Nyd poolen og de dejlige omgivelser.
Det Eksotiske Zanzibar

Program & kort

1

Stone Town

3 nætter:

Charmerende gader, markeder og butikker

2

Kendwa Beach

4 nætter:

Zanzibars smukkeste hvide sandstrand

3

Matemwe Beach

5 nætter:

Uspoleret charme på den stille østkyst

Rejseplan

Vi har taget nogle af de bedste ting fra Zanzibars overflødighedshorn af spændende oplevelser og kombineret denne rejse for jer, der søger efter det eksotiske Zanzibar. Eventyrlige Stone Town kombineres med de bedste strande i øst og vest på særligt udvalgte hoteller med historie, charme, atmosfære og en helt uovertruffen beliggenhed.

Tag på "Det Eksotiske Zanzibar" og nyd fantastiske strande.

Rejsen indledes i eventyrlige Stone Town, hvis historiske gamle bydel er på UNESCOs liste over verdenskulturarv. Velduftende krydderier, farverige frugter og dagens fangst tilbydes fortsat på byens markeder, og via de labyrintiske små gader og stræder er alting indenfor gåafstand af dit hotel. Selve hotellet er indrettet i en gammel rigmandsvilla fra 1559, hvor historiens vingesus fortsat mærkes.

Magien i Stone Town afløses af afslapning på en af Zanzibars bedste sandstrande, Kendwa Beach. Fra det charmerende hotel er der direkte adgang til den brede, kridhvide sandstrand og det azurblå Indiske Ocean. Her kan du ligge i skyggen eller tage med hotellets egen dykkerskole på eventyr under havoverfladen. Zanzibar er kendt for at have nogle fantastiske koralrev med farverige fisk og flotte koraller. Aftenen sluttes bedst af med en kølig cocktail i strandbaren med udsigt til den mageløse solnedgang.

Til sidst krydser du øen og ender ved den skønne strand Matemwe Beach, hvor vi har fundet en sand perle af et hotel. Her kan du uforstyrret nyde stranden, havet, poolen og den herlige blomstrende have, samt lækre lokale specialiteter og frisk seafood i restauranten med udsyn til Det Indiske Ocean. For de aktive er der yoga-undervisning, cykler til rådighed, og mulighed for snorkel- og dykkerture, eventuelt efterfulgt af en gang massage. Turen henvender sig til par, der søger efter noget helt specielt, eller til eventyrlystne familier, der søger det mere eksotiske Zanzibar.

Ved ankomsten til Zanzibar bliver du mødt af en repræsentant fra vores lokale samarbejdspartner, der kører dig til hotellet i Stone Town.

Du kommer til at bo på et charmerende hotel indrettet i en rigmandsvilla fra 1559 midt i den historiske gamle bydel, der har været med til at sætte Stone Town på UNESCO’s liste over verdenskulturarv.


Foto: Stilen er gennemført og charmerende på Dhow Palace Hotel midt i Stone Town.

Du har rigtig god tid til at gå på opdagelse i den fascinerende gamle bydel, hvis labyrintiske smalle gader fører dig rundt mellem historiske bygninger med de klassiske Zanzibar-døre, skodder for vinduerne og træbalkoner.

Den nemmeste, bedste og sjoveste måde at suge de mange eksotiske indtryk til sig på er at gå rundt til fods med god tid til at mærke stemningen.

Udforsk butikker og gallerier

Kig indenfor i nogle af de mange små butikker og gallerier, der tilbyder brugskunst, tekstiler, antikviteter eller måske blot en kold vand i varmen. Mærk duften af friske krydderier på nogle af de markeder, der var med til at give Zanzibar tilnavnet, krydderiøen.

Besøg byens livlige markeder

Oplev den hektiske stemning og de højlydte forhandlinger på fiskemarkedet, hvor nattens fangst skal sælges til højestbydende. Køb ind af friske, farverige eksotiske frugter på det tilstødende frugtmarked og tag dem med ned til vandet, hvor du kan sidde i skyggen af en palme og nyde udsigten til Det Indiske Ocean eller tage en dukkert, hvis du trænger til at blive kølet lidt ned.

Slavemarked og en særlig atmosfære

Der er naturligvis også en række arkitektoniske seværdigheder, vigtige kirker, resterne af Østafrikas største slavemarked og spændende museer, du kan opleve i Stone Town, men det er på gadeniveau, du virkelig mærker den helt særlige atmosfære.


Foto: Det tidligere slavemarked er i dag markeret med et meget udtryksfuldt monument.

Efter et par dage i eventyrlige Stone Town er det nu tid til, at du bevæger dig nordpå til en Zanzibars mest berømte sandstrande, Kendwa Beach.


Foto: stranden ved Kendwa er sublim, og vandet er krystalklart.

Charmerende hotel i strandkanten

Ved Kendwa Beach indlogeres du på et charmerende hotel, der kombinerer Zanzibars forskellige arkitektoniske og kulturelle retninger.

Direkte adgang til stranden

Fra hotellet har du direkte adgang til den brede, kridhvide sandstrand og det azurblå Indiske Ocean.


Foto: Kendwa Rocks Beach Hotel giver dig optimale betingelser for at nyde den skønne strand.

Efter nogle dage til fods i Stone Town er det tid til afslapning på stranden, hvor I kan vælge at ligge på en solseng i skyggen under en palmeparasol eller ved hotellets pool kun afbrudt af en forfriskende dukkert.

Mulighed for fremragende dykning

Hotellets eget dykkercenter anses for at være et af de bedste på Zanzibar, så for de aktive er der et stort udvalg af dykker- såvel som snorkelture til nogle af øens mest interessante eventyr under havoverfladen. Zanzibar er kendt for at have nogle fantastiske koralrev med store grupper af farverige fisk og flotte koraller, så her er noget for enhver smag og sværhedsgrad.

Aftendrink, solnedgang og lækker aftensmad

Ovenpå en dag med gåture langs stranden, snorkelture på koralrevene eller blot ren afslapning på stranden indledes aftenen bedst med en kølig cocktail i strandbaren med udsigt til det hvide sand og havet.

Kendwa Beach er vestvendt, og derfor er der næsten altid en smuk og farverig solnedgang. Efterfølgende serveres middagen i den nærliggende restaurant, eller du kan vælge at gå opdagelse blandt de lokale restauranter i området.

Efter morgenmaden bliver du hentet af din chauffør, hvorefter du krydser Zanzibar og kører fra Kendwa Beach i vest til Matemwe Beach i øst. Her indlogeres du på det charmerende Zanzibar Queen, der er en lille usleben perle.

Hotellet er omgivet af er herlig have med farverige blomster, grønne palmer og egen urtehave og ligger med direkte adgang til den kridhvide Matemwe Beach og det lokkende veltempererede ocean.

Du har fire hele dage til at nyde dette uforstyrrede paradis, så om du vælger at gå lange ture op og ned ad den uendelige strand, ligge i skyggen på stranden eller ved poolen med en god bog, eller lader dig forkæle i hotellets spaafsnit, er helt op til dig – du har god tid til det hele.

Mulighed for yoga, dykning eller cykeltur

For de aktive tilbyder hotellet blandt andet yoga-undervisning, snorkel- og dykkerture til for eksempel Mnemba-området med det lokale dykkercenter, og stiller cykler til rådighed, hvis du ønsker at se nærmere på de omkringliggende landsbyer. Ligeledes er der muligheder for udflugter til Jozani Forest, hvor du kan se den røde Columbus abe, samt krydderihaver, hvor du kan få et indblik i de mange forskellige krydderier, og hvad de bruges til.

Slut dagen med fødderne i sandet

Efter en lang dag på stranden, på revet eller i vandet kan du passende slutte dagen af med en smagfuld og farverig juice eller cocktail i baren med fødderne i sandet og udsyn til Det Indiske Ocean, og efterfølgende nyde restaurantens specialiteter baseret udelukkende på lokale råvarer.

Det er ved at være tid til at sige farvel til Zanzibar, men inden du bliver hentet af din chauffør og kørt til lufthavnen, er der lige tid til en sidste dukkert i Det Indiske Ocean eller en tur i poolen.

Det eksotiske Zanzibar

  • 3 nætter på historisk hotel midt i magiske Stone Town
  • Lokale markeder og småbutikker i Stone Towns labyrintiske gader
  • 4 nætter med afslapning på vestkysten bedste sandstrand, Kendwa Beach
  • 5 nætter med uspoleret 4-stjernet charme ved østkystens Matemwe Beach
  • Snorkling, dykning, cykelture, yoga, spa og massage
  • Inkl. Fly og transport og hoteller (med hhv halvpension og morgenmad)

kr. 14.500,-

15 dage fra kr. 13.300,-

Pris pr. person ved 2 voksne

Afrejse: København d. 15. apr 2020

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Vælg afrejsedato

Sender oplysninger...
Der skete en fejl under behandlingen af din ordre.

Du kan prøve igen, eller eventuelt sende os en forespørgsel på vores formular

Kontakt os her

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

Sådan!

Vi har sendt et tilbud til dig.
Du finder det i din indbakke ganske snart.

OK

Prisen inkluderer

  • Flybillet fra Danmark til Zanzibar - t/r
  • Lufthavnsskatter og flyafgifter
  • Transfer fra lufthavn til hotel i Stone Town
  • 3 nætter i Stone Town på Dhow Palace Hotel i et Standard room inkl. morgenmad
  • Transfer fra hotel i Stone Town til hotel ved Kendwa
  • 4 nætter ved Kendwa Beach på Kendwa Rocks Beach Hotel i et Standard room inkl. halvpension
  • Transfer fra hotel i Kendwa til hotel ved Matemwe
  • 5 nætter ved Matemwe Beach på Zanzibar Queen i et Deluxe Garden room inkl. halvpension
  • Transfer fra hotel ved Matemwe til lufthavnen på Zanzibar

Prisen inkluderer ikke

  • Visum til Tanzania (USD 50 pr. person) 
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de anførte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Selvvalgte ekstrature
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195,- pr. person)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Vi kontakter dig om dette

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Zanzibar eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-17)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

Redigér din søgning

Babyer er som hovedregel gratis at have med. Husk dog at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
Tag på "Det Eksotiske Zanzibar" og nyd fantastiske strande.
Street Of The Historic Center Of The Old Town Of Stone Town
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os