10 Oplevelser i Stone Town Zanzibar
★★★★★ på Trustpilot
Dækket af Rejsegarantifonden
For at sikre et trygt ophold på Zanzibar kræver de lokale myndigheder, at alle rejsende køber en obligatorisk sundhedsforsikring. Her er de mest almindelige spørgsmål og svar om denne forsikring.
Pr. 1. oktober 2024 har myndighederne på Zanzibar indført en obligatorisk forsikring: "Mandatory Inbound
Travel Insurance", som alle indrejsende til Zanzibar skal fremvise ved ankomst. Den obligatoriske sundhedsforsikring til Zanzibar er en forsikring, som dækker rejsende i tilfælde af sygdom eller ulykke under deres ophold. Forsikringen omfatter grundlæggende medicinske ydelser, herunder akut behandling, hospitalsindlæggelse og transport til et sundhedscenter om nødvendigt.
Forsikringen dækker akutte medicinske omkostninger, herunder lægebehandling, hospitalsindlæggelse og medicinsk transport. Det er en basisforsikring, der fokuserer på akutte sundhedsbehov, men den dækker ikke omfattende behandlinger eller planlagte indgreb.
Prisen på sundhedsforsikringen koster i skrivende stund 44 USD for en voksen og er gyldig i op til 92 dage fra indrejse. Børn i alderen 0-2 år er gratis. Børn og unge i alderen 3-17 år betaler 22 USD pr. person.
Forsikringen kan købes online gennem de officielle turistmyndigheder;
Du kan købe den her på Visit Zanzibar!
Forsikringen skal købes inden afrejse og minimum 48 timer før afrejse til Zanzibar for at sikre, at alle oplysninger er registreret og behandlet korrekt.
Ja, efter køb modtager du en kvittering, som fungerer som bevis for forsikringen. Denne kvittering sendes normalt via e-mail.
Ja, ved ankomst skal du fremvise den obligatoriske sundhedsforsikring. Du modtager en QR-kode sammen med kvitteringen, som du kan fremvise elektronisk eller printe ud, så du kan scanne den ved grænsekontrollen.
Du kan fremvise kvitteringen digitalt på din telefon via den tilsendte QR-kode, men det anbefales at medbringe en printet kopi som backup, hvis der skulle opstå problemer med netværk eller scanning.
Hvis du ikke har købt forsikringen på forhånd, kan du muligvis købe den ved ankomsten til Zanzibar, men det kan forsinke din indrejse. Det anbefales kraftigt at have forsikringen på plads inden afrejse for en mere gnidningsfri indrejseoplevelse.
Nej, selvom du har en egen rejseforsikring, kræver Zanzibars myndigheder, at alle rejsende køber den specifikke obligatoriske sundhedsforsikring. Dette er et krav for at få adgang til øen.
Forsikringen gælder for hele dit ophold på Zanzibar og dækker i den periode, som du har angivet ved køb.
Hvis rejsen ikke er påbegyndt, så kan man annullere rejseforsikringen ved at kontakte turistmyndighederne på telefon +33170957025 eller ved at skrive til dem på inbound@zic.co.tz