Hvorfor rejse med Check Point Travel?
Har du lyst til at blive en del af et stærkt team, hvor kundekontakt, overblik og god service går hånd i hånd?
Hos Check Point Travel i Brabrand har vi travlt, og derfor søger vi nye deltidsmedarbejdere til vores kundeserviceteam. Du bliver en vigtig del af den daglige kontakt med vores kunder og et centralt bindeled mellem kunder og rejsekonsulenter.
Stillingen passer godt til dig, der ønsker et fleksibelt deltidsjob, som kan kombineres med studier eller andre forpligtelser, og som samtidig motiveres af ansvar, selvstændighed og en varieret hverdag med vores kompetente team.
Har du rejseerfaring til et eller flere af vores rejsemål, er det en fordel, men ikke et krav.
Arbejdstiden ligger inden for åbningstiden mandag til fredag kl. 8.30-16.30.
Check Point Travel er et danskejet rejsebureau, som blev grundlagt i 1996. Vi har et indgående kendskab til vores rejsemål og arbejder tæt sammen med nøje udvalgte samarbejdspartnere. Det gør os i stand til at tilbyde vores kunder rejser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.
Hvert år sender vi tusindvis af kunder afsted på rejser til spændende destinationer, og mange vælger at rejse med os igen. Det er vi stolte af, og det forpligter. Derfor er god service og en professionel kundeoplevelse en vigtig del af vores hverdag.
Tiltrædelse er snarest muligt.
Send derfor gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til Rosa Lund Drescher på kundeservice@cpt.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tilmeld mailservice og modtag vores nyhedsbrev: