Rondas historie – Byen over kløften
Artiklen er skrevet af
Marketingansvarlig i Check Point Travel. Dorte har rejst i det meste af Spanien, som er en af hendes foretrukne rejsemål.
En rejse til Ronda er en enestående oplevelse, men også en rejse ind i historien. Ronda er en af Andalusiens ældste og mest dramatisk beliggende byer – højt hævet over en dyb kløft i det bjergrige område mellem Sevilla og Malaga. Byens historie går tusinder af år tilbage, og hvert lag af tid har efterladt sine spor i arkitekturen, kulturen og stemningen.
Området omkring Ronda har været beboet siden stenalderen, men byens egentlige grundlæggelse tilskrives de oprindelige iberiske stammer, som kaldte stedet Arunda.
Romernes Ronda
Da romerne kom til Andalusien, blev Ronda en del af det romerske rige og fik navnet Acinipo, hvilket betyder “byen af vinmarker”. Ruinerne af den romerske bosættelse kan stadig ses omkring 20 km nord for det nuværende Ronda – blandt andet resterne af et teater med plads til flere tusinde tilskuere.
Under romerne blomstrede Ronda som en landbrugs- og handelsby. Den lå strategisk placeret på vejen mellem kysten og de indre egne, og dens omkringliggende marker leverede vin, oliven og korn til hele regionen.
Det mauriske Ronda
I 700-tallet erobrede maurerne byen og kaldte den Hisn Ar-Rundah – “fæstningen Ronda”. I de næste næsten 700 år var byen en vigtig maurisk bastion i bjergene. De byggede broer, bymure, bade, moskeer og et avanceret vandforsyningssystem, som stadig kan opleves i dag.
Det mauriske Ronda var et centrum for lærdom og kultur, og mange poeter, videnskabsmænd og håndværkere havde til huse her. Den arabiske bydel, La Ciudad, er stadig præget af smalle, snoede gader, hvide huse og gårdhaver, hvor man tydeligt mærker arven fra Nordafrika.
De kristne erobrer byen
I 1485 blev Ronda erobret af de kristne styrker under Ferdinand og Isabella som en del af generobringen af Andalusien. Mange af de mauriske bygninger blev omdannet – moskeer blev til kirker, og nye klostre og paladser blev opført. Byen fik en ny rolle som grænseby mellem det arabiske og kristne Spanien, og dens strategiske placering gjorde den vigtig i forsvaret af området.
Byen over kløften – de tre broer
Rondas mest ikoniske kendetegn er den dybe El Tajo-kløft, som deler byen i to – den gamle mauriske bydel og den nyere by fra 1700-tallet. Over kløften fører tre broer, der hver fortæller et stykke af Rondas historie.
Den ældste er Puente Árabe, også kendt som den arabiske bro, bygget i maurisk tid som forbindelse mellem den gamle by og byens nabolandbrugsområder. Dernæst kom Puente Viejo, den “gamle bro” fra 1500-tallet, som i århundreder var den vigtigste passage over kløften.Den mest berømte af de tre er dog Puente Nuevo – “den nye bro” – opført mellem 1751 og 1793.
Broen spænder dramatisk over den 120 meter dybe slugt og er et af Spaniens mest genkendelige vartegn. Den imponerende stenbue blev et symbol på ingeniørkunst og menneskelig vilje til at overvinde naturens vildskab. Fra broens midte har man en svimlende udsigt over Rondas dale og bjerge – et syn, der stadig får besøgende til at standse op i ærefrygt.
Banditter og romantik
I 1700- og 1800-tallet fik Ronda et nyt ry – denne gang som tilflugtssted for bandoleros, de romantiske røvere, der holdt til i Sierra de Ronda. Området var vildt, svært fremkommeligt og ideelt for lovløse. Historierne om røverne og deres eventyrlige liv inspirerede mange rejsende og forfattere, heriblandt Washington Irving og Prosper Mérimée, som gjorde Ronda kendt i hele Europa.
Det var også i denne periode, at Ronda blev et yndet rejsemål for kunstnere, poeter og aristokrater på den såkaldte “Grand Tour”. Den dramatiske beliggenhed og byens autentiske andalusiske karakter gjorde stort indtryk – og det gør den stadig.
Tyrefægtningens højborg
Ronda regnes som tyrefægtningens vugge. Den berømte Plaza de Toros, der blev bygget i 1785, er en af Spaniens ældste og smukkeste arenaer. Her udviklede familien Romero den moderne form for tyrefægtning til fods, og byens mest berømte søn, Pedro Romero, blev en nationalhelt.
I dag fungerer arenaen både som museum og som kulisse for Rondas årlige tyrefægterfestival, som tiltrækker besøgende fra hele verden.
Hemingway, film og litteratur
Rondas dramatiske natur og intense stemning har i mere end et århundrede tiltrukket forfattere, filmskabere og kunstnere. Mest kendt er Ernest Hemingway, som elskede byen og beskrev den som et sted, hvor man kunne mærke Spaniens sjæl. I romanen For Whom the Bell Tolls nævner han Ronda som inspiration for en af bogens mest berømte scener – en voldsom episode fra borgerkrigen, der udspiller sig på en bro, tydeligt inspireret af Puente Nuevo.
Også Orson Welles var dybt fascineret af Ronda. Han tilbragte mange somre i byen og blev efter eget ønske begravet her, på ejendommen tilhørende sin ven, tyrefægteren Antonio Ordóñez. Rondas tyrefægtning, kløft og landskab har desuden optrådt i adskillige film og dokumentarer, hvor byen ofte symboliserer det autentiske og passionerede Spanien.
Ronda i dag
Moderne Ronda er en levende by, hvor fortid og nutid mødes. Den ikoniske Puente Nuevo-bro spænder dramatisk over den 120 meter dybe kløft, der deler byen i to – og stadig danner rammen om Rondas særlige atmosfære.
Ronda er i dag et symbol på Andalusiens sjæl: stolt, dramatisk og fuld af historier. Går man gennem de gamle gader, kan man næsten høre ekkoet fra de mauriske poeter, de kristne riddere, Hemingway og de romantiske bandoleros.
Læs mere