Maurerne i Spanien
Ferdinand og Isabella – Monarkerne, der formede Spanien
Ferdinand og Isabellas ægteskab forenede Spanien, deres felttog generobrede landet, og deres tro sendte Columbus ud på havet. Ferdinand og Isabella stod kort sagt bag en lang række begivenheder, der ændrede ikke bare Spaniens, men hele verdens historie.
Få historiske skikkelser har haft så stor betydning for Spaniens udvikling som Ferdinand af Aragonien og Isabella af Castilien. Sammen skabte de grundlaget for det moderne Spanien, afsluttede den mauriske besættelse, indledte landets koloniale storhedstid – og lagde kimen til et imperium, hvor solen aldrig gik ned.
Isabella og Ferdinand i moderne fortolkning.
Portrætter af Ferdinand og Isabella over hovedindgangen på den nye katedral i Salamanca, Spanien.
En alliance født af politik – og kærlighed
Isabella blev født i 1451 i byen Madrigal de las Altas Torres i kongeriget Castilien, mens Ferdinand blev født i 1452 i det nærliggende kongerige Aragonien. Spanien var på det tidspunkt ikke ét samlet land, men et kludetæppe af kongeriger, grevskaber og fyrstedømmer.
Deres ægteskab var oprindeligt tænkt som en politisk alliance – en måde at forene to magtfulde riger. Men mod alle odds blev det også et ægteskab præget af ægte respekt og partnerskab. Isabella var blot 18, og Ferdinand 17, da de i 1469 giftede sig i hemmelighed i Valladolid.
Ægteskabet blev mødt med modstand, især fra Castiliens adel, men de to unge monarker stod sammen – og viste hurtigt, at de var et usædvanligt stærkt team.
Vejen til magten
Efter flere års borgerkrig i Castilien lykkedes det Isabella at sikre tronen i 1474. Ferdinand blev medkonge, og i 1479 arvede han tronen i Aragonien. Dermed var to af Spaniens største riger forenet – ikke formelt som ét land, men i praksis som en fælles stat under “de katolske monarker”.
De delte magten på en måde, der var helt usædvanlig for tiden: Isabella regerede Kastilien med fast hånd, mens Ferdinand styrede Aragonien og de østlige områder, men de traf de store beslutninger i fællesskab.
Reconquista – Generobringen af Spanien
Siden år 711 havde mauriske styrker haft herredømmet over store dele af den iberiske halvø. I 1400-tallet var kun Kongeriget Granada tilbage som muslimsk enklave i syd.
Ferdinand og Isabella satte alt ind på at fuldende den såkaldte Reconquista – generobringen af Spanien.
Efter en lang og udmattende kampagne på omkring 10 år faldt Granada endelig den 2. januar 1492, idet sultan Boabdil overgav sig og forlod Alhambra-paladset. Med det faldt den sidste arabiske bastion i Europa, og Spanien blev igen kristent.
Det var en begivenhed, som markerede afslutningen på 700 års muslimsk dominans og begyndelsen på en ny æra. Granada-traktaten garanterede oprindeligt religionsfrihed for muslimer og jøder, men det løfte blev hurtigt brudt. Samme år udstedte Ferdinand og Isabella Alhambra-ediktet, der beordrede alle jøder til at konvertere eller forlade landet.
> Få historien om maurerne i Spanien
Christoffer Columbus blev modtaget i Barcelona, Spanien, af Kong Ferdinand og Dronning Isabella i 1492.
Det kongelige kapel i Cordoba, hvor Ferdinand og Isabella er begravet.
Columbus og “den nye verden”
1492 blev også året, hvor en anden begivenhed ændrede verdenshistorien. En italiensk søfarer ved navn Christoffer Columbus havde i årevis forsøgt at finde støtte til sin drøm om at nå Asien ved at sejle vestpå. De katolske monarker var først skeptiske, men Isabella besluttede til sidst at finansiere ekspeditionen – af både religiøse og politiske årsager.
Columbus sejlede ud fra Palos de la Frontera i august 1492 med skibene Niña, Pinta og Santa María, og den 12. oktober samme år nåede han frem til det, han troede var Indien – men som i virkeligheden var De Caribiske Øer.
Opdagelsen markerede begyndelsen på Spaniens koloniale eventyr og gjorde landet til en global stormagt. Guld, sølv og nye varer strømmede ind fra Amerika og lagde grundstenen til den spanske guldalder.
Et stærkt partnerskab
Ferdinand og Isabella regerede sammen i over 30 år og formåede at skabe en enestående stabilitet. De reformerede administrationen, styrkede kongemagten og lagde grunden til en mere centraliseret stat. De gjorde den katolske tro til hjørnestenen i rigets identitet og oprettede den frygtede inkvisition for at håndhæve religiøs renhed.
På trods af deres strenge og til tider brutale politik blev de i samtiden beundret for deres beslutsomhed og moralske autoritet. Paven tildelte dem titlen “Los Reyes Católicos” – de katolske monarker.
Arv og eftermæle
Isabella døde i 1504, mens Ferdinand levede til 1516. Deres ældste datter, Johanna den Vanvittige, blev mor til kejser Karl V, der arvede både det spanske og det tysk-romerske rige – og dermed gjorde deres efterkommere til herskere over et verdensomspændende imperium.
Paladset i Segovia, hvorfra dronning Isabella regerede.
Kongepaladset i Sevilla, der også fungerede som administrativt centrum.
Rejs i kongeparrets fodspor
De spanske monarker Ferdinand II of Aragon og Isabella I of Castile havde ikke én fast hovedresidens. I slutningen af 1400-tallet var det normalt, at regenter rejste rundt i deres riger med hele hoffet. Derfor boede Isabella og Ferdinand skiftevis i forskellige kongelige paladser og fæstninger.
Segovia – En af de vigtigste residenser
Et af deres mest kendte opholdssteder var Alcázar of Segovia (se billede).
- Isabella boede her ofte, især før hun blev dronning.
- Slottet fungerede både som palads, fæstning og administrativt centrum.
- Det var et af de steder, hvor hoffet ofte samledes.
Sevilla – Centrum for administration
- De opholdt sig også meget i Royal Alcázar of Seville (se billede).
- Sevilla blev efterhånden et vigtigt økonomisk og administrativt centrum.
- Paladset blev brugt, når monarkerne regerede fra Andalusien.
Granada – Efter erobringen i 1492
- Efter sejren over maurerne i Granada War boede de ofte i Alhambra.
- Her byggede de også et nyt paladsområde kendt som Palacio de los Reyes Católicos.
- Granada blev et symbol på afslutningen på Reconquista.
> Find vej til 6 skønne oplevelser i Granada
Et rejsende hof
I praksis regerede Ferdinand og Isabella gennem et omrejsende hof. De flyttede konstant mellem byer som:
- Toledo – politisk og religiøst centrum i Castilla
- Valladolid – ofte brugt til hoffets administration
- Medina del Campo – handels- og finanscentrum
