Tsavo National Park
Lake Naivasha er noget helt særligt i Kenya. Hvor savannen i Masai Mara og Serengeti føles uendelig og dramatisk, er Naivasha rolig, frodig og tæt på. Her spejler akacietræerne sig i vandet, flodhestene grynter i sivene, og ørne svæver over søen i jagten på fisk. Det er ikke den klassiske safari – og netop derfor er Lake Naivasha et af de steder, mange husker bedst.
Lake Naivasha ligger i den kenyanske del af Rift Valley, ca. 1,5–2 timers kørsel fra Nairobi. Søen er en af de få ferskvandssøer i området og er omgivet af papyrussumpe, skov og åbne græsarealer.
Området er kendt for sit rige dyreliv – især flodheste og fugle. Faktisk findes der over 400 fuglearter her, hvilket gør Naivasha til et paradis for naturelskere.
Stemningen er markant anderledes end i Kenyas store nationalparker: mere afslappet, mere grøn – og med mulighed for at opleve naturen helt tæt på.
Lake Naivasha byder ikke på “The Big Five”, men til gengæld får I noget andet – og for mange mindst lige så spændende.
Her kan I opleve:
Det særlige er, hvor tæt I kommer på dyrene – ofte til fods eller fra båd.
Lake Naivasha byder på stribe unikke oplevelser. Se mulighederne her.
En bådtur på søen er noget af det mest ikoniske, I kan opleve. I glider stille hen over vandet, mens flodheste dukker op omkring jer, og fiskeørne kredser over søen.
Det er en rolig, men intens oplevelse – især når I kommer tæt på de store dyr i deres naturlige element.
På Crescent Island kan I gå rundt blandt zebraer, giraffer og antiloper – uden bil og uden hegn.
Det er en helt særlig safarioplevelse, hvor I bevæger jer i jeres eget tempo og oplever dyrene i øjenhøjde. Det er både trygt og fascinerende og kan især anbefales til jer, der rejser med børn.
I nærheden af Lake Naivasha ligger Hell’s Gate – en af de få nationalparker i Kenya, hvor I selv kan cykle.
Her bevæger I jer gennem dramatiske kløfter, forbi zebraer og bøfler og med udsigt til vulkanske landskaber. Kombinationen af aktivitet og safari gør området unikt.
Lake Naivasha er en af Østafrikas bedste destinationer for fugleinteresserede. Pelikaner, skarver, isfugle og de ikoniske afrikanske fiskeørne er blot nogle af de arter, I kan opleve.
Selv hvis I ikke er fuglekiggere, er det svært ikke at blive grebet af livet omkring søen.
Lake Naivasha er omgivet af et varieret og frodigt landskab med akacieskove, papyrussumpe og åbne sletter.
Området ligger i et gammelt vulkansk landskab, og I kan flere steder se spor af Rift Valley’s geologiske historie. Samtidig giver søens ferskvand liv til et grønt og levende økosystem midt i det ellers tørre landskab.
Lake Naivasha er ikke nødvendigvis hovedattraktionen på en rejse til Kenya – men det er ofte her, I får skuldrene ned og oplever naturen på en ny måde.
Mange kombinerer opholdet med klassisk safari i Masai Mara, Lake Nakuru med flamingoer og næsehorn og Nairobi, hvor rejsen typisk starter og slutter.
Naivasha fungerer perfekt som et roligt og naturskønt stop mellem de større safarioplevelser.
> Se vores safarirejser til Kenya
8
dageFra kr. 20.525
Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn
København
Juni