Find din rejse
Vælg et rejsemål
Voksne
- +
Børn
- +
Rejser til Pemuteran med Check Point Travel
Budgetvenlig: Ubud, Pemuteran og Canggu
Se galleri

Rejseplan

En kombinationsrejse, der forener Balis smukke natur og kultur omkring Ubud, snorkling blandt koraller og farverige fisk ved Pemuteran – og det moderne, afslappede strandliv i Canggu. Denne rejse er ideel for jer, der søger det klassiske, det ukendte og det nye Bali til en god pris.

Shutterstock 1257166906

Rejsen kort:

I starter med 5 nætter i Ubuds grønne omgivelser, hvor I finder jeres egen rytme blandt imponerende risterrasser, hyggelige landsbyer, farverige markeder og små værksteder med det bedste af Balis kunsthåndværk. Her kan I kombinere ro og fordybelse med udflugter til templer, vandfald og lokal kultur – alt sammen omgivet af smuk natur og afslappet atmosfære.

Herefter går turen mod nordvest til 4 nætter i det forholdsvis ukendte Pemuteran. En meget rolig by. Et fredeligt område med koralrev, lokale fiskerlandsbyer og adgang til West Bali National Park. Her venter snorkling, smukke solnedgange og nærvær med naturen – et perfekt sted at opleve det autentiske og rolige Bali.

Afslutningsvis tilbringer I 5 nætter i Canggu, hvor tempoet er roligt om dagen og levende om aftenen. Omgivet af stemningsfulde caféer, kreative restauranter, surfere i bølgerne og smukke solnedgange over havet.

Rejsen mod Bali begynder

Så er det endelig blevet tid til afrejse mod Indonesien og fascinerende Bali. Læn jer tilbage, nyd en god film eller to undervejs, læs en bog eller løb igennem listen med kommende oplevelser en sidste gang.

Shutterstock 2428584427 (Tegallalang Rice Terrace In Bali, Indonesia)

Fra lufthavnen til Ubud – Balis grønne hjerte

Ved ankomsten til Bali står jeres chauffør klar til at byde jer velkommen og køre jer mod Ubud, hvor jeres hotel ligger i en skøn have, lidt væk fra de livlige gader. Undervejs vil I opleve, hvordan landskabet langsomt ændrer karakter – byer bliver til små landsbyer, og vejene slynger sig gennem skove, palmer og grønne bjergsider med rismarker.

Mainpool view.jpg

Første eftermiddag i Ubud – ro og stemning

Når I ankommer, kan I pakke ud i jeres eget tempo og bruge eftermiddagen, som I har lyst. Tag en dukkert i poolen, slap af på terrassen eller gå en tur i gaderne omkring hotellet, hvor I finder hyggelige kaffebarer, små butikker og stemningsfulde restauranter – en rolig og charmerende start på jeres ophold i Ubud.

Campuhan Ridge Walk , Scenic Green Valley In Ubud Bali

Vandretur i Ubuds grønne omgivelser

Start eventuelt dagen med en kort vandretur på en af de mange højderygge omkring Ubud, hvor skilte viser vej, og en guide ikke er nødvendig. Temperaturen er mest behagelig først på formiddagen, og morgenlyset giver landskabet et særligt gyldent skær.

Aber i Ubud Monkey Forest

Monkey Forest og lokale smage

Besøg derefter Monkey Forest, og mærk den kølige skygge under banyantræerne, mens abeflokke leger på de mosklædte templer og i trækronerne omkring jer.

Læs mere om Monkey Forest her!

Find roen igen og nyd en lokal frokost ved en af de mange warungs – små gadekøkkener i Ubud. Her kan I få en snak med de lokale eller blot nyde enkeltheden i nogle af Balis mest populære retter.

Brug eventuelt et par timer ved poolen, inden I runder dagen af med middag i en af Ubuds hyggelige gårdhaverestauranter.

SH4F52~1

Uforglemmelige naturoplevelser nord for Ubud

Vi anbefaler et tidligt morgenmåltid, inden I begiver jer ud på en dag fyldt med uforglemmelige naturoplevelser – og noget af den smukkeste, mest klassiske natur på Bali. Hyr en lokal chauffør eller guide, der kan tage jer med til et eller flere af de imponerende vandfald nord for Ubud.

Et oplagt valg er Sekumpul- og Fiji-vandfaldene, hvor flere kaskader falder dramatisk ned gennem den tætte jungle. Her kan I mærke vanddisen i luften, bade i de klare bassiner og nyde synet af det rå, forholdsvis uberørte landskab.

Shutterstock 2317009667 (In Jatiluwih Paddy Rice Beautiful Happy)

Risterrasser, frokost og rolig aften i Ubud

Fortsæt herefter gennem små landsbyer til risterrasserne ved Tegalalang eller Jatiluwih, hvor det grønne landskab bølger som et tæppe af svævende risplanter. Området er optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og når I først har oplevet dette spektakulære sted, vil I uden tvivl forstå hvorfor – det er ren magi. Spis frokost på en lokal restaurant med en fortryllende udsigt over risterrasserne, før I vender tilbage til Ubud sidst på eftermiddagen. Her kan I nyde en stille stund på hotellet og senere en rolig aftentur i byen.

Ønsker I at se flere af Balis smukke risterasser kan I læse mere om risterrasser på Bali her!

 

Rafting In The Canyon On Balis Mountain River

Naturoplevelser på floden

Start dagen med blid yoga og meditation i hotellets fredfyldte omgivelser. Det er helt i orden at fokusere lidt på sig selv – så hvorfor ikke følge op med en tur i spaen til en lindrende massage efterfølgende.

Dagens turforslag kunne for eksempel indeholde en naturoplevelse på vandet. Vælg en rolig og scenisk tur på Ayung River, der snor sig gennem jungle og klippeformationer i et tempo, der passer de fleste – eller gå efter mere fart og flere kølige skyl på Telaga Waja River for at hæve spændingsniveauet. Dygtige guider sørger for sikkerhed, udstyr og en grundig briefing. Undervejs passerer I små vandfald, bambusskove og landsbyliv langs floden. Efter turen kan I nyde en let frokost og måske besøge en lokal landsby. Rafting er en sjov og anderledes måde at opleve Ubuds smukke natur på – og noget, der passer til alle aldre.

Der er masser af spændende udflugter fra Ubud – læs mere om oplevelser omkring Ubud her!

Swimming pool view.jpg

Afslappet eftermiddag og aften i Ubud

Tilbage på hotellet kan I tage en rolig eftermiddag ved poolen, få endnu en massage eller gå en afslappet tur i kvarteret. Aftenen er jeres egen – måske med middag i en af Ubuds utallige små restauranter, hvor atmosfæren og køkkenet går hånd i hånd.

Shutterstock 2313711741 (Pool Holy Water In Pura Tirta Empul Temple On Bali, Indonesia)

Renselsesceremoni ved Tirta Empul

Begynd dagen ved Tirta Empul, hvor I kan opleve den stille renselsesceremoni ved de klare kilder og mærke templets særlige atmosfære i den kølige morgenluft. Her har I også mulighed for selv at deltage i de rituelle bade – en smuk og uforglemmelig oplevelse, der giver et særligt indblik i den balinesiske spiritualitet. Det er en fordel at komme tidligt for at undgå lange køer.

I kan læse mere om nogle af Balis templer her!

Ubud market

Ubud – markeder, håndværk og cafépauser

Fortsæt ind til Ubud, hvor markederne summer af liv og farver. Her mødes dufte af frisk frugt, blomster og krydderier med lyden af handel og latter, og I finder det bedste af balinesisk håndværk. Besøg et par af områdets værksteder med keramik, batik eller sølv, eller tag en cykeltur i landsbyerne omkring byen. Læg små pauser ind på caféer med udsigt til rismarkerne, og rund dagen af i hotellets have – eller med en let middag i byen under de varme aftensmilde himmelstrøg.

Læs mere om Ubuds markeder her!

 

Rejser til Pemuteran med Check Point Travel

Fra Ubud til Pemuteran – Balis rolige nordkyst

Efter morgenmaden bliver I hentet af jeres chauffør, og turen går nordvest på gennem små landsbyer og grønne dalstrøg mod Pemuteran. Undervejs ændrer landskabet sig gradvist – rismarker bliver til skovklædte bjergsider, vinmarker dukker op, og templerne bliver mere farverige.

Selv strandene skifter karakter mod nord. De lyse sandstrande fra syd erstattes her af grå og sort vulkansk sand, og sigtbarheden i vandet er langt bedre. Når I ankommer til jeres hotel i Pemuteran, et fredfyldt hjørne af Bali, kan I passende starte opholdet med en forfriskende dukkert i den rolige bugt ud for hotellet.

Screenshot_7.jpg

Middag på stranden i solnedgangen

Aftensmaden kan I nyde direkte på stranden, hvor hotellets restaurant har borde stående i sandet – perfekt til at nyde en friskgrillet middag, mens solen langsomt går ned over havet.

Shutterstock 464316590 Young Lady Snorkeling Over Metal Structure With Baby Corals In The Reef Restoration Area In Pemuteran

Rolige dage ved Balis nordkyst

Dette hjørne af Bali er stadig i begyndelsen af sit turismeeventyr, og tempoet er markant lavere end i Ubud og længere sydpå. Så hvorfor ikke starte dagen langsomt? Giv jer god tid til at nyde morgenmaden under åben himmel, med udsyn til bugten og lyden af små bølgeskvulp sætter stemningen.

I kan snorkle direkte fra stranden ved hotellet og opleve det fascinerende Biorock-projekt – et kunstigt koralrev, der hjælper havets liv tilbage. Med tiden skal det udvikle sig til et stort og bæredygtigt koralrev, men allerede nu kan I se, hvordan farverige fisk er vendt tilbage til bugten.

DEJLIG STRAND - Stranden ved Pemuteran er smukt indrammet af skovklædte bjerge.

Skildpadder, ro og strandliv

Resten af dagen er til afslapning – under træerne ved stranden eller i skyggen af en parasol ved poolen. I kan også besøge den lokale havskildpaddestation, hvor I kan opleve udklækningen af små skildpadder og høre om arbejdet med at beskytte de imponerende havdyr. Afslut dagen med middag på en hyggelig restaurant i byen og mærk roen i Pemuteran – her har ingen travlt.

Shutterstock 1646982859

Udflugt til West Bali National Park

Tag på udflugt til West Bali National Park, hvor jungle, mangrover og savannelandskab danner hjem for hjorte, makak-aber og et rigt fugleliv – heriblandt den sjældne balinesiske stær, som kun findes i dette område.

Vi anbefaler en kort vandretur med lokal guide, der kender nationalparken indgående og ved, hvor dyrene oftest holder til. Turen kan eventuelt kombineres med en kajaktur i mangroven langs kysten, hvor I glider stille gennem naturen og oplever området fra en ny vinkel.

Nyd frokosten omgivet af naturens ro, inden I vender tilbage til hotellet og slapper af på stranden hen på eftermiddagen.

Læs mere om de mange oplevelser i og omkring Pemuteran i vores guide til 5 udflugter fra Pemuteran!

Shutterstock 1064432108 Beautiful Fish And Coral Reef In Underwater Garden Of Menjangan Island Bali.

Menjangan Island – et af Balis bedste snorkelsteder

Mange vælger Pemuteran på grund af de gode muligheder for glimrende snorkling og dykning. Helt specifikt er det havet ud for nationalparken, der er særligt interessant, og flere lokale dykkerskoler kender området som deres egen bukselomme.

Tag på snorkletur til den ubeboede Menjangan Island, kendt for sit klare vand og farverige koraller, og anset for at være et af de bedste steder på Bali til snorkling. I svømmer blandt tropiske fisk i det lavvandede rev, mens udsigten rækker mod vulkanerne på Java og det østlige Bali i horisonten.

Eftermiddagen er til afslapning ved stranden, hvor solnedgangen farver himlen i røde og gyldne nuancer. Her kan I nyde friskfangede fisk på grillen og en velfortjent forfriskning i baren.

SHE133~1

Fra Pemuteran til Canggu – Balis trendy strandby

I kører mod syd langs kysten og ankommer til Canggu, en trendy strandby omgivet af rismarker mod nord og et levende lokalliv centreret omkring stranden og byens livlige gader.

Jeres hotel ligger tæt ved havet og kun få meter fra Canggus mange hippe kaffebarer, kreative restauranter og hyggelige klubber. Stemningen er afslappet, men med en ungdommelig energi præget af byens surfkultur. Brug aftenen på at udforske kvarterets små restauranter, stemningsfulde barer og spændende spillesteder.

Copy Of Pool 3

Afslappede dage i Canggu – strand, sol og surf

De sidste fire dage er sat af til ren nydelse og afslapning i Canggu. Start morgenen langsomt med lækre morgenretter, friskpresset juice og balinesisk kaffe på hotellet. Gå en tur langs stranden, eller prøv kræfter med en surfetime hos en af de mange lokale surfs koler. Resten af dagen kan bruges på en solseng ved hotellets pool eller på en af de stemningsfulde beach clubs langs stranden.

Shutterstock 2477502013 (Cliff Sea Coast At Tanah Lot, Bali, Indonesia)

Udflugter til Tanah Lot og Tabanans risterrasser

Har I lyst til flere oplevelser, kan I tage en morgen- eller eftermiddagsudflugt til det ikoniske Tanah Lot-tempel, der troner dramatisk på sin klippe i havet. I kan også køre til risterrasserne omkring Tabanan og nyde en frokost omgivet af frodige, grønne landskaber. Begge dele kan nemt kombineres til en uforglemmelig dagstur.

Canggu Bali Shutterstock 1600384528

Canggu-liv – shopping, spa og solnedgang

Andre dage kan bruges på shopping i Canggus små, spændende butikker, massage og selvforkælelse i hotellets Pramana Spa, en kokkeskole eller en middag med udsigt til solnedgangen over havet. Canggu har et afslappet tempo, hvor I hurtigt falder ind i rytmen mellem havet, duften af friskbrygget kaffe, loungemusikken og bølgerne, der skyller ind mod stranden.

Læs mere om oplevelser i Canggu her!

 

Pool 1

Afsked med Bali

Nyd de sidste timer ved poolen eller tag en hurtig tur i byen for at købe de sidste souvenirs og gaver. Det er tid at tage afsked Bali, og jeres chauffør henter jer på hotellet i Canggu til det aftalte tidspunkt og kører jer til lufthavnen i Denpasar, hvorfra I kan påbegynde hjemrejsen.

Hjemme igen med bagagen fyldt med minder om frodiggrønne rismarker, farverige koralrev og gyldne solnedgange.

Program & kort

1

Ubud

5 nætter:

Ubud, Balis kulturelle centrum og spektakulær natur

2

Permuteran

4 nætter:

Afslappende badeferie, fremragende snorkling og nationalparkbesøg

3

Canggu

5 nætter:

Stemningsfulde Canggu, afslapning og spændende udflugter

Budgetvenlig: Ubud, Pemuteran og Canggu

  • 5 nætter i Ubud – få meter fra farverige markeder, restauranter og templer
  • Uforglemmelige naturoplevelser: vandring, cykling og rafting omkring Ubud
  • 4 nætter i rolige Pemuteran – snorkling, koralrev, nationalparker og strand
  • 5 nætter i Canggu – trendy kystby med levende byliv
  • Afslappende stranddage og masser af udflugtsmuligheder
  • Inkl. fly, lokal transport og hotel med morgenmad

17 dage fra kr. 12.050,-

Pris pr. person ved 2 voksne & 2 børn

Afrejse: København d. 03. mar. 2026

airport

Find den bedste pris

Find datoer og priser på din rejse her og bestil online.

Vælg antal rejsende

Få vist din pris. Klik her og tilpas antal rejsende og tilføj flere værelser.

Tilpas antal værelser

Vælg lufthavn

Vælg afrejsemåned

Udfyld dine personlige info

Udfyld venligst, og du vil efterfølgende modtage tilbuddet direkte i din indbakke.

  • Autotilbud - DK

Prisen inkluderer

  • Flyrejse fra Danmark til Denpassar (Bali) t/r – inkl. Check-in bagage, måltider og drikkevarer ombord
  • Alle lufthavnsskatter og afgifter
  • Privat transport fra lufthavn i Denpassar til hotel i Ubud ved ankomst
  • 5 nætter i Ubud på Rama Phala Resort & Spa**** i et Deluxe Room inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotellet i Ubud til hotellet i Pemuteran
  • 4 nætter i Pemuteran på Taman Sari Bali Resort & Spa*** i et Deluxe Studio inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotellet i Pemuteran til hotellet i Canggu
  • 5 nætter i Canggu på Tapa Tepi Kali Echo Beach**** i et Deluxe Pool View Room inkl. morgenmad
  • Privat transport fra hotellet i Canggu til lufthavnen i Denpassar

Prisen inkluderer ikke

  • Online visum til Indonesien (Bali)
  • Sygdomsafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider og udflugter udover de nævnte
  • Personlige udgifter og drikkepenge
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden (kr. 195 pr. pers.)

Afrejse

Hjemrejse

Bagage

Der kan medbringes 23 kg. indskrevet bagage og 1 stk. håndbagage.

Visum

Man skal selv sørge for at ansøge om visum til Bali. Husk, at passene skal være gyldige i 6 måneder efter afgang fra Bali.

Rejsepapirer

Ca. 10 dage inden afrejse fremsender vi jeres afrejsepapirer med præcise mødetider- og steder.

Få hjælp til rejsen

Spørg vores Bali eksperter
Telefon: 8613 7744 | Mail: tilbud@cpt.dk
(åben alle hverdage 9-16.30)

Book et telefonmøde

De næste skridt

1
Du klikker
på "bestil rejsen her”.
2
Vi reserverer plads på fly og hoteller.
3
Vi sender bekræftelse
og faktura pr. email.
4
Du betaler og rejsen
anses for endeligt bestilt.
5
Du får dokumenter
og al nødvendig info
om rejsen.
6
Du tager ud og oplever verden med Check Point Travel.
airport

Tilpas ferie

Rejsens samlede pris
Fortsæt
Vi sætter pris på din rejse

Vi kan desværre ikke vise priser på alle datoer, men vi beregner gerne en pris til dig. Er du interesseret i rejsen, og vil du gerne vide, hvad den koster? Så udfyld venligst felterne nedenfor. Vi kvitterer med en eksakt pris på jeres rejse. Helt uforpligtende, naturligvis.

  • Få et tilbud på din rejse - DK

  • Her kan du uddype dine ønsker til rejsen. Fortæl os gerne om dine ønsker til indhold, hotel-standard og angiv evt. også jeres rejsebudget. Vi bruger informasonerne til at optimere rejsen.

Redigér din søgning

Har du en baby med, skal du regne med et tillæg på kr. 2.500. Husk at oplyse os om, at du har en baby med på rejsen. Det kan du gøre senere i bestillingsforløbet. Anfør venligst babyens fulde navn og fødselsdato.

Læs mere

Prisgaranti

Kan du købe rejsen billigere et andet sted, så matcher vi prisen og giver dig yderligere 250 kroner i rabat pr. person.

Læs mere

Fortrydelsesret

Bestiller du online kan du fortryde dit køb indenfor 48 timer - ganske enkelt.

Læs mere
Fandt du ikke, hvad du ledte efter?
Så ring endelig på +45 86 13 77 44 eller send en forespørgsel til os