AMP 8609
Ocean Paradise Resort & Spa
Se galleri

Program & kort

1

Ocean Paradise, Mapenzi Beach

7 nætter:

Indbydende azurblåt hav og kridhvide sandstrande

Rejseplan

Zanzibar er en af de mest stemningsfulde destinationer i Det Indiske Ocean, og på denne rejse kan I nyde en af Zanzibars bedste strande, bade i det krystalklare turkisblå hav og slappe af i vidunderlige omgivelser på det fantastiske Ocean Paradise Resort & Spa. Denne spændende ferie henvender sig til voksne såvel som familier med børn.

AMP 8609

På Zanzibar får I 7 nætter på Ocean Paradise Resort & Spa, og som navnet modigt indikerer, kan I se frem til at opleve et lille hjørne af paradis. Et stenkast fra det turkisblå Indiske Ocean og Pwani Beach, hvis kridhvide sand strækker sig flere kilometer i begge retninger. Svajende kokospalmer og en imponerende frodig have med grønne buske, farverige blomster og ivrige væverfugle, der konstant arbejder på deres spektakulære reder. Slap af på en solseng ved det fantastiske pool-område, nyd solen eller læs den bog, du aldrig nåede derhjemme. Eller find et sted ved stranden i skyggen af en palme, mærk den stille brise og nyd udsynet til det lokkende, krystalklare vand.

Ocean Paradise Resort & Spa er en sand oase og byggestilen er klassisk afrikansk med de karakteristiske runde huse, lerklinede mure og det smukke makuti palmetag, der er med til at skabe en helt særlig atmosfære. Resortets mange faciliteter lever fuldt ud op til den moderne rejsendes krav og behov, hvad enten det er den fantastiske pool, de fremragende restaurantmuligheder eller det lækre spa-afsnit. Men selvom det kan være svært at forlade resortets stemningsfulde omgivelser, anbefaler vi at I finder tiden til at gå en tur langs stranden i solopgangen inden morgenmaden eller, som lidt afveksling fra poolen og stranden, prøver snorkling ved det nærliggende rev. 

Snorkling og dykning er særdeles populært på Zanzibar og ture til koralrevet og de mange småøer omkring Mnemba Islands arrangeres nem fra hotellet. Er I mere til kulturelle oplevelser er valget ligetil idet Stone Town, Zanzibars charmerende hovedstad, er på UNESCOs liste over Verdens Kulturarv. Brug dagen på at fare vild i de labyrintiske gader og gå på eventyr på de levende markeder og i de hyggelige småbutikker, hvor I helt sikkert kan finde nogle interessante indkøb.

Vil I bare gerne slappe af og komme helt ned i tempo er der mulighed for at kombinere solsengen med et besøg i resortets eget spaafsnit for at få tage selvforkælelsen til nye højder – valget er helt op til jer.

I rejser fra Danmark mod det eventyrlige Zanzibar.

Afslapning På Stranden Med Friske Kokosnødder

Jeres chauffør venter på jer i lufthavnen således I hurtigt efter ankomsten til Zanzibar kan fortsætte det sidste stykke mod byen Pwani Mchangani og jeres skønne resort, Ocean Paradise Resort & Spa, der ligger på Zanzibars smukke nordøstlige kyst. Allerede ved ankomsten til Ocean Paradise Resort & Spa kan I fornemme roen og de stemningsfulde omgivelser. Fra receptionen kan I kigge ud over den overdådige have, der omgiver resortet samt se de klassiske runde bygninger, der huser værelserne – Imellem kokospalmerne og de klassiske makuti palmetage kan I skimte det azurblå Indiske Ocean.

Check-in formaliteterne er hurtigt overstået, og så er det tid til at finde bikinien og badebukserne frem og se, hvem der først får en velfortjent dukkert i det krystalklare hav eller i hotellets fantastiske pool for at skylle rejsestøvet af. Resortets Pool bar herlige friskpressede juices og forfriskende cocktails, så hvorfor ikke tage forsmag på de lokale specialiteter med en forfriskning, inden det er tid til at stifte bekendtskab med Zanzibars gastronomiske specialiteter på en af hotellets fremragende restauranter – I har ophold med halvpension inkluderet i prisen

Shutterstock 1163736271

Ocean Paradise Resort & Spa er det perfekte udgangspunkt med hensyn til at kombinere en afslappende strandferie med lidt aktiviteter. Beliggenheden ud til Pwani Beach er helt perfekt for de af jer, der gerne står lidt tidligt for at tage en gåtur i det kridhvide sand for at nyde den fascinerende solopgang over Det Indiske Ocean inden morgenmaden. Det kunne også være som lidt afveksling i løbet af dagen, hvor tidevandet giver jer mulighed for næsten at gå ud til det lokale rev.

Efter morgenmaden kan I vælge at slappe af i en af hotellets solsenge, der står fordelt en smule tilbagetrukket fra stranden mellem palmer og grønne buske. Der er selvfølgelig fuld service med friske håndklæder og mulighed for at bestille drikkevarer og flere skønne, friskpressede juicevarianter fra pool baren. Der er naturligvis også mulighed for at nyde en dukkert i resortets fantastiske swimmingpool, hvor der ligeledes er stillet solsenge op til gæsterne omgivet af den frodige have og med udsigt havets turkisblå vand.

Hotellets restauranter er ligeledes bygget i den klassiske østafrikanske stil og her kan I nyde lokale såvel som internationale specialiteter og fantastisk seafood baseret på lokale råvarer. Udsigten til haven og havet skaber den perfekte ramme om jeres morgenmad i resortets Ocean Restaurant, mens I kommer helt ned til stranden og kan mærke brisen på Mawimbi Restaurant, der har skabt en form for Swahili fusionskøkken og er eksperter i lækkert seafood. De to stemningsfulde barområder er gode udgangspunkter for en hyggelig aften. I kan eventuelt fortsætte med en drink i baren eller sidde uforstyrret på jeres balkon efter middagen og nyde den skønne temperatur.

Ocean Paradise Resort & Spa tilbyder flere valgmuligheder, når det kommer til spændende aktiviteter og interessante udflugter. Noget af det mest populære er en dagstur til Stone Towns historiske gamle bydel, hvis labyrintiske gader gemmer på farverige markeder med krydderier, grøntsager og frugter samt friskfangede fisk mm. Det er ikke uden grund at Stone Town er på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Det kunne også være en spændende snorkeltur blandt farverige fisk og havskildpadder til de nærliggende Mnemba Islands eksotiske småøer og koralrev. Eller en anden spændende naturoplevelse i Zanzibars eneste nationalpark, Jozani Chwaka Bay National Park for at opleve den endemiske røde colobusabe. Skal det bare være en tur rundt til de lokale landsbyer eller et hyggeligt strandafsnit langs med kysten, er dette i gåafstand fra resortet.

Hotellet samarbejder ligeledes med et professionelt dykkercenter, der arrangerer dykning på de bedste koralrev og dive-sites omkring Zanzibar og naturligvis begynderkurser for de af jer, der ønsker at tage et dykkercertifikat under perfekte forhold.

Ønsker I den ultimative forkælelse er der mulighed for at overgive sig til det professionelle team i hotellets eget tilbagelænede yoga og spaafsnit. Udvalget af healende behandlinger og forskellige former for massage er bredt og dækker over regionale såvel som internationale teknikker, så der skulle være mulighed for at få alle behov dækket.

Med 6 hele dage til rådighed har I tid til det meste, men I kan selvfølgelig også bare læne jer tilbage på solsengen med en god bog og en forfriskning, nyde udsigten til havet, slappe af i solen og komme helt ned i tempo – valget er helt op til jer.

210007170

Tiden er kommet til en sidste dukkert i det Indiske Ocean eller poolen, inden afskeden med Zanzibar. På det aftalte tidspunkt står jeres chauffør klar til at kører jer til lufthavnen, således I har god tid til check-in og de sidste indkøb inden hjemrejsen mod Danmark.