
Ellens guide til Hanoi
★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
Ellen blev en del af Check Point Travel i 2023 efter et udvekslingsår i Berlin. Selvom hun stadig er ung, har hun allerede sat nåle mange steder på verdenskortet – og haft en livslang passion for både at rejse og sammensætte rejser. Hun startede i vores kundeserviceafdeling, hvor hun hurtigt viste talent og nysgerrighed for rejsebranchen. Det førte hende videre til vores online-team, som blandt andet står for opbooking af rejser. I dag er Ellen rejsekonsulent og arbejder med at skræddersy rejser til vores gæster – en rolle, hun er landet naturligt og engageret i.
Når hun ikke er på kontoret, rejser hun ofte ud i verden i længere perioder. Ofte kombinerer hun flere lande og kulturer på én og samme tur og er væk i flere måneder ad gangen.
De seneste 12 måneder har hun tilbragt hele fem måneder uden for Danmark – blandt andet i Italien, Vietnam, Cambodja, Thailand og Bali.
Ellen er allerede i gang med at planlægge sit næste store eventyr i 2026. Her drømmer hun om at tage af sted i 3–4 måneder med besøg i Sri Lanka, Japan, Filippinerne og Thailand.
Det er ikke let at udpege de mest indflydelsesrige rejseoplevelser.
Nogle rejser har stået i afslapningens tegn med sol og strand, mens andre har været fyldt med program og oplevelser fra morgen til aften.
En af de rejser, der har gjort størst indtryk på mig, var min seneste tur til Vietnam. Landet overraskede mig positivt på alle tænkelige måder – fra det varme og imødekommende folk til de majestætiske bjerge i nord og de stemningsfulde badebyer i syd. Flere gange måtte vi knibe os selv i armen. Det hele føltes som en scene fra National Geographic.
Vietnam er uden tvivl et af de mest alsidige lande, jeg har besøgt – oplagt til en rundrejse, hvor man kombinerer kultur, natur og afslapning.
Min seneste rejse gik til Vietnam, Cambodja og Thailand fra april til juni 2025. Forinden, i september 2024, var jeg på en lignende to måneders rejse gennem Thailand og Bali.
I Vietnam tog jeg på en fuld rundrejse fra Ha Giang i nord til Ho Chi Minh City i syd. Jeg var afsted i fem uger og havde ni stop undervejs, hvor jeg virkelig fik mulighed for at fordybe mig i alt det, Vietnam har at byde på. Mine favoritdestinationer var især Mai Chau, Ninh Binh og Hoi An – tre steder, der hver især kombinerer smuk natur, lokalt byliv, strande, udflugter og kultur på fineste vis.
Opholdet i Cambodja var kortere, men ikke mindre mindeværdigt. Jeg brugte fem dage i Siem Reap på at udforske det imponerende Angkor Wat-kompleks – en anderledes, men enestående oplevelse, der fungerede som et perfekt bindeled mellem Vietnam og det nordlige Thailand.
I Thailand gik turen senest til Chiang Mai, hvor jeg deltog i en tuk-tuk-tur rundt i Nordthailand. Derefter rejste jeg videre til Siam-bugten og besøgte øerne Koh Chang, Koh Kood og Koh Samed, før vi rundede af i Bangkok. På min tidligere rejse i september oplevede jeg Koh Samui, Koh Phangan og Koh Tao. Øerne og byerne i Thailand rummer så stor variation, at det altid er muligt at finde noget, der passer præcis til ens ønsker og humør.
Bali var også et højdepunkt. Her rejste jeg rundt med Freyja fra Check Point Travel, og vi besøgte blandt andet Jimbaran, Ubud, Gili-øerne, Nusa Penida, Canggu, Uluwatu og Seminyak. Især Gili og Nusa Penida gjorde et stort indtryk – her snorklede vi blandt skildpadder og majestætiske djævlerokker i noget af det smukkeste vand, jeg har oplevet.
Nogle hoteller er noget helt særligt. Her er de hoteller, der har gjort størst indtryk på mig.
Santhiya vil altid være min favorit hotelkæde, og jeg har besøgt deres hoteller på hele 3 forskellige øer. Særligt Koh Chang var jeg vild med. Hotellet ligger som et tropisk fristed mellem junglens grønne skråninger og det klare hav. Her bor man i smukt udskårne trævillaer med udendørs bad og private pools, omgivet af fuglesang og sus i palmerne. Det hele føles fredeligt, varmt og lidt eventyrligt – som at bo midt i naturen med et strejf af luksus.
Midt i de grønne rismarker og med kig til bjergene ligger Mai Chau Eco Lodge som et fredfyldt åndehul. Her bor man i smukke, traditionelle bungalows, omgivet af naturens lyde og duft. Stemningen er afslappet og autentisk – og man falder hurtigt ind i det langsomme tempo.
Et lille familieejet hotel fyldt med italiensk sjæl og charme, gemt væk på en bjergskråning med udsigt over Ischias kyst. Her er blomstrende terrasser, citrontræer og termiske pools, der får én til at føle sig hjemme fra første øjeblik. Semiramis er ægte, uformelt og helt uimodståeligt.
Ellen har udpeget tre rejser, som hun vil anbefale enhver med eventyr i blodet.
Drømmer I om en rejse, der kombinerer kultur, natur og strand, er Vietnam et oplagt valg. Her får man både variation og værdi for pengene – med alt fra kalkstenslandskaber og lokale landsbyer til pulserende byer og afslapning ved kysten. Rejsen passer perfekt til både par og familier – og kan nemt tilpasses jeres ønsker.
15
dageFra kr. 11.800
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børnHvis man længes efter smukke omgivelser og ægte italiensk stemning, uden at rejse for langt, er Italien ideelt. Jeg er især glad for Semiramis Hotel De Charme på den charmerende vulkanø Ischia. Øen er perfekt til afslapning, men kan også kombineres med Capri og Amalfikysten i et lille, stemningsfuldt øhop i Syditalien.
15
dageFra kr. 13.925
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børnVil I opleve smukke strande og autentisk atmosfære i skøn forening, så er denne rejse et hit. Her kombineres to vidt forskellige egne af Sydthailand – Khao Lak og Koh Yao Yai – med hver deres særpræg, lokale liv og afslappede strandstemning. En rejse med masser af variation og sydthailandsk charme.
15
dageSKARP PRIS
Fra kr. 8.750
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn