efter.

Så er I retur i Danmark efter en rejse, der både har budt på masser af oplevelser og dage med afslapning og hygge på stranden i Florida.

Bestil et uforpligtende tilbud og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Børn fra 12 år anses som voksne.

Rejseperiodedec - jun /
2 voksne Pris per person.
2 voksne, 2 børn Pris per person.
Rejseperiode Senere afrejse
Pris pr. person ved 2 voksne Kontakt os for pris
Pris/pers ved 2 voksne og 2 børn Kontakt os for pris
Hikers på vej ind i Antelope Slot Canyon - shutterstock_229304368.jpg
To piger på vej på stranden i Clearwater Beach - shutterstock_602555957.jpg
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os